1910: Kvindedagen vedtages i København

Den 26.-27. august 1910 fandt den Anden Socialistiske Internationale Kvindekonference sted. Konferencen blev afholdt i København som led i kongressen for Anden Internationale, den internationale sammenslutning af socialist- og arbejderpartier. Kvindekonferencen fandt sted i Folkets Hus på Jagtvej 69. Der deltog 99 kvinder fra 17 forskellige lande, herunder 33 kvinder fra Danmark.

Konferencen havde tre hovedpunkter til debat:

• Fastlæggelse af taktik til styrkelse af det internationale samarbejde mellem socialistiske kvinder.
• Midler og taktik til at sikre den kvindelige stemme- og valgret.
• Samfundets omsorg for mor og barn.

Det var for at tilgodese de to første punkter, at kvindekonferencens tyske initiativtager og forkvinde Clara Zetkin (1857-1933) stillede forslag om en international dag for kvinder. Forslaget blev vedtaget med stort flertal. Inspirationen havde Clara Zetkin sandsynligvis fået fra den socialistiske kvindebevægelse i USA. Den havde året før, altså i 1909, i flere stater med stor succes arrangeret en kvindedag for at gøre opmærksom på kravet om almen valgret til kvinder.

Her ses avisen Politikens illustration af en række af de mest fremtrædende kvinder, som deltog i den internationale kongres i København i 1910, der indstiftede Kvindedagen. (Clara Zetkin er nr. 3) Fra: Politiken

1911-1915: Kvindedagen som løftestang for kvindernes stemme- og valgret

I 1911 blev der i fire lande afholdt en kvindedag, nemlig i Danmark, Tyskland, Østrig og Schweiz. Danmarks deltagelse skyldtes især kvindesagsforkæmperen Nina Bang (1866-1928), som også var medlem af Socialdemokratiets hovedbestyrelse. Hun tog initiativ til, at Socialdemokratiet arrangerede den første kvindedag i Danmark. Den blev afholdt søndag den 19. marts 1911, da man formodede, at arbejderklassen kun ville kunne deltage i arrangementerne, hvis de ikke lå på en hverdag. Kvindedagen blev markeret ved fem møder i København, hvor der samlet var over 1000 deltagere samt ved demonstrationer i Aarhus, Esbjerg og Kolding. Det altovervejende tema ved alle arrangementer var kravet om almen valgret til kvinder, og det vedblev det at være i de følgende år, indtil de danske kvinder opnåede fuld stemme- og valgret i 1915.

Socialdemokratiets store engagement i at arrangere den første Kvindedag kan i høj grad ses i forbindelse med, at der i 1911 var ekstraordinært valg til Borgerrepræsentationen. De danske kvinder havde i 1908 opnået kommunal stemme- og valgret, og Socialdemokratiets markering af, at det støttede udvidelsen af denne ret til også at omfatte Folketinget og Landstinget, har sandsynligvis været en bejlen til denne nye store vælgergruppe. I hvert fald blev dagen kun markeret ved et enkelt møde året efter.

1916-1960: Kvindedagen får en fast dato, men markeres mindre

Udbruddet af 1. verdenskrig i 1914 svækkede den internationale arbejderbevægelse, der delvist opgav samarbejdet over grænser af nationale hensyn. Dette gjaldt også kræfterne bag Den Internationale Kvindedag. I 1916 arrangerede Socialdemokratiets kvinder dog en demonstration for fred, men det blev det sidste internationale og socialistiske kvindedag i Danmark i fire år.

I 1920 fik den tyske kvindesagsforkæmper Clara Zetkin gendannet det Internationale Kvindesekretariat, og i den forbindelse blev det vedtaget, at Kvindedagen fra nu af skulle afholdes den 8. marts. Der er flere teorier om, hvorfor denne dato blev valgt. Én teori siger, at der var særligt mange demonstrationer verden over på Kvindedagen i 1914, som tilfældigvis faldt på den 8. marts. En anden, at de russiske kvinders demonstration den 8. marts i 1917 var optakt til den russiske revolution - dagens placering skulle således symbolisere kvindesagens nære tilknytning til den socialistiske kamp.

På trods af Kvindesekretariatets gendannelse holdt hverken de danske socialdemokrater eller kommunisterne arrangementer i 1920’erne. I begyndelsen af 1930’erne holdt kommunisterne en del velbesøgte og store møder 8. marts. Men fra slutningen af 1930’erne blev kvindesagen overskygget af den voksende fascisme og truslen om en ny krig i Europa. Dette betød, at Kvindedagen blev næsten glemt indtil 1960. 

1960-1985: Den nye kvindebevægelse giver Kvindedagen en renæssance

I 1960 havde Den Internationale Kvindedag 50-års jubilæum, hvilket blev markeret af Socialdemokratiets og fagbevægelsens kvinder ved et stort møde i festsalen i Folket Hus i København, samme sted som beslutningen om dagen oprindelig blev vedtaget. Temaet var kvindernes krav om plads i den økonomiske, sociale og kulturelle sfære.

Det blev dog først i forbindelse med den nye kvindebevægelses fremvækst i 1970’erne, at Kvindedagen for alvor blev populær igen. I begyndelsen var det hovedsagelig kvindeorganisationerne og den nye kvindebevægelse, der tog dagen op på ny og kaldte den Kvindernes Internationale Kampdag. Men dette fik hurtigt en afsmittende effekt på andre organisationer og de politiske partier på venstrefløjen, og fra midten af 1970’erne havde de fleste større byer flere konkurrerende arrangementer og demonstrationer den 8. marts. Dagens temaer handlede nu ikke længere kun om juridisk ligestilling, men også om andre kønsproblematikker som sexisme, kønsroller i barndommen, vold og prostitution. 

For deltagerne var dagens forbindelse til den overordnede socialistiske kamp stadig vigtig, hvilket for eksempel blev afspejlet i, at rødstrømperne altid havde mottoet ”kvindekamp er klassekamp og klassekamp er kvindekamp” som hovedparole.

I 1975 afholdt FN et internationalt kvindeår for at sætte fokus på kvinders rettigheder verden over, og i forlængelse af dette vedtog medlemslandene at gøre Den Internationale Kvindedag officiel. Dette betyder, at FN siden 1975 har opfordret verdens nationer til at markere dagen.

Plakat for Kvindernes Internationale Kampdag den 8. marts 1985. Fra: Arbejdermuseet

Kampdagens status i dag

Efter at de aarhusianske rødstrømper holdt en nedlæggelsesfest for bevægelsen i 1985, blev arrangementer omkring Kvindernes Internationale Kampdag i de næste årtier færre. De fleste større byer holdt dog ofte et eller flere arrangementer den 8. marts, omend deciderede demonstrationer efterhånden blev en sjældenhed. 

De seneste par år er der dog kommet en fornyet interesse for Kvindernes Kampdag i Danmark. Det skyldes dels MeToo-bevægelsens gennembrud i 2020, dels en fornyet diskussion om ligeløn i de kvindedominerede velfærdsfag. 

Det er stadig primært kvindeorganisationer, fagforeninger og venstrefløjen, der markerer Kvindernes Internationale Kampdag, selvom det kun er få, der husker dagens rødder i Anden Internationale. Flere af landets aviser bruger dog ofte den 8. marts til at bringe temaer om ligestilling, ligesom mange kulturinstitutioner som museer, biblioteker, teatre, webportaler og tv-stationer markerer dagen. De seneste år har dele af den politiske centrum-højre-fløj udfordret kampdagens berettigelse i Danmark, da de finder, at ligestilling mellem kønnene er opnået. Denne udmelding har skabt en del politisk debat omkring graden af ligestilling i Danmark.