SV-regeringens regeringsgrundlag, 30. august 1978

Kilder

Med udnævnelsen af SV-regeringen den 30. august 1978 blev et nyt og hidtil uprøvet parlamentarisk samarbejde mellem Socialdemokratiet og Venstre påbegyndt. Konstellationen blev etableret uden udskrivning af valg, og Anker Jørgensen (1922-2016), som havde ledet den foregående socialdemokratiske regering, fortsatte som statsminister, og Venstres partileder Henning Christophersen (1939-2016) blev udenrigsminister. Forhåbningen var at man med dette brede samarbejde kunne danne grundlag for parlamentarisk langtidsholdbare og effektive løsninger på de udfordringer, 1970'ernes økonomiske kriser skabte. Samarbejdet var dog omdiskuteret hos både Socialdemokratiet og Venstre.

Nedenstående 20 punkter er SV-regeringens fælles arbejdsgrundlag og samarbejdsaftale, som Anker Jørgensen præsenterede for Folketinget den 31. august 1978. Som det fremgår i 20-punktsaftalen var hovedprioriteten at skabe en forbedret økonomisk balance og således danne grundlag for en stigning i produktionen og beskæftigelsen. Regeringsgrundlaget opremsede en række specifikke tiltag, som partierne var enige om. Betalingsbalancen skulle blandt andet forbedres gennem en momsforøgelse på to procent, en stram indkomstpolitik, en værdistigningsafgift for jord og fast ejendom samt et prisstop. Desuden blev det fastslået, at efterlønsordningen ville blive gennemført, at arbejdsmiljølovens bestemmelser om farlige stoffer og materialer skulle strammes, og at uddannelsesstøtten til unge under uddannelse skulle forbedres. Regeringen ville ikke foretage ændringer i udenrigs-, sikkerheds- og markedspolitikken.

Mindre konkrete var eksempelvis punkterne omkring energipolitik, hvor det blev klargjort at kernekraft godt nok var en del af regeringens energipolitik, men samtidig at der skulle gennemføres flere undersøgelser om affaldsdeponering inden en beslutning kunne træffes. Ligeså skulle Socialdemokratiets store prestigeprojekt Økonomisk Demokrati og lønmodtagernes medejendomsret i virksomheder afvente en udvalgsbetænkning.

SV-regeringen fik en kort levetid på knap 14 måneder. Da de to regeringspartier ikke kunne nå til enighed om punkterne i regeringsgrundlaget, valgte de i forbindelse med statsministerens åbningstale til Folketinget i oktober 1979 at opløse regeringssamarbejdet og udskrive folketingsvalg, der blev afholdt den 23. oktober 1979. Efterfølgende blev Anker Jørgensen statsminister i en socialdemokratisk mindretalsregering. 

PUNKTER

Til præsentation af regeringens politik

1. Social[d]emokratiet og Venstre er enige om en politik, som vi mener kan danne grundlag for en regering. Sigtet: at bidrage til at skabe den større politiske stabilitet, som er forudsætningen for en konsekvent og mere langsigtet økonomisk politik. De to partier har ikke flertal, men repræsenterer en sådan politisk bredde, at der skulle være gode muligheder for at samle et bredere flertal om regeringens politik.

2. Hovedopgaven bliver at skabe en bedre økonomisk balance som grundlag for en mere tilfredsstillende stigning i produktion og beskæftigelse.

3. Den største forudsætning herfor er en fortsat forbedring af betalingsbalancen. Uden ændringer i den økonomiske politik vil betalingsbalanceunderskuddet i 1979 blive godt 9 mia. kr. og lavere i de følgende år. En fortsat stor gældsstigning til udlandet svækker vore muligheder for at fremme beskæftigelsen. Derfor er det nødvendigt at nedbringe underskuddet på statsfinanserne i forhold til budgettet for 1979. Det vil ske gennem både besparelser og nye indkomster. I morgen foreslår regeringen en momsforhøjelse med 2 pct. Skattetrykket vil derimod ikke blive forøget for statsindkomstskattens vedkommende.

4. Stramningen af finanspolitikken må ses i sammenhæng med en række andre forslag, som både skal bedre betalingsbalancen og styrke beskæftigelsen.

5. Ud fra begge synspunkter er det nødvendigt at videreføre de indkomstpolitiske bestræbelser. Der er opnået en lavere stigningstakt for pengeindkomster, priser og omkostninger, men nedgangen i stigningstaksten bør videreføres. Regeringen vil opfordre alle de organisationer og grupper i samfundet, der er med til at bestemme udviklingen i pengeindkomsterne, til at medvirke hertil. Regeringen vil indbyde til trepartsforhandlinger med arbejdsmarkedets organisationer med det formål at sikre forudsætningerne for en stram indkomstpolitik, der så vidt muligt også sikrer opretholdelsen af de disponible realindkomster. For at styrke pris- og omkostningsstabiliteten i de kommende måneder vil regeringen i morgen foreslå indførelse af et loft over priser, takster m.v. og lønninger. Kun lønstigninger, der har hjemmel i eksisterende overenskomster og ude fra kommende prisstigninger vil blive tilladt indregnet i priser og takster.

6. Som led i en stram indkomstpolitik gennemføres en værdistigningsafgift for al jord og fast ejendom til afløsning af den nuværende kapitalvindingsskat. Regeringen afventer betænkningen fra udvalget vedrørende lønmodtagerens medejendomsret.

7. Regeringen vil føre en erhvervspolitik, som både skal fremme beskæftigelsen og styrke betalingsbalancen. Den skal sigte mod at styrke erhvervenes konkurrenceevne yderligere. Den skal fremme erhvervenes afsætninger og investeringer og derigennem også produktionen og beskæftigelsen. Der vil blive stillet lavt forrentede lån til rådighed for eksporterhvervene.

8. I 1977 gennemførtes en flerårig beskæftigelsesplan. Den vil blive videreført inden for den aftalte ramme på 3,6 mia. kr. i 1979 og 3,4 mia. kr. i 1980.

9. Det er aftalt at overveje gennemførelsen af regler, der begrænser den nuværende ubegrænsede fradragsret for renter af privat gæld. Lejeværdien vil stort set blive fastholdt på 1979-niveauet, og man vil i øvrigt hindre, at ændrede skatteregler fører til en stigning af boligudgiften som er stærkere end den forventede indkomststigning.

10. Der vil blive gennemført en lempeligere aftrapning af rentesikringen, og driftsstøtteordningen for boligbyggeriet videreføres. Der stilles øgede midler til rådighed for Landsbyggefonden[1]. De nuværende indbetalinger fra lejerne fortsætter, men staten overtager gradvis Landsbyggefondens bidrag til finansiering af nybyggeriet. I øvrigt videreføres de gældende finansieringsordninger for 7000 almennyttige boliger og 7-800 værelser for unge under uddannelse om året.

11. Bloktilskuddene til kommunerne tager ikke tilstrækkeligt hensyn til særlige sociale forhold, især i de større byer. Regeringen vil søge at rette dette forhold.

12. Regeringen vil forelægge forslag om en effektivisering af arbejdsformidlingen.

13. Kontrollen med farlige stoffer og materialer vil blive udbygget gennem en ændring af arbejdsmiljøloven.

14. Anvendelse af kernekraft er en del af regeringens energipolitik. Undersøgelserne vedrørende placering af højradioaktivt affald videreføres. Regeringen regner med, at man i løbet af ca. 2 år vil have klarhed over mulighederne for en forsvarlig placering af højradioaktivt affald.

15. Den reducerede distributionsplan for naturgas vil blive gennemført.

16. Efterlønsordningen gennemføres.

17. Når betænkning herom foreligger, vil regeringen overveje, hvilke forslag der kan stilles om begrænsning af overarbejde.

18. Folkeskolen videreføres på grundlag af den nuværende folkeskolelov, men regeringen vil tage de problemer op, der har været rejst vedrørende karakterskala, prøvernes udformning og historieundervisningens og idrættens placering i undervisningen.

19. Støtten til de unge under uddannelse vil blive forbedret gradvis fra 1980.

20. Der sker ikke nogen ændringer i regeringens udenrigs-, sikkerheds- og markedspolitik. 

 


[1] Landsbyggefonden: selvejende institution og fond, der gennem indbetalinger fra de almene boligorganisationer har til formål at støtte og udvikle alment boligbyggeri.