Slesvigsk Parti

Artikler

Slesvigsk Parti, SP, politisk parti, dannet i 1920 til varetagelse af det tyske mindretals interesser over for de danske myndigheder efter Sønderjyllands genforening med Danmark.

Partiet er organisatorisk en del af det tyske mindretals hovedorganisation, Bund deutscher Nordschleswiger, der tæller ca. 4000 medlemmer (2000). SP var repræsenteret i Folketinget med et mandat 1920-43 (1939-43 af den pronationalsocialistiske partileder Jens Møller) og 1953-64. Fra 1973-79 fik mindretallet et mandat, Jes Schmidt, ved at stille op på Centrum-Demokraternes liste. Siden 1970 har SP koncentreret sin indsats om sikring af mindretallets sociale og kulturelle ligeberettigelse gennem dets arbejde i Sønderjyllands Amtsråd og kommunalbestyrelser.

Læs mere om Slesvigsk Parti på denstoredanske.dk

Om artiklen

Forfatter(e)
denstoredanske.dk, Lars Bille
Tidsafgrænsning
1920 -
Medietype
Tekst
Sidst redigeret
18. august 2011
Sprog
Dansk
Udgiver
danmarkshistorien.dk og denstoredanske.dk. Gengivet med tilladelse fra Lars Bille og Gyldendal.