Prinsesse Ingeborgs opvækst

Ingeborg var en del af Valdemar den Store (født 1131, regent 1157-1182) og dronning Sophies (1141-1198) store børneflok, hvoraf foruden Ingeborg også tre andre søstre blev gift med udenlandske fyrster. Hermed fulgte man et typisk mønster, hvor prinsesser fungerede som brikker i magtpolitiske spil, når man bortgiftede dem til politiske venner eller fjender i forsøg på at sikre stabile forhold. For at forberede Ingeborg til den fremtidige rolle fik Ingeborg en solid uddannelse. Udover en uddannelse i håndarbejde og sang, udgjorde bibellæsning og sikkert også skriveundervisning de boglige studier. Efter datidens standarder havde Ingeborg et højt uddannelsesniveau og en tryg opvækst. Det sidste står i skarp kontrast til det, hun skulle opleve i Frankrig.

Tegning af Ingeborg. Fra: Det Kgl. Bibliotek

Ægteskabet: De politiske årsager og de involverede parter

På dette tidspunkt var Danmark en nordeuropæisk stormagt. En væsentlig årsag hertil var en stærk flåde, der stadig hovedsagelig bestod af vikingeskibe. Et andet levn fra vikingetiden var de politiske forbindelser til England, hvor danske konger siden Knud den Stores tid som konge af England potentielt kunne gøre krav på den engelske trone. Frankrig befandt sig i en ulmende konflikt med England. Gennem et ægteskab med en af Valdemar den Stores døtre håbede franskmændene at etablere en alliance med Danmark og sandsynligvis at benytte den danske flåde i et angreb rettet mod England. Sidstnævnte afslog man fra dansk side, men man opgav efter alt at dømme det danske krav på den engelske trone, og Ingeborgs bror Knud 6. betalte en stor medgift til Philip August. En anden central årsag til ægteskabet var der faktum, at både Frankrig og Danmark herved markerede sig politisk overfor det magtfulde Tysk-romerske Kejserrige.

Forhandlingerne forud for ægteskabet strakte sig over et år. Fra dansk side inddrog man de bedste forhandlere, riget kunne fremdrive: den senere ærkebiskop Anders Sunesen og den franskfødte abbed Vilhelm af Æbelholt kloster. Deres engagement i bryllupsforhandlingerne vidner om den betydning man tillagde forbindelsen. Ægteskabet kastede glans over Danmark og tydeliggjorde, at riget blev regnet for en stormagt.

Illustration af Ingeborg fra en fransk udgivelse fra 1839 af Abel Hugo. Fra: Wikimedia Commons  

Bryllup, skilsmissekrav og husarrest

Brylluppet stod i Amiens i Frankrig den 14. august 1193, og dagen efter blev Ingeborg kronet som dronning af Frankrig. Men der må være sket et eller andet mellem de nygifte på bryllupsnatten. Kong Philip forskød nemlig sin nye hustru, og ønskede at hun ville drage retur til Danmark. Da de politiske bevægegrunde for ægteskabet ikke ændrede sig over bryllupsnatten, kan Philips reaktion kun forklares med personlige årsager. Forstødelsen blev startskuddet til en langstrakt diplomatisk konflikt, hvor franskmændene forsøgte at tvinge en skilsmisse igennem. Ingeborg blev sat i husarrest i forskellige slotte og klostre, og hendes forhold varierede efter, hvorledes sagen udviklede sig.

Først forsøgte Philip at få ægteskabet ophævet ved at påstå, at Ingeborg og han selv var for nært beslægtet, til at kirken kunne acceptere ægteskabet. Dette modbeviste man fra dansk side, da abbed Vilhelm lavede et stamtræ for den danske kongeslægt. Dernæst påstod Philip, at ægteskabet på grund af trolddom aldrig var blevet fuldbyrdet seksuelt, hvorfor det ifølge kirkens dogmatik burde ophæves. Det afviste Ingeborg som det pure opspind. Det franske skilsmissekrav blev dog ikke opgivet, og i 1196 giftede Philip sig på ny.

Med varierende succes rejste abbed Vilhelm og Anders Sunesen både til paven i Rom og til Frankrig for at tale Ingeborgs sag. I 1198 pålagde paven Frakrig interdikt (forbud mod kirkelige handlinger), og grundet pavens pres løslod franskmændene Ingeborg fra hendes husarrest. Men Philip sendte ikke sin nye hustru væk, og så snart pavens pres på Frankrig blev mindre, blev Ingeborg spærret inde igen. 

 
Illustrationer fra Ingeborgs psalter fra omkring år 1200. Fra: Wikimedia Commons

Genrejsning og eftermæle

Sagen om Ingeborgs status i Frankrig varede i tyve år. Da Philip tog hende til nåde i 1213, skyldes det, at han igen havde udenrigspolitiske ambitioner overfor blandt andet England og derfor ville forbedre det spændte forhold til Danmark. Ingeborg blev indsat som dronning, og hun blev også tildelt alle de medfølgende privilegier, undtaget de ægteskabelige. Den franske arvefølge var nemlig blevet sikret, da Philips søn fra kongens første ægteskab, Louis 8., havde fået en søn, der senere besteg tronen som Louis 9. Disse franske konger anerkendte Ingeborg som fransk dronning, så efter Philips død i 1223, levede hun som enkedronning i Frankrig.

Ingeborg omtales i samtidige kilder som mild, from og smuk. Samtidig træder hun frem som en person, der på trods af tyve år i husarrest aldrig opgav det politiske spil. Efter Philips død finansierede Ingeborg kongens sjælemesse. Måske fordi hun af kristen fromhed tilgav sin ægtemænd, måske fordi hun herved tydeliggjorde sin status som Frankrigs retsmæssige dronning. Hun er ophavskvinde til et fornemt psalter (bog med Davids salmer) fra omkring 1200, der indeholder to iøjnefaldende tilføjelser: Valdemar den Stores og dronning Sophies dødsdage, sikkert indført af hende selv.

Selvom Ingeborg aldrig genså sit hjemland, opretholdt hun forbindelsen til Danmark, særligt da hun bidrog til løskøbelsen af Valdemar Sejr efter dennes tilfangetagelse på Lyø. Ingeborg døde omkring 1237. Hun ligger begravet i en klosterkirke nord for Paris, men hendes gravsten gik desværre tabt under Den Franske Revolution i slutningen af 1700-tallet.

Lyt til en podcast om Ingeborg af Danmark produceret af Vores Tid - et medie for kulturhistoriske museer med base på Nationalmuseet 

Dronning Ingeborg er en celeber skandalehistorie om den unge danske prinsesse Ingeborg, som bliver gift med den franske konge. Men allerede dagen efter brylluppet forlanger han, at ægteskabet bliver opløst. Det udløser en diplomatisk krise, der varer i 20 år på så højt et plan, at selv paven involveres. Ingeborg formåede at holde fast på sin ret gennem det politiske stormvejr. Det har en nutidig kvinde også formået, nemlig politiker Ritt Bjerregaard. Gennem sit politiske liv har hun modstået op til flere politiske storme. Mest kendt er nok Ritz-skandalen, hvor statsminister Anker Jørgensen efterfølgende fyrede hende som minister. Hør historien om to spændende kvinder med magt og indflydelse i 5. episode af Magtens Kvinder.

Se transskription af episoden her.

Medvirkende: Kasper H. Andersen, museumsinspektør og ph.d., Ritt Bjerregaard, politiker. Listen to "5. Ingeborg af Danmark: Styrke i politisk stormvejr" on Spreaker.