Sørøveri

Artikler

Overfald i søen og plyndring af handels- og fragtskibe har fulgt søtransporten fra de ældste tider. Sørøverne opererede fra hurtigsejlende og let manøvrerbare skibe, men de begrænsede sig ikke kun til at overfalde fartøjer i åbent farvand. De gjorde ofte landfald for at plyndre forsyninger og overfalde havne med deres bugnende varelagre. Sørøveriet tiltog i takt med handelens opsving i højmiddelalderen, indtil statsmagten i senmiddelalderen blev stærk nok til at stække og til sidst knække det. Samtidig fandt en mere organiseret form for sørøveri indpas som våben i et kompliceret, storpolitisk magtspil.

Vitaliebrødrene og dronning Margrete 1.

Hvor sørøveriet tidligere primært var til piraternes egen vinding, så blev det i senmiddelalderen organiseret og brugt som våben i det komplicerede magtspil mellem fyrster og hansestæderne. Sørøvere fik udstedt kaperbreve, der tillod dem at overfalde handelsskibe fra fyrsternes modstandere og dermed svække dem økonomisk.

Mest kendt er nok 'vitaliebrødrene', som var en organisation af fribyttere, der i slutningen af 1300-tallet talte op mod 2000 mand og over 100 fartøjer. I kampene om magten i Norden mellem dronning Margrete 1 og de mecklenburgske fyrster støttede de i første omgange mecklenburgerne. Siden samarbejdede de med danske stormænd, der stod dronningen nær, og til sidst gik de over til at være rene sørøvere, der overfaldt alt og alle.

Uden selv at støtte dem, kunne Margrete 1. udnytte deres hærgen politisk overfor hansestæderne. Først efter at have opnået sine politiske mål overfor hansestæderne, gik dronningen aktivt over til at bekæmpe sørøverne, der blev fordrevet fra Østersøen i 1396. De fortsatte dog deres sørøveri i Nordsøen, hvor hansestæderne endnu i en del år måtte døjes med dem – den mest kendte af disse sørøvere, Klaus Störtebecker, blev først fanget og henrettet i 1401.

Erik af Pommern, der selv i mange år kæmpede for at udrydde sørøveriet i Østersøen, blev efter sin fordrivelse fra de nordiske riger i årene 1439-41, selv en aktiv sørøver med sæde på Gotland.

Kaperiet under kong Hans

Fra midten af 1400-tallet og frem til Reformationen var handelspolitik, privatfejde, storpolitik, sørøveri og kapervirksomhed uløseligt forbundet, særligt i forbindelse med kong Hans' bestræbelser på at svække Hansaen eller tvinge dem ind i sine unionspolitiske planer. Kong Hans tog officielt afstand fra sørøveriet, men har i praksis tilladt og opmuntret den kapervirksomhed, der blev drevet af hans fætter Jakob af Oldenborg.

Siden spillede sørøveriet også en rolle under den fordrevne Christian 2.s kamp for at genvinde sine riger, idet Christian 2. udrustede kaperskibe under Skipper Clement og Søren Norby, der skulle overfalde skibe og ødelægge handelen blandt kongens fjender. Først under Christian 3. og Frederik 2. lykkedes det for den danske kongemagt at holde sørøveriet nede for alvor.

Kampen mod sørøvere under fjernere himmelstrøg

Under enevælden afsendte man flere gange flådeafdelinger til Middelhavet for at bekæmpe de nordafrikanske sørøvere, der overfaldt danske skibe og gjorde søfolkene til slaver. Man indgik flere gange fredsslutninger med Marokko, Algier, Tunis og Tripoli, men disse var skrøbelige og man måtte i 1770-72 ty til såvel bombardement af Algier som blokade af byen for at få den lokale hersker at makke ret. Lignende situationer opstod med Tripoli i 1796-97 og Algier og Tunis i 1800-1801.

I nyeste tid har danske skibe siden 2008 deltaget i piratbekæmpelsen i Aden bugten og ud for Somalias østkyst.

Om artiklen

Forfatter(e)
Stefan Pajung
Tidsafgrænsning
700 -
Medietype
Tekst
Sidst redigeret
6. juli 2012
Sprog
Dansk
Litteratur

Bøgh, Anders: Sejren i kvindens hånd: Kampen om magten i Norden ca. 1365-1389 (2003).

Olsen, Olaf: Ufredens hav (2002).

Jespersen, Knud J. V. og Frandsen, Ole L. (red.): Danmarks krigshistorie (2010)

Udgiver
danmarkshistorien.dk

Om artiklen

Forfatter(e)
Stefan Pajung
Tidsafgrænsning
700 -
Medietype
Tekst
Sidst redigeret
6. juli 2012
Sprog
Dansk
Litteratur

Bøgh, Anders: Sejren i kvindens hånd: Kampen om magten i Norden ca. 1365-1389 (2003).

Olsen, Olaf: Ufredens hav (2002).

Jespersen, Knud J. V. og Frandsen, Ole L. (red.): Danmarks krigshistorie (2010)

Udgiver
danmarkshistorien.dk