Kilder
Kildeintroduktion:
I september 1943 dannedes Danmarks Frihedsråd som paraplyorganisation for de danske modstandsbevægelser, der indtil da ikke havde en central organisation. Formålet med oprettelsen af Frihedsrådet var at koordinere modstandsaktiviteterne og samstemme kommunikationen til befolkningen og de allierede. Frihedsrådet skulle være et overordnet og koordinerende organ, der arbejdede på tværs af partiskel. Erklæringen om Frihedsrådets dannelse blev trykt på forsiden af det illegale, tværpolitiske blad Frit Danmark i oktober 1943.
Initiativtagerne var socialdemokraten Frode Jakobsen, leder af modstandsgruppen Ringen, og Mogens Fog, lederen af den illegale bevægelse ’Frit Danmark’. Også DKP, De frie Danske og Dansk Samling var repræsenteret i Frihedsrådet. Dannelsen af Frihedsrådet fulgte efter en intensivering af konflikten mellem den tyske besættelsesmagt og den danske befolkning. De allieredes fremgang i sommeren 1943, øget sabotagevirksomhed, strejker og indførelse af militær undtagelsestilstand i forlængelse af den danske regerings brud med samarbejdspolitikken den 29. august 1943 var blandt årsagerne til den øgede konflikt. Trods medlemmernes anonymitet vandt Frihedsrådet stigende tillid bl.a. ved bevidst at holde appellerne til befolkningen i et meget moderat toneleje. Frihedsrådets rolle i forbindelse med folkestrejken i sommeren 1944 illustrerer opbakningen i befolkningen. Se desuden Frihedsrådets pjece: "Naar Danmark er frit", der omhandler Frihedsrådets tanker i forbindelse med forberedelse af freden, og pjecen "Er de nazist?", der forsvarer modstandsbevægelsens sabotage.
Den nationale Folkefront mod Nazismen er nu en Kendsgerning.
MEDDELELSE OM DANNELSE AF DANMARKS FRIHEDSRAAD
Fra den Dag, de tyske Tropper i 1940 besatte vort Land, har Viljen til at yde Modstand mod Nazisterne været levende i det danske Folk. Efterhaanden som den tyske Indflydelse paa Landets Styre tiltog, og Værnemagten i stadig højere Grad søgte at udnytte vore Hjælpemidler i sin Krigsførelses Tjeneste, opstod der i Danmark en Række Bevægelser og Blade, der gav Udtryk for Folkets Modstandsvilje og organiserede den danske Frihedskamp. Denne Virksomhed maatte paa Grund af vore Regeringers og vor Rigsdags Eftergivenhed føres i Strid med Undtagelseslovgivningen, som de fremmede har gennemtvunget.
De Organer, der saaledes har ført an i Kampen mod Tyskerne, har i Arbejdet for det fælles Maal støttet hinanden, naar Lejligheden gaves, men de har ikke – som det er Tilfældet i andre undertrykte Lande – haft nogen fælles Ledelse. Efter den 29. August 1943 er imidlertid Ønskeligheden af et saadant Organ blevet aabenbar, dels fordi vort Folk under de skærpede tyske Forholdsregler ønsker den aktive Kamp ført med endnu større Kraft end hidtil, dels fordi Kampens Vilkår er blevet saaledes strammet, at den mest effektive Organisation er paakrævet.
I Forstaaelse hermed er DANMARKS FRIHEDSRAAD blevet oprettet og har vedtaget følgende:
- DANMARKS FRIHEDSRAAD er dannet af Repræsentanter for de danske Bevægelser, der i Fællesskab og i Overensstemmelse med Folkets Ønsker aktivt vil bekæmpe den tyske Besættelsesmagt, indtil Danmark igen er et frit og uafhængigt Land.
- Raadet har optaget en Repræsentant for De frie Danske i Udlandet, hvis betydningsfulde Arbejde for Danmarks Sag vi i høj Grad anerkender.
- Raadets medlemmer afgiver højtideligt Løfte om i Arbejdet for Danmarks Frihed at sætte dette Maal over ethvert Partihensyn og enhver Særinteresse.
- Raadet vil henvende sig til Folket gennem den frie Presse, hvis Opgave det er at vise de Veje, der fører til Friheden og – trods vanskelige Arbejdsvilkaar – at bringe Befolkningen den ærlige Oplysning, som Tyskerne hindrer Presse og Radio i at udbrede.
- Raadet arbejder for de demokratiske Idealer og vil bekæmpe ikke alene de ydre Fjender, men ogsaa de danske Nazister, Overløbere og Kapitulanter.
- Raadets Opgave er at organisere Modstanden mod Tyskerne paa alle Omraader og med alle de Midler, der staar til Folkets Raadighed.
September 1943. DANMARKS FRIHEDSRAAD