Storebæltsforbindelsen

Artikler

Storebæltsforbindelsen er den faste forbindelse, der forbinder Sjælland og Fyn. Forbindelsen består af to broer og en tunnel. Vestbroen går fra Knudshoved på Fyn til den lille ø Sprogø, og Østbroen går fra Sprogø til Halsskov på Sjælland. Hvor Vestbroen er en kombineret vej- og jernbanebro, er Østbroen en vejtrafikbro, mens baneforbindelsen på denne strækning foregår via Østtunnelen. Storebæltsforbindelsen er 18 km lang og Danmarks dyreste og mest ambitiøse infrastrukturprojekt gennem tiden. Med indvielsen af vejforbindelsen over Storebælt i 1998 fik man endelig færdiggjort planerne for et sammenhængende motorvejsnet, der forbandt hovedparten af Danmark i form af det såkaldte "Store H".

Storebæltsforbindelsen, grafik
Storebæltsforbindelsen. Grafik: Sund & Bælt

Østbroen
Østbroen, april 1999. Foto: Sund & Bælt.

Forhistorien

Ideen om at skabe en fast forbindelse over Storebælt går tilbage til 1855, men det var først med den i 1948 nedsatte kommission under Ministeriet for offentlige Arbejder, at der for alvor kom seriøse tiltag med henblik på etableringen af en forbindelse. Den politiske proces samt det tekniske undersøgelsesarbejde skulle dog fortsætte helt frem til 1987, hvor et bredt politisk forlig under Schülter-regeringen gennemførte den kombinerede broløsning.

I den mellemliggende periode havde en bred vifte af løsningsforslag været fremme, lige fra en ren vejbrosløsning til en såkaldt tunnelfærge, hvor bilerne skulle transporteres med tog. Endvidere var man i flere perioder i tvivl om behovet for en fast forbindelse over Storebælt – ikke mindst i forbindelse med oliekrisen i 1973, hvor der kort blev sået tvivl om privatbilismens fremtid.

I sidste ende blev det altså forbindelsen over den lille ø, Sprogø, der blev valgt. Øen havde fra 1922-1961 dannet rammen om et hjem drevet af de Kellerske Anstalter for unge kvinder, der havde "umoralske problemer" eller var erklæret umyndige grundet evnesvaghed. Kvinderne drev Sprogø som landbrugsejendom i denne periode og levede stort set isoleret fra det omgivende samfund.

 

Sprogø
Sprogø, april 1991. Foto: Sund & Bælt.

En central faktor i forbindelse med beslutningen om at etablere den faste forbindelse i 1987 var de i 1985 offentliggjorte rapporter fra Ministeriet for Offentlige Arbejder, der fastslog, at en fast forbindelse for vej- og banetrafik ville være den samfundsøkonomisk mest fordelagtige løsning. Dertil bør givetvis nævnes de to store, og delvis forbundne, lobbyorganisationer European Round Table of Industrialists og Scandinavian Link. Disse to organisationer, bestående af nogle af de største europæiske virksomheder, søgte i samme periode at fremme etableringen af flere broforbindelser, der skulle optimere den skandinaviske infrastruktur. I den forbindelse stod etableringen af Storebæltsforbindelsen som en central faktor.

Tunneludgravning, Halsskov
Tunneludgravning ved Halsskov, januar 1991. Foto: Sund & Bælt.

Tunnellen
Tunnellen. Foto: Sund & Bælt.

Tog og biler over og under Storebælt, 1997-

Togforbindelsen over Storebælt stod færdig i 1997, mens vejforbindelsen blev indviet i 1998. Den samlede pris beløb sig til 21,4 mia. kroner i 1988-priser. Storebæltsforbindelsen er et brugerfinansieret anlæg, der bliver administreret af A/S Storebælt. Sidstnævnte er en del af Sund & Bælt Holding, der ejes af den danske stat.

Storebæltsforbindelsen har haft en mærkbar effekt på trafikmønsteret. Hvor der med Storebæltsfærgerne blev overført ca. 8000 biler dagligt, så var der allerede i 1999 sket en fordobling af dette tal til 16.605 biler i døgnet. I 2008 var tallet af transporterede biler oppe på ca. 26.500 biler hver dag. På godssiden har udviklingen også været betydelig, idet der i 1999 blev transporteret 2075 lastbiler i døgnet, mens der i 2008 kørte 3441 lastbiler over broen i døgnet. Inden for en niårig periode har der således været en stigning inden for såvel person- og godsområdet på henholdsvis 60 og 65 procent.

Ud over at etableringen af Storebæltsforbindelsen har medført, at det rent praktisk er blevet lettere at rejse mellem landsdelene, har forbindelsen betydet, at rejsetiden over bæltet er blevet nedbragt fra ca. 50 til 8 minutter. Disse faktorer har naturligt nok været afgørende for, at der er tre gange så mange mennesker, der pendler over Storebælt i dag i forhold til det sidste år, hvor færgerne varetog trafikken. For togenes vedkommende er der tale om en fordobling af passagertallet fra 1997 til 2008. Samlet set må Storebæltsforbindelsen derfor tillægges en betydelig rolle i dansk trafikhistorie.

Vestbroen, Sprogø, Østbroen
Vestbroen, Sprogø og Østbroen. Foto: Sund & Bælt.

Sprogø og Østbroen
Sprogø og Østbroen. Foto: Sund & Bælt.

Om artiklen

Forfatter(e)
Henrik Mølgaard Frandsen
Tidsafgrænsning
1987 -
Medietype
Tekst
Sidst redigeret
26. august 2011
Sprog
Dansk
Litteratur

Jørgensen, Steffen Elmer: Fra Chaussé til motorvej (2001)

Nielsen, Thomas Sick og Hovgesen, Henrik Harder: Pendling i Danmark, baggrund og udvikling, Geografisk Orientering, nr.5 (2007)

Sund og Bælt Holding A/S, www.sundogbaelt.dk

Vejdirektoratet, www.vejdirektoratet.dk

European Round Table of Industrialists, www.ert.be

Udgiver
danmarkshistorien.dk

Om artiklen

Forfatter(e)
Henrik Mølgaard Frandsen
Tidsafgrænsning
1987 -
Medietype
Tekst
Sidst redigeret
26. august 2011
Sprog
Dansk
Litteratur

Jørgensen, Steffen Elmer: Fra Chaussé til motorvej (2001)

Nielsen, Thomas Sick og Hovgesen, Henrik Harder: Pendling i Danmark, baggrund og udvikling, Geografisk Orientering, nr.5 (2007)

Sund og Bælt Holding A/S, www.sundogbaelt.dk

Vejdirektoratet, www.vejdirektoratet.dk

European Round Table of Industrialists, www.ert.be

Udgiver
danmarkshistorien.dk