Ringkøbing

Artikler

Ringkøbing er anlagt ved landsbyen Rindum, og beliggenheden ved den beskyttende fjord og med adgang til Vesterhavet gav gode betingelser for skibsfart.

Middelalderbyen

Med tilsandingen af Limfjordens vestlige udsejling omkring 1100 blev Ringkøbing en vigtig havneby på Jyllands vestkyst, og havnen blev da også benyttet af byer som Holstebro, Lemvig og Viborg. Til trods for havnens betydning for transport af varer blev byen dog ikke nogen stor by. Ringkøbing har formentlig fået købstadsprivilegier i 1300-tallet.

Købstaden 1536-1850

I 1500-tallet havde Ringkøbing en stor eksport af korn og kvæg til blandt andet Holland, men i løbet af 1600-tallet og 1700-tallet blev fjorden stadigt sværere at besejle, og i perioder sandede udsejlingen ved Nymindegab til. Byen bevarede dog nogen transithandel til og fra andre byer, men i konkurrencen med Ribe og Hjerting blev Ringkøbing den svage part. Selvom Ringkøbing var en lille købstad med kun omkring 500 indbyggere, blev den i 1794 amtmandssæde, og navnlig fra 1830’erne begyndte byen så småt at vokse, og der opstod nogen industri. Til gengæld mistede den sin position som udskibningshavn i 1825, da havet gennembrød Agger Tange, og Limfjordsbyerne dermed fik adgang til Vesterhavet.

Industrialisering og byvækst

I 1875 fik Ringkøbing jernbane, men som havneby var Ringkøbings rolle udspillet, idet eksporten fra Vestjylland flyttede til den nye havn ved Esbjerg. Da sejladsen på fjorden desuden var næsten umulig, gik fiskeriet tilbage, så som fiskerihavn kunne Ringkøbing heller ikke hævde sig. Selvom man først så nogen rigtig vækst i industrien efter havneforbedringerne i 1904, så var der dog allerede inden nogen industri i byen, heriblandt Mølgaards Tobaksfabrik, der beskæftigede ca. 85 arbejdere.

Industribyen 1900-1970

Ringkøbings havneforhold blev som nævnt først forbedret i 1904, og sejlløbet ind i fjorden ved Hvide Sande blev endeligt reguleret i 1932. Der opstod i 1900-tallet en del industrivirksomheder i Ringkøbing, såsom Ringkøbing Uldspinderi og Tæppefabrik og Ringkøbing Møbelfabrik, men den industrielle udvikling som sådan var dog moderat. Som fiskerihavn stod Ringkøbing desuden stadig noget tilbage for især Hvide Sande. Til gengæld var Ringkøbing centrum for en del administration, da byen både var amts- og kommunecenter. Derfor er der også en så forholdsvis stor procentdel af befolkningen (26 procent), der er beskæftiget inden for administration og service i 1960.

Efter industrien 1970 til i dag

Byen begyndte desuden at blive handelsby for et stærkt stigende antal turister ved Vestkysten, og turismen er således blevet et vigtigt erhverv for byen og omegnen. Indbyggertallet begyndte at vokse kraftigere efter 1970 og var således oppe på omkring 9.000 i 2004. Flere store industrivirksomheder er flyttet til byen, bl.a. Vestas Wind Systems A/S, og byen har desuden en stor træ-, møbel- og maskinindustri. Dette ses også i erhvervsstrukturen, hvoraf industrierhvervene har en relativt stor procentdel (40 procent i 2002). Ved strukturreformen i 2007 mistede Ringkøbing sin amtslige administration, men fik til gengæld en større kommunal administration til byen, da den blev administrativt centrum for den nye større Ringkøbing-Skjern Kommune.

Om artiklen

Forfatter(e)
© Den Digitale Byport: Danmarks købstæder
Tidsafgrænsning
1100 -
Medietype
Tekst
Sidst redigeret
2. juli 2012
Sprog
Dansk
Udgiver
danmarkshistorien.dk

Emneord

Om artiklen

Forfatter(e)
© Den Digitale Byport: Danmarks købstæder
Tidsafgrænsning
1100 -
Medietype
Tekst
Sidst redigeret
2. juli 2012
Sprog
Dansk
Udgiver
danmarkshistorien.dk