Valgdagen i Kjøbenhavn.

Det store nye Vælgerkorps.

Det var til en Begyndelse det spændende ved Dagen i Gaar: Hvordan vilde Valget tage sig ud med de mange Tusinde nye kvindelige Vælgere? Vilde det svage Køn tage Magten fra os?

Vi ventede at se en Strøm af Mennesker vælte ind mod de hemmelige Rum - og blev skuffede. Gentagne Gange i Dagens Løb aflagde vi smaa Besøg paa de forskellige Valgsteder, men stadig var der flere Listeførere, end der var Vælgere. I Forventning om den store Tilstrømning var der opstillet flere Borde end sædvanlig; men Listeførerne sad og bed i deres Penneskafter og kedede sig.

Plakatmændene var paa deres Pladser, og Løbesedlerne flød over alle Bredder ved Indgangene. Kun de gamle Damer læste dem og puttede dem i Tasken. Men der var mange gamle Damer. Der var i det hele flere Kvinder end Mænd. Nogle af dem syntes lidt vildfarende.

- Hvor er Kvindernes hemmelige Rum? spurgte en lille venlig Dame en Raadhustjener. Og hun spurgte saa diskret, at den høflige Mand et Øjeblik stod tvivlraadig.

Indtil Kl. 6 om Eftermiddagen saa det virkelig ud, som om de kvindelige Vælgere havde været i Flertal. Men henad Aften kom der, navnlig i de ydre Krese [sic], Fart i Afstemningen. Da myldrede Kontorernes og Butikernes og Værkstedernes Tusinder af mandlige Vælgere ind gennem Skoleportene.

Vi foretog ved 6-Tiden en Optælling af Stemmerne i en Række Krese, og det viste sig, at gennemgaaende havde paa det Tidspunkt kun 25-30 pCt. af Vælgerne stemt! Der var stor Forbavselse  over den ringe Deltagelse. Men saa kom altsaa Aftenens store Træk af det Kjøbenhavn, der arbejder om Dagen, og som ikke forsømmer sin Borgerpligt, naar Fyraftens-Klokken har slaaet.

Vrøvl paa Valgstederne.

Overalt, hvor der stemtes, var de mangelfulde Valglister det staaende Samtaleemne. En Masse Kvinder var ikke kommet med paa Listerne.

I 7de Kres[1] mødte en højtstaaende Officer med sine to fuldkommen myndige Døtre. Ingen af dem var paa Valglisten, og de var vrede. Da de forstod, at det var en socialdemokratisk Borgerrepræsentant, der var Formand for Kresens Valgbestyrelse, sagde de i en ikke helt venlig Tone, at saa forstod de det. Han svarede stilfærdigt, at han havde ikke noget med Valglisterne at gøre, og tilføjede:

- Hvis jeg maatte give Damerne et Raad, skulde de en anden Gang lægge Mærke til det Valgskema, der følger med Mandtalslisten.

- Jeg ønsker ikke at modtage Raad af Dem, svarede den ældste Frøken, thi jeg vil ikke sælge mit Land.

Der forefaldt mange smaa muntre Eventyr omkring paa Valgstederne. I Vestervoldgades Skole kom en ældre Dame hen til Borgmester Lehmann[2] og spurgte:

- Med Forlov, hvor er det Bord, hvor man stemmer Nej?

- Hvad hedder De? spurgte Borgmesteren.

- Kan det nu ikke være Dem det samme!

En anden, meget fin Dame fik at vide, at denne Gang hørte hun til 8de Kres[3].

- Er det ikke lige meget?

- Nej, for saa skal De stemme i Sølvgade.

- I Sølvgade! Tak skal De ha’e - saa vil jeg hellere skænke Dem Øerne!

Prof. Fischer, der dirigerede 1ste Kres i Tietgensgades Skole, blev skældt læsterligt ud af en Mand, fordi han spurgte, naar Manden var født; der var paa Listen 3 af hans Navn og Stilling.

- Hvad rager det Dem, hvor gammel jeg er! De vil forhindre mig i at stemme - det skal blive Dem en dyr Historie!

Men ellers var det jo mest Damerne, det var galt fat med. En gullaschpelsbehængt[4] Frue i en af de indre Krese, som ikke fandtes paa Listen, dirrede i sine Nertz[5]-Skind, idet hun sagde:

- Vi, der svarer Tusinder i Skat, os stryger de, men de, der ikke betaler en Hvid[6] - Gudbevares! de er kommet med!

Et sørgeligt Syn mødte os i Hans Tavsensgades Skole[7]. En hel Legion af gamle Morliller, alle hjemmehørende paa Soldenfeldts Stiftelse[8], troppede op og vilde stemme. Ikke én af dem var paa Listen! Der blev ringet til en Nabokres, om man ikke havde dem dér? Nej. Saa vandrede de gamle Damer skuffede hjem til deres smaa Kamre, for bestandig berøvede Troen paa, at de havde faaet Valgret. Men de havde nu, sagde et Par af dem, heller aldrig forstaaet, hvad det skulde være godt for!

Inde i Raadhushallen, hvor Overretssagfører Becker herskede over 3dje Kres, var der Plads til at røre sig. I de fleste af Dagens Timer var Hallen som en Ørken at se, og naar Hr. Becker oplod sin Røst for at sige et Par vejledende Ord til en Listefører, lød det som en Regimentsbefaling. Men ogsaa her blev der jo noget mere at bestille i Aftentimerne. Dog kunde man slutte Afstemningen allerede et Kvarter over 9.

Ved samme Tid blev der ringet af i de fleste Krese i den indre By. Ude paa Broerne strømmede Vælgerne imidlertid stadig til, og her endte Afstemningen adskilligt senere. Man skønnede, at Resultaterne fra disse Krese næppe vilde kunne foreligge før Midnat og maaske endnu senere.

Hvordan stemte Kvinderne?

Øvedes der Valgtryk?

I øvrigt drøftede man overalt det Spørgsmaal: I hvilket Omfang har Kvinderne stemt her, hvor de første Gang benytter deres politiske Valgret? Og hvordan har de stemt?

Man havde, som allerede sagt, Indtrykket af, at de var mindst lige saa ivrige til at stemme som Mændene. Hvor mange Ja’er og Nej’er de har krydset af, kan jo ingen vide. Mange har naturligvis stemt efter sentiment uden altfor solid Underbygning af Fornuftgrunde, og hist og her hørte man paa Valgstederne Efterdønninger af den Familiestrid, der er begyndt om Morgenen ved Kaffebordet - og som alligevel endte med, at Manden krydsede Ja og Konen Nej.

Ude i Arbejderkresene var det anderledes. Der spaserede Ægtefællerne Side om Side ind til Listeførerne og fandt hinanden i harmonisk Samstemning, naar de kom ud fra Bordklappen med den lange, lænkede Blyant.

Men hvor blev Husassistenterne af? Det synes, som om de færreste af dem har faaet fri i den Time, det vilde tage dem at gaa hen og stemme. Der ymtedes om, at der i stort Omfang var lagt et saadant Passivitetens Valgtryk paa de Tjenende. Man saa ogsaa Fruer komme anstigende med deres Tjenestepiger og foran det højtidelige Indelukke ugenert indprente dem, at de skulde sætte Kryds ved Nej. Da en Tilsynshavende mildt belærte en af disse Damer om, at der var noget, der hed Valgtryk, vendte Fruen sig om og maalte Mandspersonen i hele hans Længde, idet hun mælede:

- Tjener Pigen hos Dem eller hos mig?

Man havde i Dagens Løb ikke mærket nogen rigtig Valgstemning i Gaderne. Om Resultatet kunde ingen jo være i Tvivl, og det affødte nogen Mathed. Men henad den Tid, hvor Tallene kunde ventes, vaagnede alligevel Kjøbenhavnernes Valghumør, og - som altid paa Valgdagene - blomstrede det frodigst paa Raadhuspladsen foran Politikens Hjørne, hvor Valgtermometrene skød deres Søjler - ulige stærkt - i Vejret.

Plutus. [9]

Mens der stemmes

Som det saa ofte er set paa Valgdage, var Frederiksberg første Kres det Sted, hvor der tidligst blev Tilstrømning.

Allerede før Kl. 10 saas Vælgerne styre i tætte Skarer mod den graa Kommuneskole, i hvis Klasseværelser Listeførerne sad parate til at modtage de Stemmende. Det var let at see, at Damerne havde svimlende Majoritet. Der var mindst tyve Kvinder for hvert Mandfolk, og særlig de lidt bedagede Damer var rigt repræsenteret. Af Mændene var det nærmest de allerældste Aargange, der var paa Benene. Der mødte Oldinge af en saa svimlende Alder, at man uvilkaarligt holdt Vejret af Frygt for at se den Gamle smuldre bort, hvis man kom til at puste paa ham.

Saadan en gammel Mand var i Reglen fulgt af sin Hund, der forbavset satte sig paa Halen med Hovedet paa skraa, naar dens Herre forsvandt ind for at afgive sin Stemme i det hemmelige Rum. Den sad dér som en levende Kopi af det bekendte Billede: Sin Herres Stemme![10]

Det kunde hænde, at saadan en gammel Hædersmand ikke paa egen Haand kunde klare den vanskelige Kunst at sætte Krydset paa det rigtige Sted og derfor - mod Reglementet - fik Lov at ledsages ind i det hemmelige Rum af sin ikke meget yngre Hustru. Naar de to Gamle forsvandt ind bag Tæppet, ledsagedes de af ærbødige Ytringer fra Mængden, der ymtede om, at det var upassende af Mennesker i den Alder at gaa i chambre séparée[11] sammen. Den moderne Ungdom savner jo desværre fornøden Respekt for Alderdommen.

Efterhaanden som Dagen skred frem, og Aftenen faldt paa, tog de andre Krese Têten. Navnlig i 7. Kres (Larslejstrædes Skole) og 3. Kres[12] udfoldede der sig i Aftentimerne et livligt Folkeliv.

Vi spurgte Listeførerne i 7. Kres, om der var stemt stærkt i Kresen, men fik overalt det Svar, at det først var nu henimod Aften, at der havde været egentlig Tilstrømning. Alle som én erklærede de, at Listerne var uhyre mangelfulde, en stor Mængde af de Stemmelystne maatte gaa deres Vej uden at kunne komme af med deres Kryds, fordi deres Navn ikke fandtes paa Listen. Det var ikke alene Kvinder, dette gjaldt - hvilket endda have været tilgiveligt, da det jo var første Gang, Kvinder afgav deres Stemme - men ogsaa ældre stemmeberettigede Mænd, der havde boet samme Sted i femten Aar.

Naturligvis var der mange af de afviste, der gav deres Vrede Luft. Saaledes var der en Herre, der havde afbrudt et Rekreationsophold i Norge for at komme hjem og stemme, og som fik et Tilbagefald af Ærgrelse ved at konstatere, at hans Rejse saaledes havde været spildt. En Fyrbøder, der kunde have faaet Hyre i Gaar, men som afslog det for at komme ud at stemme, blev ogsaa Gram i Hu[13], da han ikke kunde findes paa Listen.

Fra Listeførerne paa Raadhuset lød de samme Klager. Næppe Halvdelen af de Stemmelystne fandtes paa Listerne. Her havde man ogsaa den Ærgrelse i Tilgift, at Hr. Overretssagfører Becker, Valgbestyrelsens Formand, ikke engang havde gjort sig den Ulejlighed at sørge for, at Lygterne foran Raadhuset - der eller lyser i Tide og Utide - var blevet tændt. Indgangen henlaa derfor i Bælgmørke, hvilket ikke bidrog til at animere Stemningen. Hvad hjalp det saa, at Becker selv gik inde i Raadhushallen og lyste som en rød Lygte.

Da vi ved 9-Tiden aflagde Besøg paa Raadhuset, var Tilstrømningen livlig. Vi overværede et Skænderi mellem en Listefører og en Dame, der hed Sørensen, men som absolut vilde stemme under Bogstav B, fordi hun boede i Postdistrikt B.

En anden Dame stod næsten grædefærdig foran an Plakat, der angav, at her stemte Alle, der begyndte med ”J, undtagen Jensen”. Hun saa sig fortvivlet omkring og sagde: ”Hvorfor maa man ikke stemme, naar man hedder Jensen?”.

Foran den Baas, hvor en Plakat forkyndte, at alle Indehavere af Navnet Petersen skulde stemme, stod paa dette Tidspunkt mindst to Hundrede Mennesker i Kø. Det vakte megen Munterhed, da en Spøgefugl stillede sig op bagved og raabte ”Petersen!”, hvorpaa alle to Hundrede Hoveder drejede sig som trukket efter en Snor.

St. Croix.[14]