Revyen på Frederiksberg Morskabsteater, 1885-1894

Artikler

Med ønsket om at tilføre revygenren nye impulser ansatte Frederiksberg Morskabsteater i København i 1885 en gruppe journalister, der politisk blev opfattet som radikale, til at skrive årets sommerrevy. Hermed blev en ny revygenre født, hvor f.eks. samfundets magthavere blev parodieret, og skævheden i samfundet blev fremstillet på en humoristisk måde. På trods af både de intellektuelle kredses fordømmelse af revygenren, dens folkelige karakter og Højre-regeringens indførelse af teatercensur lykkedes det den nye politisk satiriske revyform at dominere revyteatrene frem til 1894, da den politiske situation var en anden.   

Revygenrens gennembrud i Danmark

Den første egentlige danske revy, Nytårsnat 1850, havde med stor succes premiere 31. december 1849 på Casino Teatret i København. At revyen blev en succes, skyldtes bl.a., at der i midten af 1800-tallet var en stigende efterspørgsel på et mere varieret forlystelsesliv, hvorfor københavnerne hurtigt tog denne nye teaterform til sig. Antallet af revyforestillinger voksede i årene derefter, men revygenren fik dog først sit store gennembrud med sommerrevyen Rejsen til Månen i 1876. Herefter steg populariteten voldsomt, og pressen begyndte i stigende grad også at interessere sig for den nye underholdningsgenre.

Ved indgangen til 1880’erne var tilslutningen til partiet Højre stor i Københavnsområdet. Den politiske stemning påvirkede revyerne, der var præget af den fremherskende politiske indstilling. Frem til ca. 1885 var samtlige danske revyer politisk orienteret, sådan at det gavnede partiet Højre. Dette hang bl.a. sammen med, at revyernes satiriske portrætteringer og parodier tog afsæt i det, som folk var bekendt med. Det var således nemt at gøre grin med utraditionel politisk tænkning. Fornøjelsen blandt revypublikummet var ofte stor, når partiet Venstre og dets politikere blev satirisk fremstillet.     

En ny revyform dukker op

Frederiksberg Morskabsteater var det førende revyteater, og de ønskede at tilføre revyen nye impulser. I 1885 ansatte teatret en lille gruppe unge journalister fra den radikale Dags-Avisen til at skrive årets sommerrevy, hvilket blev den første revy, hvor magthavere (bl.a. fra partiet Højre) og offentlige myndigheder blev portrætteret og parodieret. Dette begejstrede ikke de etablerede revyforfattere, der allerede inden premieren ytrede sig kritisk om projektet i de højreorienterede aviser. Kritikken prellede dog af på Morskabsteatret og de nyansatte revyforfattere, og forestillingen blev en enorm succes. Med 1885-sommerrevyen blev en ny revygenre født, og herefter kom den nye revyform til at dominere på de fleste revyteatre i København frem til 1894.

Frederiksberg Morskabsteater blev opført i 1885 som afløser for en ældre træbygning fra 1869. Teatret var et af de førende revyteatre i det sene 1800-tal. Teatret har siden skiftet navn adskillige gange, og i dag hedder det Betty Nansens Teatret. Foto: danskebilleder.dk/Frederiksberg Stadsarkiv.

Den politiske satire og censur

Med den nye revyforms indtog ændrede indholdet i forestillingerne sig radikalt fra tidligere. Især den politiske satire ændrede karakter, da revyfolkene udstillede samfundets magthavere, især fra partiet Højre. Selvom der lå politiske motiver bag, handlede det dog primært om at underholde publikum med aktuelle emner. Den nye politisk-satiriske revyform rummede det genkendelige og grinagtige, hvilket betød, at den politiske satire var i ’øjenhøjde’ med publikum, f.eks. ved at fremstille samfundets sociale ulighed på en humoristisk måde. Det betød bl.a., at revyen blev en slags ventil for harme over ulighed i samfundet.

Dette gik dog ikke ubemærket hen. Især i regeringen bestående af partiet Højre voksede en skepsis til den nye revyform frem, og man begyndte at holde et skarpt øje med revyerne, der i årene frem til 1894 i stigende grad fik hårde betingelser og blev underlagt censur. Skærpelsen af censuren fik dog ingen større indvirkning på revyens succes. Tværtimod bidrog indførelsen af censuren i revygenrens tidligste historie til en styrkelse af dens popularitet.

Med indførelsen af censur på revyteatrene fulgte en ændring af indholdet og karakteren af den politiske satire. Forfatterne kom f.eks. delvist omkring censuren ved at rette blikket mod politikernes privatliv. Selvom censuren førte til en ændring af indholdet, var det stadig portrætterne og parodierne af magthaverne, som de nye revyer spillede på i perioden 1885-1894.

Revyens publikum

Selvom revygenren snart spredte sig til provinsen, var revyen stadig mest udbredt i København. Forestillingerne blev især opført på de små københavnske serveringsteatre: dvs. folkelige teatre, hvor udskænkning af drikkevarer udgjorde en betydelig del af forretningsgrundlaget, og som bl.a. derfor passede godt til revyens muntre stemning. Revyens publikum bestod ikke af en bestemt samfundsklasse, men alle, der ønskede at more sig. Revyens legitimering lå i evnen til at udfordre og chokere, og derfor talte revyens publikum også tilhængere af partiet Højre, der mødte op for at blive forarget.

Samtidig afbildning af Frederiksberg Morskabsteater, hovedstadens første serveringsteater. Foto: Teaterprogrammer fra Statsbibliotekets særsamlinger

De fysiske rammer og den lette stemning i revyteatrene lagde op til, at revyens publikum frit kunne 'blande sig' i forestillingen. Revyen udgjorde bl.a. derfor et rum, hvor publikum kunne afsige deres dom over indholdet under forestillingen, hvilket gjorde revyen til en dynamisk størrelse. Den brogede sammensætning af publikum førte ofte til meningsudvekslinger eller sågar slåskampe under revyforestillinger.

Revyens folkelige karakter

Siden revyens indtog i Danmark har genren haft både sine tilhængere og modstandere på tværs af samfundsskel, og revyens kunstneriske og sociale status har til alle tider være omdiskuteret. I dele af den klassiske teaterverden er revyen blevet set som ”et uægte barn af teatret”, og genren har aldrig opnået høj anseelse. I visse intellektuelle og finkulturelle kredse var opfattelsen, at revyen med sin lette underholdning ikke burde tages seriøst, mens andre intellektuelle ubetinget støttede op omkring revyen.  

De kritiske røster omkring revyen smittede ikke af på publikumsinteressen, der generelt var stigende fra slutningen af 1800-tallet og langt ind i 1900-tallet. Dette skyldtes et stigende ønske om at blive underholdt og more sig og var forbundet med en generel velstandsstigning, som gav flere mulighed for at gå i teateret. Revyen har således haft stor folkelig opbakning i mere end 100 år, og sommerrevyen på Frederiksberg Morskabsteater 1885-1894 var det første eksempel på dét, mange i dag vil opfatte som en 'klassisk' dansk revy.

Om artiklen

Forfatter(e)
Cecilie Sophie Grothe
Tidsafgrænsning
1885 - 1894
Medietype
Tekst
Sidst redigeret
14. februar 2018
Sprog
Dansk
Litteratur

Hvidt, Erik: Politikens Revyhistorie – fra Erik Bøgh til Jesper Klein. (1981)

Kjærulf, Alfred og Orla Ramsøe: Den danske Revy – Et Tilbageblik over Revyernes Historie fra 1850-1934. Bd. 1. (1934)

Marott, Emil: Dansk revy – 150 år dokumenteret i tekst og billeder. (1992)

Plenov, Leif: Dansk revy 1850-2000 – Et uhøjtideligt tilbageblik. (2000)

Udgiver
danmarkshistorien.dk

Om artiklen

Forfatter(e)
Cecilie Sophie Grothe
Tidsafgrænsning
1885 - 1894
Medietype
Tekst
Sidst redigeret
14. februar 2018
Sprog
Dansk
Litteratur

Hvidt, Erik: Politikens Revyhistorie – fra Erik Bøgh til Jesper Klein. (1981)

Kjærulf, Alfred og Orla Ramsøe: Den danske Revy – Et Tilbageblik over Revyernes Historie fra 1850-1934. Bd. 1. (1934)

Marott, Emil: Dansk revy – 150 år dokumenteret i tekst og billeder. (1992)

Plenov, Leif: Dansk revy 1850-2000 – Et uhøjtideligt tilbageblik. (2000)

Udgiver
danmarkshistorien.dk