Vikingetiden, ca. 800-1050

De sidste årtier af vikingetiden

Forfatter

Else Roesdahl

De næste årtiers magtpolitik blev præget af konger, der døde tidligt uden sønner, og i Danmark skabte de slaviske folk (venderne) nu problemer. Her blev Knud den Store efterfulgt af sin søn med Emma, Hardeknud, der efter halvbroderen Harald Harefods død i 1040 også blev Englands konge. Hardeknud døde i 1042 i England og efterfulgtes her af halvbroderen Edward Bekenderen, en søn af Emma og hendes første mand, kong Ethelred; også han døde barnløs. I Danmark blev Hardeknud efterfulgt af den ligeledes barnløse norske konge Magnus den Gode, søn af Olav den Hellige, Norges skytshelgen. Magnus slog venderne i et stort slag på Lyrskov Hede i Sønderjylland i 1043, og snart kom det til kampe om riget med Svend Estridsen, en dattersøn af Svend Tveskæg. Magnus døde i 1047, og næste konge blev Svend, som gennem adskillige år kæmpede om magten med Magnus' onkel, den norske konge Harald Hårderåde, der var vendt rig hjem fra tjeneste hos kejseren i Byzans. Mønter er en vigtig kilde til den omskiftelige politiske historie i disse år.

Vikingetidens udgang prægedes således af mange kampe, men med Svend Estridsen fik Danmark omsider igen en dansk konge med basis i hjemlandet, og kristendommen var rodfæstet efter 100 år som landets officielle religion. Det blev grundlaget for vigtige indenlandske reformer i Svends lange regeringstid.

Vikingetidens slutning defineres ud fra oplysninger i skriftlige kilder om forhold i England: Enten året 1042, da den dansk-engelske kong Hardeknud døde, hvilket blev enden på nordisk herredømme over England, eller 1066, da den normanniske hertug Vilhelm (Erobreren) erobrede England. "Ca. 1050" bruges tit som middelvej.

At anse vikingetiden for at slutte i ca. 1050 er velbegrundet. Ganske vist kunne ingen vide, at det i 1042 var endeligt slut med nordisk herredømme over England. Der var adskillige forsøg på at generobre landet, bl.a. den norske kong Harald Hårderådes mislykkede togt i 1066 og Knud den Helliges planlagte togt i 1085, som aldrig kom af sted. Men fra omkring 1050 begyndte en stor, ny bølge af indre udvikling både i Danmark og i de andre nordiske lande. Der var nu lukket for de gode muligheder i England, hvor danske konger havde regeret i et kvart århundrede, og mange mænd havde haft gode stillinger og indtægter. Det ser ud, som om man nu lagde kræfterne i at udvikle hjemlandene og deres ressourcer. En ny tid begyndte.