Officielle undskyldninger 1945-

Artikler

En officiel undskyldning er en udtalelse givet af en kollektiv enhed (som for eksempel en regering eller en stat), hvor den tager ansvar for og undskylder en kritisabel handling eller politik, der som regel ligger tilbage i tid.

Officielle undskyldningers funktion

Når en institution undskylder offentligt, vedstår den fejltrin begået i dens navn, erkender sin fejlbarlighed og forpligter sig på en mere etisk korrekt handlemåde i fremtiden. Dette er i sig selv en vigtig funktion, men derudover kan en officiel undskyldning være med til at give ofrene moralsk genoprejsning for den mangel på anerkendelse af deres menneskeværdighed, som overgrebene var udtryk for. En central funktion for undskyldningsretorik i det offentlige liv er derfor at anerkende de krænkedes lidelser som uretfærdige og dermed legitimiteten i ofrenes sorg og vrede over den behandling, de har været udsat for.

Vanskelig talehandling

Officiel undskyldningsretorik kan – ligeså lidt som personlige undskyldninger – gøre gjort ugjort, og der kan derfor rejses tvivl om dens meningsfuldhed. Dette understreges af, at den person, der udtaler undskyldningen, ofte ikke har nogen personlig forbindelse til sagen, men blot repræsenterer den undskyldende institution. En sidste udfordring er, at modtagere af officiel undskyldningsretorik nogle gange ikke længere er i live, men må repræsenteres af deres nære slægtninge eller repræsentanter for den befolkningsgruppe, de tilhørte. Betydningen af undskyldninger er derfor hovedsagelig symbolsk.

Værdikommunikation på godt og ondt

Officielle undskyldninger giver mest mening, når de betragtes som en art værdipolitisk kommunikation. Udover tilkendegivelse over for undskyldningens modtagergruppe om, at den undskyldende part anser sin tidligere adfærd som uacceptabel, har officielle undskyldninger også et sekundært publikum i den øvrige befolkning, der bevidner og orienteres om en myndigheds besindelse på sin egen moralske vandel set i lyset af samfundets værdier. Det gør dem til tider kontroversielle, fordi det indebærer et kollektivt opgør med fortidens handlinger og værdinormer.

Officielle undskyldninger i international politik

Officielle undskyldninger kan indgå som en del af en forsoningsproces, hvor blotlægning af fortidens fejl betragtes som en vigtig del af den reviderede kollektive erindring. I international sammenhæng har officiel undskyldningsretorik primært spillet en rolle i forbindelse med krigsforbrydelser og kolonimagters overgreb. Især Tyskland har efter 2. verdenskrig gjort meget for at sige undskyld for Nazi-Tysklands overgreb mod nationer og befolkningsgrupper. I Japan har man sager om bl.a. krigsforbrydelser mod koreanske og kinesiske kvinder, der blev tvunget i prostitution og tvangsarbejde. I Danmark har det været diskuteret i årtier, om man burde undskylde for Danmarks rolle i slavehandel og slaveri på de tidligere Dansk Vestindiske øer.

Officielle undskyldninger i Danmark

I Danmark kender vi to eksempler på ytringer, der i varierende grad kan rubriceres som officiel undskyldningsretorik. Der er også eksempler på krav om undskyldninger, der ikke er blevet imødekommet.

Fælleserklæring om Thule-sagen

I august 1999 fandt Landsretten, at danske myndigheder handlede retsstridigt, da de i 1953 gennemtvang flytning af Thule-befolkningen for at skabe plads til en amerikansk luftbase, og at flytningen udgjorde et alvorligt indgreb over for befolkningen. Den 2. september 1999 udsendte den danske statsminister Poul Nyrup Rasmussen og den grønlandske landsstyreformand Jonathan Motzfeldt en fælleserklæring, hvor det bl.a. hed: "[I] Rigsfællesskabets ånd og med respekt for Grønland og Thules befolkning, vil regeringen på den danske stats vegne overbringe en undskyldning - utoqqatserpugut - til Inughuit, Thules befolkning og til hele Grønland for den måde, hvorpå beslutningen om flytningen blev truffet og gennemført i 1953". Dette var første gang den danske stat reagerede på kritik med en undskyldning, og erklæringen er alene af den grund interessant, selvom den kun omhandler det processuelle i sagen. Erklæringen blev fremsat skriftligt, men indgik ikke i nogen offentlig ceremoni. En yderligere særegenhed er, at den var underskrevet både af Poul Nyrup Rasmussen som repræsentant for den skadevoldende part, Danmark, og af Jonathan Motzfeldt som repræsentant for de skadelidte i Grønland.

Undskyldning i Mindelunden

Første gang en dansk officiel undskyldning blev fremsat mundtligt, var i Mindelunden i maj 2005. Danske myndigheder havde under besættelsen afvist tyske flygtninge, der søgte tilflugt i Danmark. Statsminister Anders Fogh Rasmussen kaldte denne beslutning en "plet på Danmarks i øvrigt gode omdømme i denne sammenhæng". Han fortsatte: "Jeg vil derfor gerne […] på regeringens og dermed den danske stats vegne beklage og undskylde disse handlinger". Eftersom der ikke var nogen overlevende tidligere flygtninge til stede, endsige nogen pårørende, manglede undskyldningen et primært publikum. Dette gjorde, at talens værdipolitiske budskab til samtidens danskere om at turde træffe moralske valg, fx i forhold til Danmarks involvering i Irakkrigen, reelt var talens fokus.

Undskyldninger, der ikke blev givet

Under Muhammed-krisen i 2005 blev der fra muslimsk side krævet en undskyldning fra Danmark for dagbladet Jyllands-Postens publicering af tegninger af profeten Muhammed. Statsminister Anders Fogh Rasmussen afviste at give en sådan undskyldning med henvisning til den grundlovssikrede ytringsfrihed i Danmark, og at han som statsminister ikke var ansvarlig for Jyllandspostens redaktionelle valg.

I 2009 afviste statsminister Lars Løkke Rasmussen opfordringer fra grønlandske folketingsmedlemmer om at give en officiel undskyldning til grønlandske børn der i 1950'erne blev fjernet fra deres familier, sendt til Danmark for at gå i skole og lære dansk, og senere enten bortadopteret eller anbragt på børnehjem. Ligeledes har seks socialministre siden 2011, senest Mai Mercado i marts 2017 afvist en opfordring fra græsrodsgruppen "Godhavnsdrengene" om at undskylde for svigtende statsligt tilsyn med danske børnehjem 1945-1976. Opfordringerne kom i kølvandet på en rapport fra 2011, der dokumenterede, hvordan børn blev udsat for psykisk og fysisk vanrøgt, seksuelle overgreb og medicinering med psykofarmaka, mens de var i statens varetægt.

Siden 1998 har det flere gange været diskuteret politisk, om Danmark burde undskylde for sin rolle i slavehandel og slaveri på de Dansk Vestindiske Øer i perioden 1673-1848. 2017 markerede 100-året for salget af øerne til USA, og i den forbindelse blev debatten rejst igen. Statsminister Lars Løkke Rasmussen signalerede allerede i sin nytårstale, at der ikke ville komme en undskyldning i anledning af jubilæet, men i forbindelse med højtideligholdelsen på Skt. Croix i marts 2017 holdt han en tale, hvor han lagde klar moralsk afstand til slaveri.

Om artiklen

Forfatter(e)
Lisa Storm Villadsen
Tidsafgrænsning
1945 -
Medietype
Tekst
Sidst redigeret
24. februar 2012
Sprog
Dansk
Litteratur

Harvey, Jean: “The Emerging Practice of Institutional Apologies” International Journal of Applied Philosophy vol. 9, 1995, s. 57-65

Nobles, Melissa: The Politics of Official Apologies. Cambridge University Press (2008)

Villadsen, Lisa Storm: “Speaking on Behalf of Others: Rhetorical Agency and Epideictic Functions in Official Apologies” Rhetoric Society Quarterly vol. 38, 2008, s. 25-45

Villadsen, Lisa Storm: ”Apologi og undskyldningsretorik” Retorikkens aktualitet, 2. udg. Marie Lund Klujeff og Hanne Roer (red.) Hans Reitzels Forlag (2009), s. 191-216.

Udgiver
danmarkshistorien.dk

Om artiklen

Forfatter(e)
Lisa Storm Villadsen
Tidsafgrænsning
1945 -
Medietype
Tekst
Sidst redigeret
24. februar 2012
Sprog
Dansk
Litteratur

Harvey, Jean: “The Emerging Practice of Institutional Apologies” International Journal of Applied Philosophy vol. 9, 1995, s. 57-65

Nobles, Melissa: The Politics of Official Apologies. Cambridge University Press (2008)

Villadsen, Lisa Storm: “Speaking on Behalf of Others: Rhetorical Agency and Epideictic Functions in Official Apologies” Rhetoric Society Quarterly vol. 38, 2008, s. 25-45

Villadsen, Lisa Storm: ”Apologi og undskyldningsretorik” Retorikkens aktualitet, 2. udg. Marie Lund Klujeff og Hanne Roer (red.) Hans Reitzels Forlag (2009), s. 191-216.

Udgiver
danmarkshistorien.dk