'Odin-figuren' fra Lejre, ca. 950

Artikler

I 2009 blev der under en arkæologisk udgravning ved den rige stormandsresidens Lejre på Sjælland fra germansk jernalder og vikingetid - dvs. perioden fra ca. 550-1050 - fundet en lille unik figur af sølv fra vikingetiden. Figuren forestiller en person siddende på en fornem stol, og den rummer en række attributter, der indikerer, at den forestiller den oldnordiske gud Odin. 

Figuren

Figuren er lavet af sølv. Den er 1,75 cm høj, 1,98 cm bred og 1,25 cm dyb, og den vejer 9 gram. Der er altså tale om en ganske lille sølvfigur, som trods sin ringe størrelse har en stor detaljerigdom. Den forestiller en person, som sidder på en dekoreret stol, hvorpå der sidder to fugle. På grundlag af figurens stilmæssige træk, og fordi den er fundet i Lejre, er det muligt at datere figuren til vikingetiden – formentlig stammer den fra 900-tallet.  

Stolen er en såkaldt stolpestol, der har fire drejede stolper som ben. De fire ben ender i toppen i dyrehoveder, måske slangehoveder. De to bagerste ben indgår i stolens ryglæn, der blandt andet også er udsmykket med dyrehoveder, som bider sig fast i de bagerste stoleben. Den prægtige stol er sikkert en tronstol eller et højsæde, som sådanne højstatusstole kaldes i de islandske sagaer. På stolens armlæn sidder to fugle. Deres kraftige næb indikerer, at der er tale om ravne.

Personen i tronstolen er iført en fornem dragt og fine smykker. Dragten består blandt andet af en kappe og en kjortel/kjole, og om halsen ses fire ringe eller kæder, der enten er et halssmykke eller en del af dragten. Omkring halsen ses en vulst, der formentlig skal forestille en guldhalsring. På hovedet bærer personen en hat eller en hjelm. Figurens ansigt er markeret ved øjne og næse. Mellem næsen og den mulige halsring ses endnu en vulst, der måske skal forestille et overskæg.

Odin fra Lejre

Den lille sølvfigur fra Lejre. Film: ROMU.

Forestiller figuren Odin?

Der kan peges på tre elementer ved figurens ikonografi, der indikerer, at den skal forestille Odin: Den fornemme stol kan være højsædet Lidskjalv, som Odin sad på i sin hal; de to fugle kan være ravnene: Hugin og Munin, der bragte Odin viden om verdens gang; hvis vulsten under figurens næse er et overskæg, må figuren være en mand. De tre elementer er attributter, der tilskrives Odin ifølge den nordiske mytologi, som den kendes fra kilder fra middelalderen. De samme eller lignende attributter kendes dog også fra andre afbildninger og figurer fra germansk jernalder og vikingetid.     

Da Odin synes at have været en særlig gud for vikingetidens sociale og politiske elite, blev han sikkert tilbedt i Lejre. Talrige arkæologiske udgravninger har afsløret, at Lejre var hjem for magtfulde herskere i vikingetiden, og ifølge skriftlige kilder fra middelalderen var Lejre danernes første kongesæde. Netop i middelalderlige skriftlige kilder fremstilles Odin som både de førkristne guders hersker og de verdslige herskeres gud. Det var Odin der regerede i verden, som herskerne i Lejre også må have gjort.  

Flere ting peger således i retning af, at figuren forestiller Odin. Men om det faktisk er tilfældet, er svært at give et endegyldigt svar på. Forklaringen herpå er først og fremmest, at det ofte er yderst kompliceret at afkode symbolikken i vikingetidens kunstneriske udtryk, og at de første skriftlige beskrivelser om vikingetidens førkristne religion – herunder beretninger om Odin – først blev nedskrevet i middelalderen, da skandinaverne var blevet kristne.

De skriftlige kilder er altså ikke samtidige med f.eks. sølvfiguren fra Lejre, og de afspejler ofte et kristent verdensbillede. Dertil kommer, at kilderne giver modstridende oplysninger om den førkristne mytologi. Eksempelvis er Lidskjalv i Den yngre Edda, en hovedkilde til den førkristne mytologi, der blev nedskrevet omkring 1230, både navnet på Odins højsæde og identiske med den lokalitet i gudernes hjem i Asgård, hvor højstolen var placeret.

Disse forhold åbner op for andre tolkninger af figuren fra Lejre. På baggrund af eksempelvis feminine træk i figurens dragt er det blandt andet blevet foreslået, at figuren ikke forestiller Odin, men hans hustru Frigg. Ifølge denne tolkning er vulsten under næsen ikke et overskæg, men i stedet en tydelig markering af en mund. Men også denne tolkning bygger selvfølgelig på skriftlige kilder fra middelalderen, der beskriver den førkristne religion.

I et stringent kildekritisk perspektiv kan figuren ikke identificeres som et bestemt individ: det eneste, vi kan sige om figuren, er, at den forestiller en højstatus person fra vikingetidens samfund. Samlet set synes det dog sandsynligt, at den lille sølvfigur fra Lejre forestiller Odin.       

Artiklen er lavet i samarbejde med ROMU.
ROMU

Om artiklen

Forfatter(e)
Kasper Holdgaard Andersen, Tom Christensen
Tidsafgrænsning
900 - 1000
Medietype
Tekst
Sidst redigeret
26. september 2016
Sprog
Dansk
Litteratur

Tom Christensen, Lejre bag myten. De arkæologiske udgravninger, Højbjerg 2015.

Tom Christensen, Odin fra Lejre, i: ROMU 2009. Årsskrift fra Roskilde Museum, s. 7-25.

Lasse Sonne, Den lille sølvfigur fra Lejre: bemærkninger til tolkningen af en mulig Odin? figur, i: 1066 – Tidsskrift for Historie 2010, nr. 3, s. 32-39.

 

Udgiver
danmarkshistorien.dk

Om artiklen

Forfatter(e)
Kasper Holdgaard Andersen, Tom Christensen
Tidsafgrænsning
900 - 1000
Medietype
Tekst
Sidst redigeret
26. september 2016
Sprog
Dansk
Litteratur

Tom Christensen, Lejre bag myten. De arkæologiske udgravninger, Højbjerg 2015.

Tom Christensen, Odin fra Lejre, i: ROMU 2009. Årsskrift fra Roskilde Museum, s. 7-25.

Lasse Sonne, Den lille sølvfigur fra Lejre: bemærkninger til tolkningen af en mulig Odin? figur, i: 1066 – Tidsskrift for Historie 2010, nr. 3, s. 32-39.

 

Udgiver
danmarkshistorien.dk