Svend Tveskæg, ca. 987-1014

Artikler

Svend 1. Tveskæg, død 1014, konge af Danmark; søn af Harald 1. Blåtand og Tove fra det vestlige Venden. Svend var gift med Gunhild (d. tidligst 1014), enke efter Erik Sejrssæl.

I 980'erne opstod der borgerkrig i Danmark, og Harald og Svend anførte hver sin side. Til sidst blev Harald forjaget til Venden, hvor han døde. Svend blev konge, men ifølge Adam af Bremen taget til fange af venderne og først frigivet, efter at danskerne havde erlagt en klækkelig løsesum. Om hans videre liv har man kun spredte oplysninger. Han deltog i 994 i et angreb på England sammen med den norske konge Olav 1. Tryggvason. Ca. år 1000 udkæmpede han Slaget ved Svold og stod derefter som den ledende hersker i Norden.

Den angelsaksiske krønike fortæller, at den engelske konge Æthelred 2. i 1002 foranstaltede en massakre på danske i England, hvorunder bl.a. Svends søster og svoger blev dræbt. Svend Tveskæg gjorde gengæld to år efter med et voldsomt angreb på England. Æthelred søgte at holde ham tilbage ved at betale store summer danegæld, men undgik ikke fornyede angreb. På trods af at vikingehøvdingen Thorkil den Høje gik over til fjenden, lykkedes det i december 1013 Svend at feje den sidste engelske modstand væk. Knap to måneder efter døde han imidlertid i Gainsborough. Ifølge skriftet Encomium Emmae Reginae blev han først begravet i York, men herfra blev hans lig smuglet til Danmark, hvor han blev begravet i det Trefoldighedskloster, han selv havde grundlagt. Tilnavnet Tveskæg optræder første gang i Roskildekrøniken ca. 1140.

 


Kobberstik af Svend Tveskæg fra perioden ca. 1500-1795. Fra Det Kongelige Bibliotek. 

Læs mere om Svend Tveskæg på denstoredanske.dk

Om artiklen

Forfatter(e)
denstoredanske.dk, Inge Skovgaard-Petersen
Tidsafgrænsning
987 - 1014
Kildetype
Artikel
Medietype
Tekst
Sidst redigeret
21. maj 2012
Sprog
Dansk
Udgiver
danmarkshistorien.dk og denstoredanske.dk. Gengivet med tilladelse fra Inge Skovgaard-Petersen og Gyldendal.