Politifuldmægtig Lemvigh-Müllers beretning om besættelsestiden på Odder-egnen - 2. del. 29. August 1943

Kilder

Kildeintroduktion:

Den 29. august 1943 ophørte den danske regering med at fungere, og samarbejdspolitikken med besættelsesmagten ophørte derfor på regeringsplan. Den tyske værnemagt erklærede Danmark i undtagelsestilstand, men i Odder skete det ved en fejl allerede d. 28. om aftenen. Lemvigh-Müllers beretning viser det dilemma, den lokale administration stod i efter 29. august 1943, om hvorvidt man skulle opretholde et samarbejde om fx politimæssige opgaver. Den beskriver også hvordan samarbejdet fortsættes da det var i både danskernes og værnemagtens interesse, men også hvordan samarbejdsklimaet blev mere og mere køligt.

Politifuldmægtig Lemvigh-Müller var i 1943-44 af udenrigsministeriet udkommanderet til Odder som forbindelsesofficer mellem de tyske tropper og den lokale øvrighed (politi og sogneråd). Efter politiets internering i 1944 gik han under jorden og arbejdede for politiets undergrundsorganisation. I befrielsesdagene var han igen tilbage i Odder for at forhandle med den lokale tyske kommandant samt agere bindeled mellem de lokale modstandsgrupper og den nationale modstandskamp.

Hans beretning, som her er bragt i uddrag, blev nedskrevet i 1949 og derefter indleveret til Odder lokalarkiv.

Begivenhederne omkring den 29. august 1943.

Den 28/8 1943 gik der i Odder by rygter om planlagte demonstrationer mod besættelsesmagten. Da det fra de ansvarlige danske myndigheders side gjaldt om at forhindre sådanne, idet man måtte forudse drastiske modforholdsregler fra tysk side, der ville påføre befolkningen uoverskuelige følger, havde politimesteren for Hads og Ning Herred (Red: Svarer ca. til nuværende Odder kommune og de sydlige Aarhus forstæder.) Povl Stavnstrup indkaldt hele den lokale politistyrke, som opholdt sig på tinghuset. Alt forløb dog roligt. Ved 21,30-tiden om aftenen kørte politimesteren og jeg en inspektionsrunde gennem byen, hvorunder vi blev standset af en tysk motorordonnans, der udtalte, at bykommandanten major Strauch omgående ønskede en forhandling med os. Vi kørte derefter direkte til ortskommandanturen, der på det tidspunkt var beliggende i jernbanehotellet. Her var politifuldmægtig Arffmann ligeledes kommen til stede.

Der herskede en usædvanlig aktivitet i kommendanturen. Telefoner kimede, og ordonnanser for frem og tilbage. Til vor forundring var en nazistisk indstillet danske X (Red: I originalkilden beskrives X med beskæftigelse) fra Odder tilkaldt, og da forhandlingerne med kommandanten tog sin begyndelse, var det øjensynligt, at det var tyskernes mening, at Xskulle deltage i disse. Heroverfor protesterede politimester Stavnstrup, idet han gjorde gældende, at pågældende ikke repræsenterede nogen lovlig dansk myndighed. Major Strauch indvilgede i, at X forlod lokalet, og oplyste derefter under beklagelse, at der var erklæret militær undtagelsestilstand i hele landet. Han forlangte at vi skulle underskrive en troskabserklæring til den tyske fører, men var klar over, at vi måtte have tid til at tænke herover. Samtidig gjorde han os opmærksom på at nægtelse af underskrift ville medføre, at vi var at betragte som fanger, og at vi muligvis ville blive sendt til Tyskland. Han trak sig derefter tilbage og overlod os sit kontor til at drøfte sagerne. Fra første øjeblik var vi enige om, at underskrift var uforenelig med vor embedspligt. Vi fik tilladelse til at telefonere til ordenspolitikommandoen i Aarhus, men måtte ikke oplyse om situationen i Odder. Til vor forundring meldtes alt normalt i Aarhus. Politimester Stavnstrup forelagde major Strauch vort standpunkt og forlangte sognerådsformand Aage Knudsen tilsagt. Denne var med det samme enig i vort standpunkt, og til vor forundring frafaldt kommandanten herefter kravet om troskabserklæring, og udtalte, at han ønskede, at vi fortsatte vort arbejde og som sædvanlig under de nye vilkår, som undtagelsestilstanden måtte afføde. Under hensyn til befolkningens tarv, som måtte anses mest sikrede ved vor forbliven fremfor en fuldstændig tysk administration, og da vi intet anede om udviklingen i det øvrige land, besluttede vi i forståelse og fuld enighed med sognerådsformanden at forsøge at fortsætte arbejdet. Da tyskerne ved aktionens begyndelse havde besat gas- og elektricitetsværk og brandstationen og fortsat agtede at holde disse institutioner besat, tilkaldtes hen på morgenstunden gas – og elektricitetsværksbestyreren samt brandinspektør Simonsen. Først kl. 6 om morgenen den 29/8 43 hævedes mødet, idet det blev besluttet at indkalde til ekstraordinært sognerådsmøde samme dag. I mellemtiden havde der hersket stor spænding på politistationen, hvor man efterhånden var blevet klar over, at vi var taget til fange. Man havde drøftet at iværksætte en befrielsesaktion, som dog kun ville have forværret situationen og som heldigvis blev opgivet. Også fra stationens side havde man været i telefonisk forbindelse med andre politikredse, der alle oplyste, at der herskede fred og ro. Først kl. 4 om morgenen den 29. august erklæredes der undtagelsestilstand for det øvrige land. På grund af en eller anden misforstået ordre blev Hads Herred altså det sted, hvor den aktion indledtes, der beseglede det danske folks definitive brud med besættelsesmyndighederne. Kl. 13 den 29/8 1943 afholdtes det ekstraordinære sognerådsmøde. Det indledtes med, at major Strauch holdt en tale, hvori han opfordrede til ro og besindighed, idet han samtidig udtalte ønsket om et fortsat godt forhold til befolkningen. Efter at han havde forladt mødet redegjorde politimesteren, sognerådsformanden og jeg for de natlige forhandlinger og forespurgte, om sognerådet kunne godkende de skridt, vi havde taget på befolkningens vegne. Med tilslutning af alle sognerådets medlemmer vedtoges derefter et tillidsvotum, og det bevægede møde sluttede med, at sognerådsformanden udbragte et Danmark leve.

Virkningerne af den 29. august 1943 udeblev ikke. Direkte påførte de den lokale befolkning store ulemper. Vejene afpatrouilleredes af tyske tropper, og rejser var forbudt, medmindre man var i besiddelse af en skriftlig tilladelse ’’Ausweis’’ fra værnemagten. En overgang måtte der etableres kontor på jernbanestationen i Odder, hvor tyskerne dagen lang i forbindelse med dansk politi udstedte Ausweis. Hvor politiet i disse tilfælde kunne hjælpe befolkningen, blev det gjort, og mange Hads Herreds – borgere vil sikkert ved læsningen af disse linier erindre, hvorledes de ved dansk politi’s mellemkomst blev hjulpet. Endvidere medførte undtagelsestilstanden i en kortere periode udgangsforbud efter mørkets frembrud, ligesom sammenstimlen var forbudt. Indirekte medførte undtagelsestilstanden en stadig stigende utilfredshed hos befolkningen, der nu klart følte besættelsesmagtens voksende tryk. Modstandsånden voksede, fra det øvrige land hørte man nu daglig om sabotagehandlinger, drab, arrestationer og deporteringer til Tyskland, ligesom det nu oprettede tyske politi (Gestapo) gjorde det klart, at der måtte anvendes andre midler for at fjerne undertrykkerne.

Udviklingens alvor genspejlede sig også i de stadig stigende flyvervarsler, som forårsagedes ved de hyppigere og hyppigere overflyvninger. Den 9/4 1944 styrtede en Lancaster – maskine ned ved Torrild efter en luftkamp over Odder. Af besætningen dræbtes 5 australiere, medens en overgav sig som fange til værnemagten.

Forholdet mellem politiet og værnemagten påvirkedes naturligt også af begivenhederne 29. august. Forhandlingerne gik mere trægt og førtes i en betydelig køligere form trods tilnærmelser fra værnemagten, der var klar over, at de ikke kunne undvære den danske administration. På den anden side stolede værnemagten ikke længere på politiet. Med mistillid så de på politiets halvmilitære uddannelse af C.B.-korpset, på oprettelse af regulære politikaserner, hvor bevæbningen nu bestod af rifler og maskinpistoler, ligesom de beskyttelsesforanstaltninger, der blev truffet ved politiets bygninger, vakte deres mistro. I Odder højskole indrettedes således fra 1. maj 1944 politikaserne med en belægning på c. 80 til 100 mand, medens Teknisk Skole anvendtes til undervisning af C.B. –korpset.

Den 12/7 1944 anholdtes i Odder af Gestapo luftværnsleder, premierløjtnant Fritz Lybek sammen med instruktør i C.B.-korpset Vagn Pedersen og menig af C.B.-korpset Dannemand Jørgensen. De førtes til Gestapo’s hovedkvarter i Aarhus og sigtedes for gruppedannelse. Ca. 1 måned senere den 8/8 1944 anholdtes yderligere i samme sag overbetjent Grønnebæk Petersen, kriminalbetjent Max Johansen og en civil borger, Torben Grue. Ved begge lejligheder optrådte Gestapofolkene brutalt og uforskammet både overfor de anholdte og overfor dansk politi, da dette kom til stede. Dette førte til, at jeg nu også måtte optage forhandlinger med Gestapo, hverved jeg kom i forbindelse med chefen i Aarhus, Schwitzgibel og kriminalinspektør Johansen, der begge kan stå som typiske repræsentanter for dette berygtede korps, der så godt som altid nægtede at give oplysninger om fangernes opholdssted og grunden til deres fængsling. Det lykkedes dog omsider at opnå besøgstilladelser for de her nævnte fængsledes pårørende, men kun i yderst begrænset omfang. Premierløjtnant Lybek blev sammen med de øvrige fra Odder fængslede senere ført til Frøslev-Lejren, hvorfra de fængslede politifolk den 24/9 1944 overførtes til tyske koncentrationslejre i Neuengamme og Buchenwalde. Heldigvis kom alle uskadt hjem umiddelbart efter kapitulationen, medens Schwitzgibel fik sin velfortjente straf, idet han dræbtes ved det engelske luftangreb på Gestapo’s hovedkvarter i universitetsbyen i Aarhus.

Om kilden

Dateret
05.08.1949
Oprindelse
Odder lokalarkiv
Kildetype
Beretning
Medietype
Tekst
Sidst redigeret
30. maj 2013
Sprog
Dansk
Udgiver
danmarkshistorien.dk