Trankebar-mønter, 1620-1670

Artikler

Trankebar-mønterne stammer fra den tidligere dansk-norske koloni Trankebar i det sydøstlige Indien. Her fik danskerne efter etableringen i 1620 tilladelse til at slå mønt. De første Trankebar-mønter, der blev slået i perioden 1620-1670, var såkaldt skillemønter i bly med en lavere værdi end f.eks. guld og sølvmønter. Trankebar-mønterne fra ca. 1620-1670 kan bidrage til at nuancere historien om den tidlige dansk-norske kolonisation i Indien fra 1620. Mønterne fra etableringsfasen under Christian 4. benytter en magt- og territorietematik til at vise styrke og identitet i de nye omgivelser. Mønterne fra Frederik 3.s tid anvender derimod en tematik præget af identitet, håb og hjemlængsel. Temaerne var ikke tilfældige, men kan forbindes til Trankebars historie. Mønterne bliver dermed interessante kilder til visse aspekter ved dagliglivet i den ældste kolonitid.  

Mønter som kilde til dagliglivet i Trankebar

I 1620 lykkedes det en mindre dansk-norsk flåde at anlægge kolonien Trankebar på Indiens østkyst. Til at begynde med blev fortet Dansborg grundlagt, og omkring fortet voksede der efterhånden en befæstet handelsby frem. I forbindelse med koloniseringen blev en traktat med den lokale fyrste indgået. Traktaten gav bl.a. danskerne ret til at slå en mindre skillemønt, der kom til at hedde ’kas’. Kas-mønterne var allerede et kendt betalingsmiddel i Indien. Hensigten var givetvis at skabe tillid til mønterne i den indiske befolkning, der lokalt kom til at bruge Trankebar-mønterne. Under Christian 4. (født 1577, konge 1588-1648) og Frederik 3. (født 1609, regent 1648-1670) bestod udmøntningernes materiale overvejende af bly. Der skulle 88 kas til at nå værdien af sølvmønten ’fano’. Til sammenligning gik der 10 fano til en dansk rigsdaler. Mange kas-mønter var således påkrævet i den daglige møntcirkulation. Det forhold tilskyndede og muliggjorde, at der kunne skabes en perlerække af mønter med forskellige og interessante motiver.

Skillemønten skulle bruges til den daglige omsætning i selve byen. Da de første skillemønter blev slået i 1620’erne, så var det første gang, at der blev slået mønter i den dansk-norske konges navn uden for riget. Det forhold bestod med få undtagelser, til Danmark afhændede Trankebar til Storbritannien i 1845. Andre dansk-norske kolonier fik derimod tilsendt deres betalingsmidler fra Danmark-Norge. Disse forhold gav møntmestrene i Trankebar, i hvert fald i de første 50 år, rigtig gode muligheder for at slå mønter, der på forskellige måder udstrålede identitet. Indtil ca. 1670 lader det nemlig til, at det var en lokal beslutning, hvilke motiver der kom på Trankebars mønter. På den måde bliver det muligt gennem møntstudier at nærme sig dagliglivet i kolonien på anden vis end gennem skriftlige kilder. Mønterne kan som regel ikke stå alene som kilde. Men de kan bruges til at åbne historien endnu mere, når de skriftlige kilder bliver tavse. Mønterne bliver dermed fine kilder til at nuancere vores viden om den tidligste koloniperiode i Trankebar.

Styrke og territorium på Christian 4.s Trankebar-mønter

Trankebar-mønterne fra Christian 4.s regeringstid kan grundlæggende inddeles i fem grupper. Mønter med henholdsvis skibsnavne, stednavne, religiøse symboler, Dansk Ostindisk Kompagnis DOC-initialer samt værdiangivelser. Navnlig mønterne med sted- og skibsnavne er interessante som kilder til dagliglivet i kolonien. Der findes ikke noget klart svar på, hvorfor netop de motiver blev valgt. Skibsmønterne afbilder typisk skibe, der sejlede til Trankebar, eller som sejlede på handelsrejser fra Trankebar. Skibsanløb var en meget sjælden begivenhed i det lille kolonisamfund, og de var samtidig forbindelsesleddet til hjemlandet og omverdenen. Mønter med skibsnavne som Christianshavn (med fire forskellige mønter), Charitas, Den forgyldte Sol, Fortuna, Perlen samt St. Peder og St. Paul udstråler både glæde og stolthed over de skibe, der sejlede på Trankebar-farten. Skibsnavnene optræder gerne med Christian 4.s monogram (C4) eller fortets navn ’Dansborg’. Det kongelige monograms og Dansborg-navnets anvendelse understreger retten til at udøve magt i de nye omgivelser.

   

Trankebar-mønt med motiv af et porttårn. Mønten stammer fra Christian 4.s regeringstid, hvilket kan ses på monogrammet ’C4’. Formentlig er mønten slået i 1620’erne, og den hører dermed til de tidligste udmøntninger i Trankebar. Porttårnet udstråler magt og territorium, og motivet er givetvis valgt for at hævde den dansk-norske ret til at være i det ny territorium. Fotografier venligst stillet til rådighed af numismatiker Olav Sejerøe.

Mønterne med grundrids eller navnetræk af koloniens fort, Dansborg, er imidlertid den møntgruppe, der i størst omfang synes at hævde ret til at virke i de nye omgivelser. Mønter med grundridset af Dansborg eller afbildning af fortets porttårn på den ene side og Christian 4.s monogram på den anden side udstråler styrke og territorialitet. Den dansk-norske kolonimagt fastslog, at et nyt rum var indtaget, samtidig med at den viste en hensigt om at være mere permanent til stede i Indien. Mønterne fortæller også noget om den vigtighed og identitet, som kolonisterne forbandt med det nye fort. Fortet var udgangspunkt for livet i det fremmede. Livet i det fremmede var imidlertid også påvirket af mindet om hjemstavnen. Stednavne som Amager, Aalborg, Køke (Køge), Lesø (Læsø), Siælland (Sjælland), Skagen, Stege og Sundebye (Sundby) optræder også på flere mønter, hvor navnet ’Dansborg’ angives. Det virker ikke utænkeligt, at dele af mandskabet på Dansborg havde tilknytning og hjemlængsel til de nævnte byer og områder.

Symbolikken på mønterne kredser altså om magt, territorium og identitet i nye omgivelser. Alt dette hænger givetvis sammen med, at der var regelmæssig skibskontakt med Danmark-Norge indtil 1643. Skibe og mandskab kom og gik næsten på årlig basis. Når man på mønterne valgte at fejre skibe og erindre hjemstavne, så gav det mulighed for mange udmøntninger. Selvsikkerhed og fremtidstro kan antageligt spores i tematikken om magt og territorium, som mønterne under Christian 4. udstrålede. De forskelligartede motiver fortsatte under Frederik 3. Men tematikken blev alligevel mere dyster.

Identitet og håb på Frederik 3.s Trankebar-mønter

På grund af svenskekrigene i 1640’erne og 1650’erne blev forbindelsen til Trankebar afbrudt. Fra 1643 til 1669 anløb der ingen skibe til kolonien, fordi den dansk-norske konge ikke kunne afse ressourcer til omkostningstunge rejser. Langsomt uddøde det dansk-norske mandskab. Perioden blev sigende døbt ’den skibsløse tid’. I 1650 blev Ostindisk Kompagni nedlagt af Frederik 3., men handelen fra kolonien fortsatte ufortrødent. I 1669 var den eneste tilbageværende dansker Eskild Andersen Kongsbakke (ca. 1615-1674). Alt dette lagde desuagtet pres på kolonien. Presset påvirkede udmøntningerne, hvis tematik skiftede karakter. Under Christian 4. var udmøntningerne i Trankebar præget af en magt- og territorietematik. Under Frederik 3. fik udmøntningernes tematik mere karakter af hjemlængsel og håb.

Kolonisterne erfarede først, at Christian 4. var død, da de på et ukendt tidspunkt fik beskeden fra andre europæere i Indien. Christian 4. døde i 1648, og på det tidspunkt var det nogle år siden, at det sidste skib havde anløbet kolonien. De har formentlig hørt om Frederik 3.s tronbestigelse lige før 1650, hvor der faktisk blev slået mønter, der angav den ny konges navnetræk på forsiden samt ’DB’ (for Dansborg) og årstallet ’1648’ på bagsiden. Mønten med årstallet ’1648’ må på grund af afstanden til Indien formodes at være slået 1-2 år efter den ny konges tronbestigelse. Dansborg nævnes endnu på mønterne, og enkelte skibe såsom ’Christianshavn’ og ’St. Peder og St. Paul’ nævnes endnu ved deres navnetræk. Efterhånden skiftede tematikken. Fokus blev rettet imod afbildning af de forskellige landsdeles våbenmærker, der samlet udgjorde kongens riger og lande.

    

Trankebar-mønt med motiv af Ditmarskens rytter på bagsiden. Mønten stammer fra Frederik 3.s regeringstid, hvilket kan ses på monogrammet ’F3’ på forsiden. Mønten blev slået i 1650’erne eller 1660’erne. I perioden 1643-1669 kom intet skib til Trankebar. Motivet med Ditmarskens rytter kan dermed tolkes sådan, at det udstråler identitet og hjemlængsel i en tid, der på mange måder var hård og prøvende for det tilbageværende dansk-norske mandskab. Fotografier venligst stillet til rådighed af numismatiker Olav Sejerøe.

Eksempelvis findes mønter med den islandske stokfisk, den norske løve og den ditmarske rytter. Kongens monogram optræder uden undtagelse på alle disse mønter. Mønterne synes at udstråle hjemlængsel til kongens riger og lande, som kolonien havde mistet forbindelsen til. Samtidig synes mønterne at fastslå, at kongens magt fortsat rakte ud til kolonien på trods af den afbrudte forbindelse. Der var ikke nationalisme på spil. Men der synes at være forbindelseslinjer på spil, der menneskeligt og territorielt trak på mindet om hjemstavnen og dens konge. De menneskelige følelser optræder også ret tydeligt, når mønter med religiøse temaer inddrages i ligningen. Mønter med kors og det lovende ord ”HAAB” (håb) giver fortsat indtryk af en koloni, der var presset til det yderste. Religionens trøstende ord blev dermed en måde til at holde gejsten oppe, indtil den forløsende redning ankom.

Frederik 3.s Trankebar-mønter giver dermed et håndgribeligt indtryk af krisen, der prægede kolonien i ’den skibsløse tid’. I 1669 anløb undsættelsesskibet ’Færø’ endelig Trankebar. Friske forsyninger og folk var klar til at tilføre kolonien nyt liv. Herefter ændredes Trankebar-mønterne igen. Efter enevældens indførelse i 1660 og Christian 5.s (født 1646, regent 1670-1699) tronbestigelse i 1670 begyndte Trankebar-mønterne at følge visse ensartede grundprincipper i deres udformning, samtidig med at materialet skiftede fra bly til kobber. Principperne var givetvis et resultat af enevældens krav om ensartethed, og de holdt med få tilføjelser og ændringer indtil koloniprojektets afvikling i 1845, hvor Danmark solgte Trankebar til Storbritannien.

Om artiklen

Forfatter(e)
Simon Mølholm Olesen
Tidsafgrænsning
1620 - 1670
Kildetype
Artikel
Medietype
Tekst
Sidst redigeret
8. december 2017
Litteratur

Bonefeld, Olav: Skibsnavne på blymønter fra Trankebar, i: Handels- og Søfartsmu-seets Årbog, bd. 37, s. 109-127, (1977)

Brimnes, Niels et al.: Danmark og kolonierne – Indien. Gads Forlag. København (2017)

Jensen, Uno Barner: Trankebar-mønter ca. 1620-1845 – Danish India Tranquebar Coins. P. Flensborgs Forlag. København (1978)

Jensen, Uno Barner: Dansk Ostindien – Handelsmønter og mønterne fra Trankebar (1996)

Sejerøe, Olav: Mønter og skibe fra Kaperkrigen, i: Møntsamleren, nr. 1:1996, s. 9-14 (1996)

 

Udgiver
danmarkshistorien.dk

Emneord

adelsvælde Christian 4. Christian 5. enevælde Frederik 3. handel Kernestof afkolonisering Kernestof kolonisering Simon Mølholm Olesen

Om artiklen

Forfatter(e)
Simon Mølholm Olesen
Tidsafgrænsning
1620 - 1670
Kildetype
Artikel
Medietype
Tekst
Sidst redigeret
8. december 2017
Litteratur

Bonefeld, Olav: Skibsnavne på blymønter fra Trankebar, i: Handels- og Søfartsmu-seets Årbog, bd. 37, s. 109-127, (1977)

Brimnes, Niels et al.: Danmark og kolonierne – Indien. Gads Forlag. København (2017)

Jensen, Uno Barner: Trankebar-mønter ca. 1620-1845 – Danish India Tranquebar Coins. P. Flensborgs Forlag. København (1978)

Jensen, Uno Barner: Dansk Ostindien – Handelsmønter og mønterne fra Trankebar (1996)

Sejerøe, Olav: Mønter og skibe fra Kaperkrigen, i: Møntsamleren, nr. 1:1996, s. 9-14 (1996)

 

Udgiver
danmarkshistorien.dk