Sønderjysk historie, 1000-

Temaer

I århundreder var Sønderjylland et omstridt grænseland på kanten af det danske rige. Af den grund har landsdelen på flere områder en historie, som afviger fra resten af Danmarks. Fra middelalderen og frem til 1867 udviklede landsdelen sig til hertugdømmet Slesvig. Begrebet dækker i denne periode stort set det samme som ordet ’Sønderjylland’. I 1800-tallet blev regionen bl.a. omdrejningspunkt for stærke nationale spændinger og to krige i henholdsvis 1848-1850 og 1864, men den sønderjyske historie rummer naturligvis mere end konflikt. Sønderjylland udgjorde i lange perioder et bindeled mellem kongeriget og Holsten og en skæringsflade for tysk og dansk kultur.

I dette tema præsenteres en række artikler og kilder, som på forskellig vis illustrerer den sønderjyske histories egenart. Indholdet udgør blot et lille udpluk af Sønderjyllands mangfoldige historie, og fokus er på brede udviklingstræk ud fra enkeltstående emner.

Landsdelen, vi i dag kalder Sønderjylland, har siden oldtiden været et grænseland. Kulturelt set fungerede området derfor i århundreder som kontaktflade mellem Nordeuropa og Skandinavien. Inden for rammerne af det danske monarki udgjorde det desuden et bindeled mellem kongernes dansk- og tysksprogede undersåtter. Dermed har regionen været præget af kulturmøder, ikke blot i form af sprog, men eksempelvis også byggestil, erhvervsliv, kunst og hverdagslivets traditioner m.m.


Sprogkort over grænserne mellem dansk og tysk i Slesvig. 
I 1800-tallets politiske debat om identitet og geografiske grænser var sprog et centralt omdrejningspunkt. Det manifesteredes blandt andet ved den sønderjyske sprogsag, hvor den dansksindede købmand P. Hiort Lorenzen fra Haderslev i 1842 skabte røre ved at tale dansk i den slesvigske stænderforsamling. Sprogkortet ovenfor fra 1889 viser en klar dansksproget tendens i Nordslesvig. Længere mod syd og markeret med en lysere rød var dansk truet, og i de lyseblå områder var det danske sprog døende. De blå og stribede sprogområder var henholdsvis tyske og frisiske.

Den sønderjyske historie adskiller sig på flere punkter fra udviklingerne i det øvrige Danmark, men den er også mere end blot en regional variant af danmarkshistorien. Landsdelen var fra begyndelsen af 1200-tallet adskilt fra det danske kongerige. Fra 1326 til 1867 var Sønderjylland (eller Slesvig, som det ligeledes blev kaldt) et selvstændigt hertugdømme, der dog fra midten af 1400-tallet hovedsageligt var under den danske konges myndighed. Efter 2. Slesvigske Krig i 1864 blev landsdelen indlemmet i først Preussen og fra 1871 i Det Tyske Kejserrige. Da 1. verdenskrigs afslutning et halvt århundrede senere medførte tegningen af et nyt Europakort, blev Slesvig delt. Her blev den nordlige del (det nuværende Sønderjylland) efter en folkeafstemning i 1920 indlemmet i den danske stat – det, der siden er blevet kendt som Genforeningen. Periodens politiske omvæltninger skabte således et nationalt mindretal på begge sider af den nuværende dansk-tyske grænse, som også har sat præg på området og fortsat gør det.

Forskellige former for ’grænser’ har i mere en 1.000 år sat aftryk på Sønderjylland og sønderjysk historie. De statspolitiske udviklinger har selvfølgelig ydet stor indflydelse, men også administrative, kirkelige, kulturhistoriske og sindelagsmæssige skel har gjort sig gældende. Dette tema er blot et lille udpluk fra Sønderjyllands righoldige historie. Det tager udgangspunkt i enkeltstående emner, som imidlertid alle har et særegent sønderjysk præg. Du kan eksempelvis læse om de historiske udviklinger, der gjorde sig gældende for henholdsvis kirkehistorie, militær-, told-, fattig- og finansvæsen i regionen, og ligeledes om musikliv i en sønderjysk kontekst. Grænselandspositionen og politiske forbindelser til Holsten resulterede tillige i, at adelen i Sønderjylland i perioder spillede en anden rolle end resten af landet.

Fra midten af 1800-tallet blev modsætninger mellem dansk og tysk definerende for regionens historiske forløb. Den nationale konflikt kulminerede i Treårskrigen (1. Slesvigske Krig, 1848-50) og krigen i 1864 (2. Slesvigske Krig), men modsætningerne påvirkede f.eks. også avisens historie i Sønderjylland. Det danske nederlag i 1864 førte til godt 50 år under tysk herredømme, hvilket havde stor indflydelse på landsdelen. Et måske mindre kendt eksempel findes i form af arbejderbevægelsen, der opstod i en tysk kontekst, og først flere år efter Genforeningen smeltede de sønderjyske fagforeninger sammen med de danske fagforbund.

Tiden op til og under 2. verdenskrig skærpede igen de nationale spændinger. Sammen med det faktum, at det var i Sønderjylland, de hårdeste kampe fandt sted om morgenen den 9. april 1940, betød det, at den tyske besættelse fik et særligt sønderjysk perspektiv. Grænselandskonflikterne specifikt og landsdelens særegne historie generelt afspejles desuden i de talrige mindesmærker, som i dag findes i Sønderjylland. Her dominerer erindringen om især de to slesvigske krige, Genforeningen i 1920 samt 1. og 2. verdenskrig.

Foruden artiklerne består temaet af en række kilder. Blandt dem er to eksempler på sønderjysk folkemål. Du kan høre dialekt fra Varnæs Sogn, mellem Aabenraa og Sønderborg, og fra Højer Landsogn ved Tønder. Du har også mulighed for at læse den daværende danske statsminister Niels Neergaards genforeningstale på Dybbøl Banke i 1920 eller teksten til grundlovsændringen fra 10. september 1920, som indlemmelsen af landsdelen nødvendiggjorde. Der er ligeledes et lydklip fra den sønderjyske politiker H.P. Hanssens foredrag fra juli 1933 om kampene ved Dybbøl i 1864. Krigshandlinger er også omdrejningspunktet for en beretning fra den tyske besættelse af Danmark i 1940, hvor Sønderjylland, om end kortvarigt, igen blev krigsskueplads. Læs den menige soldat K. Hougaard Andersens beretning om træfningen ved Hokkerup, hvori den nationale splittelse kommer til udtryk i form af bitterhed over den positive modtagelse, som de tyske tropper modtog fra tysksindede sønderjyder.


Oversigtskort over det historiske Sønderjylland med angivelse af grænserne fra henholdsvis 1864 og 1920. 
Krigen i 1864 betød, at Danmark måtte afstå de tidligere hertugdømmer Slesvig, Holsten og Lauenborg til Preussen (fra 1871 Tyskland). Den nye grænse blev trukket ved Kongeåen, hvilket på kortet er markeret med rødt. Efter 1. verdenskrigs afslutning blev det besluttet, at der skulle afholdes folkeafstemninger i grænseegnene om, hvor den dansk-tyske grænse fremover skulle gå. Det resulterede i 1920 i en deling af Slesvig med den grænse, som vi stadig har i dag. På kortet ses grænsen fra 1920 markeret med blåt.

 


Flere af artiklerne i temaet er oprindeligt trykt i 'Sønderjylland A-Å', Inge Adriansen, Elsemarie Dam-Jensen og Lennart S. Madsen (red.), Aabenraa: Historisk Samfund for Sønderjylland, 2011.

Publiceringen på danmarkshistorien.dk finder sted i samarbejde med Grænseforeningen og Historisk Samfund for Sønderjylland.

 


Om temaet

Forfatter(e)
Steffen Lind Christensen
Tidsafgrænsning
1000 -
Medietype
Tekst
Sidst redigeret
26. marts 2019
Sprog
Dansk
Udgiver
danmarkshistorien.dk

Relateret indhold

Om temaet

Forfatter(e)
Steffen Lind Christensen
Tidsafgrænsning
1000 -
Medietype
Tekst
Sidst redigeret
26. marts 2019
Sprog
Dansk
Udgiver
danmarkshistorien.dk