Du er her: danmarkshistorien » Materiale » Vis

Oluf Hunger 1050-1095

Artikler

Oluf Hunger var konge af Danmark 1086-1095. Han blev født ca. 1050 som søn af kong Svend Estridsen og en ukendt frille, født ca. 1050. Oluf var den tredje af Sven Estridsens sønner, der blev konge og er mest kendt for sin lederrolle i oprøret mod sin bror, Knud den Hellige og for den hungersnød, der plagede riget i hans regeringstid. Denne er også årsagen til hans tilnavn.
Første gang kilderne omtaler Oluf er i 1085, hvor han opholdt sig ved ledingsflåden i Limfjorden, der var samlet til et erobringstogt mod England. Da kong Knud den Hellige imidlertid i længere tid opholdt sig i Slesvig for at beskytte sydgrænsen, opstod der utilfredshed i ledingsflåden, og Oluf gjorde sig til talsmand for de utilfredse. Knud lod derpå Oluf pågribe som forræder og sendte ham til sin svigerfar, grev Robert I af Flandern. Først efter oprøret i 1086, som førte til Knuds død, kunne Oluf vende hjem til Danmark, mens hans yngre bror Niels måtte drage til Flandern for at indtage hans plads som gidsel.

Olufs kongedømme

Vi ved uendeligt lidt om Oluf Hungers kongedømme, udover, at landet i hans regeringstid blev hjemsøgt af en længerevarende hungersnød, som man i samtiden anså for at være Guds straf for drabet på Knud den Hellige. Saxo skriver, at det kun var Danmark, der blev ramt af hungersnøden, men i virkeligheden var store dele af Europa ramt. Allerede i Olufs regeringstid begyndte bestræbelserne på at få Knud den Hellige helgenkåret.

Roskildekrøniken beretter, at Oluf blev valgt til ”medregent over hele Danmarks rige”, hvilket kunne tyde på, at kongen kun har været den øverste blandt ligemænd, og at stormændene efter Knud den Helliges kongedømme har søgt atter at få større indflydelse på, hvordan landet blev regeret.

Der er ikke bevaret vidnesbyrd om kontakt med hverken Rom eller ærkesædet i Hamborg-Bremen, hvilket måske kan skyldes, at den danske kirke ikke ønskede at engagere sig i de voldsomme stridigheder mellem pave og kejser, som foregik på dette tidspunkt. Sikkert er det, at Oluf i 1089 udnævnte Asser fra den jyske stormandsslægt, Trundslægten, til bisp i Lund, hvilket regnes som det første vidnesbyrd om, at stormandsslægterne stræbte efter at besætte de efterhånden velbeslåede bispedømmer.

Oluf var gift med Ingegerd af Norge, som var datter af Svend Estridsens gamle fjende kong Harald Hårderåde, hvorfor dette ægteskab regnes for at være indgået som led i en fredsslutning efter den lange periode med krig mellem Svend Estridsen og Harald Hårderåde. Oluf synes ved sin død 18. august 1095 ikke at have efterladt sig børn. Hans begravelsessted kendes ikke.

Kobberstik af Oluf Hunger fra perioden ca. 1500-1795
Fra Det Kongelige Bibliotek.

 

Læs mere om Oluf Hunger på denstoredanske.dk

Henvendelse om denne sides indhold: 
Revideret 21.05.2015