Kampen for kvinders valgret, 1871-1915

Temaer

I 1915 blev kvinder tildelt stemmeret til Folketing og Landsting i Rigsdagen på lige fod med mænd. Forud var gået årtiers kamp for at opnå denne stemmeret, fra det første lovforslag blev fremsat i Folketinget i 1886 over opnåelsen af kommunal valgret i 1908 til erhvervelsen af den politiske stemmeret 7 år senere.

Undervejs i processen organiserede flere og flere kvinder sig i valgretsforeninger, hvorfra de på forskellig vis agiterede for deres ret til at stemme. På Rigsdagen, hvor kampen for valgret skulle vindes, blev spørgsmålet om kvinders valgret gennem årene behandlet i en række debatter. Her var situationen imidlertid, at hver gang et lovforslag om kvindelig valgret blev fremsat, blev det vedtaget i det venstredominerede Folketing, men nedstemt i det højredominerede Landsting. Derfor var det først efter Systemskiftet i 1901, hvor Landstinget mistede indflydelse, og først efter opnåelse af kommunal valgret i 1908, at kvinder som led i grundlovsændringen i 1915 blev tildelt stemmeret til Rigsdagen.

I dette tema præsenteres en række leksikonartikler og kilder, der dækker væsentlige begivenheder, personer og organisationer i forbindelse med kampen for kvindelig valgret fra sidste halvdel af 1800-tallet frem til 1915. Begrebsmæssigt skelnes der mellem kommunal valgret – stemmeret til kommunale valg – og politisk valgret – stemmeret til Folketinget og Landstinget i Rigsdagen.

Først og fremmest kan du læse to oversigtsartikler om hele forløbet omkring kvinders valgret, og hvordan de forskellige kvindesagsorganisationer forholdt sig til valgretsspørgsmålet. Derudover er der en artikel om den første kvindesagsorganisation, Dansk Kvindesamfund, og biografiske artikler om nogle af de væsentligste personer i forbindelse med kampen for kvinders valgret, såsom venstrepolitikeren Fredrik Bajer, højrepolitikeren Carl Ploug og kvindesagsforkæmperen Elna Munch.

Herudover er der til temaet knyttet en række kilder, der dækker forskellige aspekter af kvindevalgretskampen både inden og uden for Rigsdagen.

Debatten om valgret til kvinder kom for alvor på den politiske dagsorden, da venstrepolitikeren Fredrik Bajer fremsatte et lovforslag om kommunal valgret til kvinder i 1886. I sit indlæg i forbindelse med lovforslaget argumenterede Bajer for, at kvinder burde have stemmeret på lige fod med mændene, da han ikke så nogen grund til, at de skulle være udeladt fra det politiske liv på samme måde, som børn og forbrydere var det. Da forslaget kom på dagsordenen igen i 1887, fremhævede Bajer, hvordan inddragelsen af kvinder kunne blive en gevinst for lovgivningsarbejdet, ligesom han lagde vægt på vigtigheden af, at kvinder fik direkte indflydelse i det politiske liv. Forslaget blev vedtaget i Folketinget og derefter videresendt til Landstinget. Her blev det imidlertid afvist, og under debatten tog Carl Ploug i sit indlæg afstand fra forslaget i skarpe vendinger. Han argumenterede blandt andet for, at kvindens plads ikke var i det politiske liv, men i den hjemlige sfære.

Kvinderne selv begyndte gradvist at engagere sig i kampen for stemmeret i anden halvdel af 1800-tallet. I 1871 blev Dansk Kvindesamfund stiftet som den første kvindesagsforening, og senere fulgte en række rene valgretsforeninger. Heriblandt Kvindelig Fremskridtsforening, der udgav tidsskriftet Hvad-vi-vil. Bladets redaktør, Johanne Meyer, argumenterede i en tale i 1888 for, at stemmeret skulle tildeles både gifte og ugifte kvinder og gælde både til kommunal- og Rigsdagsvalg.

Fra valgretstoget til Amalienborg den 5. juni 1915
Fra det store valgretstog til Amalienborg den 5. juni 1915, hvor kvinderne markerede deres nyerhvervede stemmeret. Foto: Statsbiblioteket

Efter Systemskiftet i 1901 skete der for alvor et gennembrud i 1908, hvor kvinder fik tildelt kommunal valgret. Stemmetalsprocenterne ved de efterfølgende valg viste, at kvinderne var villige til at gøre brug af deres nyerhvervede valgret. I 1913 var man nået så langt, at det kun blev betragtet som et spørgsmål om tid, før kvindelig valgret blev indført. I en lydoptagelse fra 1913 argumenterede Elna Munch for, at kvinders interesse for de samfundsmæssige forhold ville blive øget, når de fik stemmeret, ligesom mændene ville komme til at opfatte kvinder som ligestillede.

I 1915 blev kvinder i forbindelse med en grundlovsændring tildelt valgret på lige fod med mændene, og som markering heraf organiserede en række af kvindesagsorganisationerne et valgretsoptog den 5. juni. Her afleverede repræsentanter for kvindesagsforeningerne en adresse til regering og rigsdag, hvori der blev udtrykt værdsættelse af den nyerhvervede stemmeret. Ordet "tak" var dog bevidst udeladt for at markere, at kvinderne nu blot havde opnået det, de hele tiden havde haft ret til.


Som markering af grundlovsændringen, hvor kvinder fik tildelt valgret, organiserede en række af kvindesagsorganisationerne, bl.a. Skandinavisk Kvindeforbund, et valgretsoptog den 5. juni. Her afleverede deputationen for kvindesagsforeningerne en adresse til regering og rigsdag, hvori der blev udtrykt værdsættelse af den nyerhvervede stemmeret. Man ved ikke præcis, hvor mange kvinder der deltog, men samtidige skøn varierer fra 12.000 til 20.000 deltagere. Fra danmarkpaafilm.dk, Filmcentralen.dk/Det Danske Filminstitut.

Ud over leksikonartiklerne og kilderne indeholder temaet en quiz, hvis opgaver kan besvares ud fra temaets materiale.

Om temaet

Forfatter(e)
Lene Elmegaard Bladt
Tidsafgrænsning
1871 - 1915
Medietype
Tekst
Sidst redigeret
16. april 2012
Sprog
Dansk
Udgiver
danmarkshistorien.dk

Relateret indhold

Om temaet

Forfatter(e)
Lene Elmegaard Bladt
Tidsafgrænsning
1871 - 1915
Medietype
Tekst
Sidst redigeret
16. april 2012
Sprog
Dansk
Udgiver
danmarkshistorien.dk