Thomas Kingo, 1634-1703

Artikler

Dansk biskop, en af Danmarks største salme- og barokdigtere.

Thomas Kingo blev født i Slangerup som søn af en fattig væver. I 1654 dimitteredes han til universitetet, hvor han afsluttede sit teologiske studium på fire år. Hans studium blev tilsyneladende ikke afbrudt af de voldsomme begivenheder, som prægede perioden. En pestepidemi hærgede, og de fatale krige med Sverige (1658-1660) blev påbegyndt.

I 1661 indledte Kingo sin gejstlige karriere som kapellan for provsten i Kirke Helsinge, Peder Worm. I samme periode fik han tilsagn om præsteembedet i sin fødeby Slangerup. 1670 blev Christian 5. konge, og Kingo deltog i festlighederne for den første enevældige arvekonge ved at udgive hyldestdigtet ”Hosianna”, der viser ham som overbevist tilhænger af den nye styreform. I de følgende år udsendte Kingo yderligere en række digte til kongehuset, men det blev udgivelsen af Thomas Kingos Aandelige Siunge-Koors Første Part (1674), der gav ham ry som digter. Bogen, der er en andagtsbog beregnet til daglig brug, er et hovedværk i dansk digtning. Værket består af morgensalmer, aftensalmer samt gendigtninger af de bibelske bodssalmer, og det udpeger mønsteret for det kristne hverdagsliv som en genkommende gudstjeneste. Belønningen for de digteriske præstationer blev udnævnelsen til biskop over Fyn (1677) og optagelsen i adelsstanden to år efter. Trods mange opgaver som biskop fortsatte Kingo sin salmedigtning og udsendte i 1681 Thomas Kingos Aandelige Siunge-Koors Anden Part. De to værker gjorde Kingo til datidens ubestridt største salmedigter, og i 1683 blev han af Christian 5. pålagt at udarbejde en ny salmebog. Udgivelsen blev i første omgang standset af hofintriger, men i 1699 udkom salmebogen med 85 Kingo-salmer ud af 300 numre og med Kingos navn som udgiver på titelbladet. Salmerne repræsenterede et højdepunkt i samtidens danske lyrik, og Kingos digtning fremstår i dag som en central repræsentant for den danske baroklitteratur (ca. 1650-1720). Det komplicerede billedsprog med de mange antiteser (”Sorrig og glæde”), gentagelser, udbrud og ordspil, underlagt en stor vilje til enhed og orden - alle barokkens virkemidler og indsigter findes i rigt mål hos Thomas Kingo.

Thomas Kingo portrætteret på en anskuelsestavle fra starten af 1900-tallet. Fra: AU Library, Campus Emdrup (DPB)'s digitale samling af Anskuelsesbilleder

Om artiklen

Forfatter(e)
Lotte Thyrring Andersen
Tidsafgrænsning
1634 - 1703
Medietype
Tekst
Sidst redigeret
13. juli 2012
Sprog
Dansk
Litteratur

Kingo, Thomas: Digtning i udvalg. Tekstudgivelse, Efterskrift og noter ved Marita Akhøj Nielsen (1995).

Bach-Nielsen, Carsten: Kingo CCC: studier udgivet i 300-året for salmedigterens død (2003).

Nielsen, Erik A.: Thomas Kingo: Barok, enevælde, kristendom (2010).

Udgiver
danmarkshistorien.dk

Om artiklen

Forfatter(e)
Lotte Thyrring Andersen
Tidsafgrænsning
1634 - 1703
Medietype
Tekst
Sidst redigeret
13. juli 2012
Sprog
Dansk
Litteratur

Kingo, Thomas: Digtning i udvalg. Tekstudgivelse, Efterskrift og noter ved Marita Akhøj Nielsen (1995).

Bach-Nielsen, Carsten: Kingo CCC: studier udgivet i 300-året for salmedigterens død (2003).

Nielsen, Erik A.: Thomas Kingo: Barok, enevælde, kristendom (2010).

Udgiver
danmarkshistorien.dk