Socialdemokratiets Valg- og Arbejdsprogram 1923

Kilder

Kildeintroduktion:

Ved Socialdemokratiets kongres i Odense i september 1923 blev partiets valgprogram for det nært forestående folketingsvalg vedtaget. Programmet er også kendt som Odense-programmet. Programmet var præget af den økonomiske krise, som landet befandt sig i. Kulminationen på denne krise var Landmandsbankens krak i 1922. Banken var landets største bank, og krakket tvang Rigsdagen til at gribe ind for at undgå et økonomisk kollaps. Programmet indeholdt således en række forslag til, hvordan man i fremtiden kunne undgå en lignende situation. Der var både forslag til kontrol af den finansielle sektor, og forslag til udbygning af sociallovgivningen.

Derudover var der i programmet indlagt ønske om en række offentlige byggerier, som skulle sætte skub i økonomien. På denne måde foregreb programmet de tanker om offentlig styring af økonomien gennem beskæftigelse, som den britiske økonom John Meynard Keynes fremlagde i 1930’erne, og som kom til at spille en stor rolle for Socialdemokratiet og velfærdsstatens udvikling efter 2. verdenskrig. Programmet var udtryk for Socialdemokratiets leder Thorvald Staunings langsigtede strategi om at blive et regeringsbærende parti. I tilknytning til programmet blev der derfor vedtaget en resolution, som gav partiets hovedbestyrelse mandat til at afgøre, om partiet efter et valg skulle deltage i en regering. Programmet blev grundlag for de Stauning-Munchske regeringer i 1930’erne.

Tiden nærmer sig!

Socialdemokratiet har besluttet at opfordre Vælgerne til Samling om følgende Opgaver:

”Idet Socialdemokratiets Kongres henviser til Partiets samlede Program, beslutter den, i særlig Grad foranlediget ved Erhvervskrisen, ved den danske Valutas Fald og ved den samfundsskadelige Spekulation og Svindel, som er af­sløret, at nedennævnte Spørgsmaal maa bringes i Forgrun­den i den nærmeste Tid. Saafremt de konservative Partier vægrer sig ved at imødekomme disse Krav, der har Tilslutning i store Kredse af Befolkningen, vil det yderligere bekræfte Nødvendigheden af at hidføre et grundigt System­skifte ved de forestaaende Valg.

Programmets Punkter:

Punkt 1. Til Afhjælpning af Erhvervskrisen og til Mod­virkning af den danske Valutas Svækkelse gennemføres en effektiv Regulering og Begrænsning af Importen. Forsyningen til danske Statsvirksomheder sker ved dansk Produktion, saafremt danske Fabrikker kan levere de Produkter, der skal anvendes. Staten lader ved sagkyndig Bistand foretage en Kontrol, der sikrer mod uretmæssig Avanceberegning ved disse Leverancer. Iøvrigt bidrager Staten ved andre til Raadighed staaende Midler til Ophjælpning og Sikring af det sunde Erhvervsliv.

Punkt 2. Ved Regeringens Foranstaltning iværksættes Planlæggelse af saadanne offentlige Arbejder, som tiltrænges for Samfundslivets Udvikling og samtidig kan medvirke til Beskæftigelse af Arbejdsløse, saasom: Bro over Lillebælt, Masnedøbroen, Dobbeltspor-Anlæg, Udbedring af Landets Veje, Beplantning og Opdyrkning af Hedestrækninger og Grundforbedringsarbejder. De offentlige Arbejder indskrænkes under Højkonjunktur og fremmes i daarlige Tider.

Forsaavidt Arbejdsløsheden vedvarer, maa Staten ved Støtte til Arbejders Iværksættelse bidrage til Opretholdelse af Arbejdernes Hjem og derved undgaa ellers nødvendige Udbetalinger til Arbejdsløshedsunderstøttelse.

Punkt 3. Der gennemføres en Jordrefrom, som tilvejebringer fornøden Jord til Husmandsbrug, derunder Tillægsjord til bestaaende Husmandsbrug, som er for smaa til at ernære en Familie. I den Udstrækning, som det er fornødent, maa Ekspropriation foretages fra de store Jordejen­domme for at imødekomme Efterspørgslen og for at mod­virke den forkastelige Spekulations-Opskruning af Jordpri­serne. Staten medvirker ved Sikring af Bygninger og Drifts­midler til ubemidlede Landarbejdere. De adelige Klostre med Jordtilliggende inddrages under Samfundet. Privile­gier, der er knyttet til Fiskeri- og Sø-Territorium, ophæves.

Punkt 4. Den fremdeles herskende Bolignød afhjælpes ved Statens Foranstaltning. Byggevirksomheden planlægges for en saadan Aarrække, som svarer til Bolignødens Omfang og den forhaandenværende Arbejdskraft med fuld Udnyttelse af denne Aaret igennem. Ved dertil sigtende Lovgivning reguleres Lejen for Boligerne i de under Krigs­konjunkturer opførte Ejendomme. Ved Lov sikres Lejerne fornøden Beskyttelse.

Punkt 5. Private Banker underkastes en effektiv Kon­trol til Sikring af Befolkningens Interesser. Loven om Stats­garanti for Landmandsbanken revideres. Staten optager Forhandling om Retten til Udstedelse af Pengesedler og skaffer sig iøvrigt Adgang til at øve afgørende Indflydelse paa Diskonto- og Valutaforhold.

Punkt 6. Loven om Aktieselskaber underkastes en gen­nemgribende Revision med det Formaal at sikre Borgerne mod det usunde Spekulationsliv og i første Linie mod Di­rektørernes Deltagelse i Spekulation i deres egne Selskabers Aktier.

Punkt 7. Spørgsmaalet om en Børsreform tages op med det Formaal at træffe Foranstaltninger mod det sam­fundsskadelige Børsspil.

Punkt 8. En Skolereform gennemføres i Overensstem­melse med de Planer, der er fremsat i Statens Skolekom­mission af de socialdemokratiske Medlemmer: Adgang til alle Grader af Undervisningen gennem Folkeskolen uden Hensyn til økonomiske Kaar. Etablering af Ungdomssko­ler. Gratis Kursus for Kvinder i Husmodergærning. For­bedret Læreruddannelse. Demokratisk Ledelse og Tilsyn for Skolevæsenet.

Punkt 9. En Revision af Aldersrenteloven særlig med det Formaal at søge Taksterne og Aldersgrænsen ændret og iøvrigt at opnaa en bedre Overensstemmelse mellem Aldersrente- og Invalidelov.

Punkt 10. Revision af Enkeloven med Indførelse af Bidrag fra det offentlige – ogsaa til Enkemænd med Børn – i Tilslutning til det af Folketinget i Samlingen 1919-20 vedtagne Forslag.

Punkt 11. Staten sikrer Landet Hovedbygningerne til de Herregaarde, der efterhaanden forlades af Besidderne.

Efter Samraad med Amter og Kommuner anvendes dertil egnede Bygninger til sociale Institutioner (Børnehjem, Alderdomshjem, Invalidehjem, Sygehuse, Rekonvalescenthjem, Skoler og saa fremdeles), medens der ved Lov træffes Afgørelse om Anvendelsen af saadanne, som ikke maatte være anvendelige paa denne Maade.

Punkt 12. Militærlovene revideres. Udgifterne formind­skes ved militær Afrustning. Til Opfyldelse af internatio­nale Forpligtelser organiseres fornødent Grænse- og Sø­politi. Statens Repræsentanter i Folkenes Forbund skal arbejde for international Afrustning.

Punkt 13. Der tilvejebringes Balance i Statshushold­ningen bl. a. ved Statsgældens Afvikling i Løbet af nogle Aar. Hertil tilvejebringes Midler ved en retfærdig, stigende Beskatning f. Eks. paa Formuer over 50,000 Kr. og muligvis ved Særbeskatning paa den i Tiden efter 1914 skete Formuefremgang.

Punkt 14. Samtlige Skattelove underkastes en Revision, og en efter de økonomiske Vilkaar afpasset retfærdig Be­skatning tilvejebringes saavel for Staten som for Kommu­nerne. Der indføres ensartet virkende Regler for alle Be­folkningsklasser til Beskyttelse mod Skattesnyderi.

Punkt 15. Den kommunale Valglov optages til Revision i Overensstemmelse med de af Partiet udarbejdede Forslag.

Punkt 16. Forsikringsvæsenet samt monopollignende Industrier og Importvirksomheder overtages af Staten eller underkastes effektiv Kontrol til Sikring af Borgernes Inter­esser. For alle Erhvervsgrene tilvejebringes en offentlig Kontrol med Adgang til Regulering af Avance og Priser. Arbejdernes Medbestemmelsesret i Bedrifterne sikres.

Punkt 17. Den danske Stat opfylder sine Forpligtelser overfor Folkenes Forbund og Washington-Konferencen ved Lovfæstelse af 8-Timers-Arbejdsdag for Haandværk og Industri.

 

Skaf Arbejderne Sejr!

Til Fremme af dette Program kalder Socialdemokratiets Kongres paa alle Kvinder og Mænd, der ikke ønsker Mi­nisteriet Neergaards reaktionære Politik fortsat, men ønsker en Samfundspolitik, der tager Sigte paa Beskyttelse af de Interesser, der knytter sig til Arbejde, legitim Handel, Pro­duktion i Landbrug, Haandværk og Industri, og bekæmper den usunde Spekulation, der virker fordyrende og ødelæggen­de for det arbejdende Samfund.

For saa vidt Valgene, saaledes som den store arbejdende Befolkning, ønsker det, hidfører en Ændring i de parlamentariske Magtforhold, kan det socialdemokratiske Parti under forskellige Former blive stillet overfor Spørgs­maalet om Dannelse af Ministerium eller Medvirkning dertil. Partiet vil ikke unddrage sig nogen Forpligtelse, der føl­ger af dets Deltagelse i det parlamentariske Liv, men vil heller ikke søge at faa Andel i Regeringen uden parlamentarisk Grundlag.”

 

Vælgere!

Foranstaaende Program, som i særlig Grad har Bud til Arbejdets og Næringslivets Kvinder og Mænd, vil, hvis det føres ud i Livet, skaffe Produktionen i Gang og nyt Liv i Næringslivet. Det vil betyde Arbejde og standse Understøttelses-Virksomheden, og det vil paa alle Omraader betegne en ærlig og sund Samfundspolitik.

For at faa Kraft til Gennemførelse af dette Program, maa Socialdemokratiet have Støtte, ikke blot ved Valgene, men ogsaa i det grundlæggende Organisationsarbejde. De opfordres derfor til at indmelde Dem i den socialdemokratiske Kredsforening, fra hvilken Agitatorer henvender sig til Dem. Indmeldelse kan ogsaa ske pr. Telefon 8005.

 

Socialdemokratisk Forbund.

 

Resolution angående dannelse af ministerium fra protokollen fra kongressen.

Sluttelig vedtoges med alle Stemmer mod 6 følgende Resolution angaaende Dannelse af Ministerium.

"Saafremt Spørgsmaal om Socialdemokratiets Medvirk­ning ved Dannelse af et Ministerium kommer til at fore­ligge, forhandles Sagen mellem Rigsdagsgruppen og Par­tiets Hovedbestyrelse. Denne foranlediger alle Oplysninger tilvejebragt og træffer derefter Afgørelsen under Iagttagelse af Partiets og det arbejdende Folks Interesser.

Saafremt Hovedbestyrelsen skønner, at der kan være Tvivl, indkaldes en ekstraordinær Kongres."

Om kilden

Forfatter(e)
Thorvald Stauning
Dateret
03.09.1923
Oprindelse
Protokol for den 19. socialdemokratiske Partikongres(1923).
Kildetype
Valgprogram
Medietype
Tekst
Sidst redigeret
19. august 2011
Sprog
Dansk
Udgiver
danmarkshistorien.dk

Emneord

arbejderbevægelsen Kernestof dansk demokrati Kernestof ideologiernes kamp Kernestof industrialisering Kernestof velfærdsstaten Socialdemokratiet Thorvald Stauning

Om kilden

Forfatter(e)
Thorvald Stauning
Dateret
03.09.1923
Oprindelse
Protokol for den 19. socialdemokratiske Partikongres(1923).
Kildetype
Valgprogram
Medietype
Tekst
Sidst redigeret
19. august 2011
Sprog
Dansk
Udgiver
danmarkshistorien.dk