Peter Anker, 1744 –1832

Artikler

Peter Anker var en dansk-norsk embedsmand, der tjente som konsul og generalkonsul i England og derefter fra 1786 til 1806 som guvernør i kolonien Tranquebar i Indien.     

Karriere

Peter Anker blev født i 1744 i en af Norges rigeste købmandsfamilier, og han foretog i 1760’erne en seks år lang rejse til England, Frankrig og Tyskland sammen med broderen Carsten Anker (1747-1824). Fra 1773 tjente Peter Anker som konsul og generalkonsul i Storbritannien, hvor han gjorde sig positivt bemærket, ikke mindst for sin indsats for at sikre Danmark-Norges handel under Den amerikanske Uafhængighedskrig 1775-1783.

I 1786 søgte han om at blive guvernør over de dansk-norske besiddelser i Indien. Han fik embedet, formodentlig takket være gode forbindelser til Ernst Schimmelmann (1747-1831), der var en af de mest magtfulde personer i kongerigets centraladministration. Peter Anker forblev ugift, men levede de første år i Indien sammen med en engelsk enke, Madame Mallard, og hendes søn. De døde imidlertid begge i 1791.

Opholdet i Indien blev konfliktfyldt og var en økonomisk og personlig skuffelse for Anker. Han forlod Tranquebar i 1806 og bosatte sig på gården Øraker tæt ved Oslo. Efter sin hjemkomst støttede Anker etableringen af en selvstændig norsk stat, der blev en realitet i 1814.

Harald Brun (malet i 1912): Portræt af Peter Anker, kopi af et ældre maleri fra ca. 1788. Peter Anker bærer guvernøruniformen fra Tranquebar. Foto: digitaltmuseum.no

Privatøkonomiske problemer

Når Anker søgte om at blive guvernør i Tranquebar, skyldtes det en forventning om økonomisk gevinst. Under sit ophold i England pådrog han sig en betydelig gæld, og da han samtidig på tæt hold oplevede, hvordan britiske embedsmænd – de såkaldte ’nabobs’ – vendte hovedrige hjem fra Indien, var det oplagt at søge guvernørposten. Men Anker kom til det forkerte sted - og han kom for sent. Allerede inden hans ankomst til Tranquebar var handelen dér begyndt at vige, og med ophøret af Den amerikanske Uafhængighedskrig i 1783 forsvandt mulighederne for at tjene på neutralitetsudnyttelse. Da den mulighed genopstod under revolutionskrigene fra 1793, led Anker store tab på at investere i to skibsladninger til København. Han forlod derfor Indien, som han var kommet: med en betydelig gæld.

Konflikterne mellem de indiske indbyggere

Da Anker ankom til Tranquebar i maj 1788, var kolonien præget af konflikter mellem de indiske indbyggere. Hovedpersonen var den økonomiske entreprenør Suppremannia Chetti, som i alliance med ledende danske embedsmænd havde opnået kontrol med skatteopkrævningen i kolonien. Samtidig nægtede Suppremannias kaste at udføre de foreskrevne ritualer ved hinduernes årlige festival. Under konflikterne forsøgte de indiske indbyggere flere gange at presse koloniens ledelse til indrømmelser gennem omfattende rømninger fra Tranquebars territorium. Anker forsøgte uden meget held at slå hårdt ned på tilløb til uro, og han modarbejdede i øvrigt Suppremannias parti. Selv om det lykkedes at få Suppremania idømt en bøde i 1794, fortsatte konflikterne, blandt andet fordi en ung inder, Sennapa Naik, i 1795 rejste til København og rettede anklager mod Anker direkte til kronprinsen, den senere Frederik 6. (født 1768, regent 1808-1839). Først i 1799 blev anklagerne afvist som grundløse.

Peter Anker var også kunstner og har formodentlig medvirket til dette portræt af sin modstander Suppremannia Chetti, dateret 1791. Man mener, at selve portrættet er malet af en indisk kunstner, men at Anker står bag udsmykningen uden om. Foto: Kulturhistorisk Museum, Oslo

Konflikten med Franz von Lichtenstein

Anker kom også hurtigt i et modsætningsforhold til en række af koloniens danske embedsmænd, til dels fordi mange havde et interessefællesskab med Suppremannia Chetti. Særligt voldsomt blev modsætningsforholdet til Franz von Lichtenstein (1766-1802), der i 1791 trådte ind i koloniens øverste organ (Guvernementet) og i 1796 blev viceguvernør og næstkommanderende. Modsætningen handlede ikke kun om forholdet til fraktionerne i den indiske befolkning, men også om, at Anker var pro-britisk, mens Lichtenstein havde sympatier for Frankrig og den franske revolution.  Under revolutionskrigene mellem England og Frankrig (1792-1803) blev Lichtenstein kendt som en ivrig udsteder af søpas til franske skibe og endda mistænkt for at planlægge et kupforsøg mod guvernøren. Anker lod på sin side informationer om Lichtensteins tætte bånd til Frankrig sive til briterne med det resultat, at de krævede ham fjernet. I 1799 blev Lichtenstein derfor tvunget til at forlade Tranquebar, mens der i København blev indledt en undersøgelse af anklagerne mod ham. Lichtenstein døde dog, inden undersøgelsen kom i gang.

Ankers resultater som guvernør

Trods de mange konflikter regnes Peter Anker for en af de betydeligste guvernører i Tranquebar. Blandt hans resultater var overtagelsen af 53 landsbyer som sikkerhed for et lån til den lokale konge, rajahen af Thanjavur. Det var den største territorialudvidelse i Tranquebars historie, og den kom i stand takket være Ankers gode forbindelser til briterne, der var blevet områdets altdominerende magt. Landsbyerne måtte dog tilbageleveres i 1801, da briterne annekterede Thanjavur og indfriede lånet. Anker krediteres også for at have sikret en skånsom britisk besættelse af Tranquebar i 1801. For dette modtog Anker stor påskønnelse fra kronprins Frederik. 

Peter Anker: maleri af Tranquebar, 1790. Foto: Kulturhistorisk Museum, Oslo

Ankers syn på Indien

Anker var en ivrig kunstmaler og har efterladt sig en betydelig samling af egne og andres malerier fra Indien. Ankers billeder viser en respekt for ældre indiske bygningsværker, f.eks. tempelarkitektur, der oftest er afbildet i mennesketomme omgivelser. Det hænger muligvis sammen med, at han ikke havde høje tanker om den indiske befolkning. Under indtryk af de mange konflikter, der prægede hans embedsperiode, fandt han den indiske elite intrigant, og han mente, at den brede befolkning skulle regeres med hård hånd, da ”intet uden Frygt for Magten gjør en god Undersaat af en Sort”, som han skrev i 1788 i et brev til Ernst Schimmelmann.    

Peter Anker: akvarel fra Tranquebar, 1791. Skrevet med blyant under tegningen står der: "Governeurens Schobdar hvoraf haves fire". En '(s)chobdar' var en stavbærer eller en ledsager til folk af rang. Foto: Kulturhistorisk Museum, Oslo    

Om artiklen

Forfatter(e)
Niels Brimnes
Tidsafgrænsning
1744 - 1832
Medietype
Tekst
Sidst redigeret
27. november 2018
Sprog
Dansk
Litteratur

Brimnes, Niels (red.): Indien. Tranquebar, Serampore og Nicobarerne (2017)

Brimnes, Niels: Constructing the Colonial Encounter. Right and Left Hand Castes in Early Colonial South India (1999)

Feldbæk, Ole og Justesen, Ole: Kolonierne i Asien og Afrika (1980)

Fihl, Esther (red): The Governor’s Residence in Tranquebar. The house and the Daily Life of its people, 1770-1845 (2017)

Hodne, Kjell: Danske embetsmen og indiske eliter i kolonien Trankebar: interaksjoner, 1777-1808, (2008)

Udgiver
danmarkshistorien.dk

Om artiklen

Forfatter(e)
Niels Brimnes
Tidsafgrænsning
1744 - 1832
Medietype
Tekst
Sidst redigeret
27. november 2018
Sprog
Dansk
Litteratur

Brimnes, Niels (red.): Indien. Tranquebar, Serampore og Nicobarerne (2017)

Brimnes, Niels: Constructing the Colonial Encounter. Right and Left Hand Castes in Early Colonial South India (1999)

Feldbæk, Ole og Justesen, Ole: Kolonierne i Asien og Afrika (1980)

Fihl, Esther (red): The Governor’s Residence in Tranquebar. The house and the Daily Life of its people, 1770-1845 (2017)

Hodne, Kjell: Danske embetsmen og indiske eliter i kolonien Trankebar: interaksjoner, 1777-1808, (2008)

Udgiver
danmarkshistorien.dk