Viborg

Artikler

Byen Vibjerg var allerede i vikingetiden både religiøst og handelsmæssigt mødested for hele Jylland. Byen blev bispesæde i 1065, og frem til 1200-tallet blev den en af Danmarks betydeligste byer. Det er uvist, hvornår byen første gang fik købstadsprivilegier, men de første kendte er fra 1150.

Middelalderbyen

Allerede fra tidlig middelalder havde landstinget for Nørrejylland sit sæde her, og helt frem til 1655 modtog de danske konger ved deres indsættelse derfor kongehyldning i Viborg. I begyndelsen af 1300-tallet opførtes en borg ved byen, og byen kaldtes derefter Viborg. Middelalderen igennem var Viborg et vigtigt kirkeligt centrum, og der opstod et stort antal kirkelige institutioner i byen.

 

Viborg i 1500-tallet
Viborg i 1500-tallet. Fra Danmarks Riges
Historie (1896-1907).

Købstaden 1536-1850

Med reformationen mistede Viborg mange kirkelige institutioner, men blev dog stadig flittigt besøgt af både konge og adel. Især havde byens landsting og snapsting stor betydning, ligesom Snapstingsmarkedet tiltrak mange handlende. Desuden havde byen god indtjening på studeeksport, men byens placering inde i landet var et permanent problem. Varer måtte fragtes over land til Hjarbæk ved Limfjorden, der benyttedes som byens havn. Fra midten af 1600-tallet var Viborgs storhedstid forbi, og indbyggertallet stagnerede de næste halvanden hundrede år på knap 2.500. De mange administrative funktioner beholdt Viborg imidlertid, og bispesædets, Landstingets og de amtslige funktioner gjorde i 1700-tallet byen til en udpræget embedsmandsby. I 1805 blev Landsretten nedlagt, men tabet blev til dels opvejet af de nørrejyske stænderforsamlinger, som oprettedes i Viborg 1831, samt Landsoverretten, der i 1919 blev til Vestre Landsret.

Industrialisering og byvækst

Allerede i begyndelsen af 1800-tallet opstod de første lette industrivirksomheder i byen, men især fra midten af 1800-tallet tog Viborgs udvikling fart. En række statslige institutioner henlagdes til byen, deriblandt en garnison og et sindssygehospital. Trafikforholdene blev forbedret dels med en dæmning over søerne, dels med jernbanerne til Langå og Skive i 1863-64. I slutningen af det 19. århundrede havde en anseelig mængde mindre industrivirksomheder efterhånden slået sig ned i Viborg, og befolkningen steg støt, uden væksten dog var eksplosiv.

Industribyen 1900-1970

Navnlig efter 1900 voksede byen hastigt, og den havde en omfattende industri inden for blandt andet tekstil-, træ- og metalområderne. Dameundertøjsfabrikken Asani (grundlagt 1930) blev i 1950’erne og 1960’erne byens største virksomhed, og Viborg blev i det hele taget et center for tekstilindustri i disse år. Derudover udviklede byen sig også til et handels- og administrationscentrum med mange offentlige institutioner, og allerede i 1960 arbejdede en tredjedel af Viborgs indbyggere med administration eller service.

Efter industrien 1970 til i dag

I dag er industriens største branche jern- og metalindustrien, men servicesektoren er blevet endnu vigtigere. Rollen som administrationscentrum blev stadfæstet, da den forh enværende amtshovedby for næsen af Aarhus blev hovedsæde for den nye Region Midtjylland i 2007. I 2004 var 33.192 mennesker bosat i Viborg, hvilket er 3-4 gange flere end i starten af det 20. århundrede.

Om artiklen

Forfatter(e)
© Den Digitale Byport: Danmarks købstæder
Tidsafgrænsning
800 -
Medietype
Tekst
Sidst redigeret
25. august 2011
Sprog
Dansk
Udgiver
danmarkshistorien.dk