Du er her: danmarkshistorien » Materiale » Vis

Hvidstengruppen

Artikler

Hvidstengruppen var en dansk modstandsgruppe, som var aktiv under Danmarks besættelse fra marts 1943 til marts 1944. Gruppens arbejde og relationer var centreret omkring Hvidsten Kro mellem Mariager og Randers, og den modtog britiske våben og danske agenter i britisk tjeneste nedkastet med faldskærm. Gruppens aktiviteter i april og maj 1943 bidrog væsentligt til den skærpelse af den danske modstandskamp, der fandt sted hen over sommeren 1943.

SOE’s nedkastninger: Hvidstengruppen dannes

Natten til den 12. marts 1943 på Trinderup Hede øst for Mariager skete besættelsens første nedkastning af våben og sprængstof til brug for den danske modstandsbevægelse. Det var Special Operations Executive (SOE) i samarbejde med det britiske flyvevåben Royal Air Force, som stod for denne og senere nedkastninger. Samtidig med nedkastningen af våben og sprængstof over Trinderup Hede sprang en dansk-født SOE-agent ned med faldskærm, og det var hans opgave at understøtte, uddanne og på anden vis medvirke til at organisere danske modstandsfolk og disses arbejde med sabotage.

Lederen af SOE’s operationer i Jylland, Ole Geisler, fungerede som nedkastningens organisator på landjorden. Geisler havde brug for hjælp til at fragte materialerne væk fra nedkastningspladsen og for et hjem, hvor agenten kunne ”akklimatiseres”. Derfor kontaktede han ejeren af Hvidsten Kro, Marius Fiil, der påtog sig arbejdet med at bortskaffe de nedkastede våben, indtil disse kunne formidles videre til modstandsarbejdet rundt om i landet. Faldskærmsagenten blev indkvarteret hos Marius Fiils datter Tulle og hendes mand Peder Bergenhammer Sørensen. Hermed var dele af familien Fiil blevet inddraget i den illegale modstandskamp, og snart fulgte flere familiemedlemmer og naboer med.

Foruden familien Fiil omfattede Hvidstengruppen mekaniker Johan Kjær Hansen, radioforhandler Niels Nielsen Kjær, vognmand Anders Venning Stensgård, karetmager Søren Peder Kristensen, møller Henning Andersen, dennes bror Barner Andersen, købmand Knud Christensen, dyrlæge Albert Carlo Iversen, Andreas Stenz og dennes bror Jens Stenz samt Svend Andersen.

Gudrun Fiil og Ole Geisler foran Hvidsten Kro, der var udgangspunket for Hvidstengruppens arbejde

Gudrun Fiil og Ole Geisler foran Hvidsten Kro, der var udgangspunket for Hvidstengruppens arbejde. Fra Frihedsmuseets billedarkiv.

Gruppens aktiviteter

Efter den første nedkastning foreslog Marius Fiil et nyt nedkastningssted ved Allestrupgård tættere på Hvidsten Kro. Denne position blev taget i anvendelse ved den følgende nedkastning i april og fik i SOE’s operationsplaner navnet ”Mustard Point”. De første mange nedkastninger ved Allestrupgård foregik problemfrit, om end gruppen var nødsaget til at improvisere fra gang til gang for at undgå tysk opmærksomhed. Ved de fire nedkastninger i april og maj 1943 modtog gruppen syv faldskærmsagenter og 50 containere med våben og sprængstof fra SOE.

De vellykkede og omfangsrige nedkastninger, som Hvidstengruppen her tog imod, fik væsentlig indflydelse på den skærpelse af den danske modstandskamp, som fandt sted hen over sommeren 1943 og som 29. august førte til, at den danske regering ophørte at fungere. Efter krigen benævnte en britisk SOE-officer Hvidstengruppen og ”Mustard Point” som værende en af de mest effektive modtagegrupper og et af de bedst fungerende nedkastningssteder i Europa.

Anholdelserne

To af de i april nedkastede faldskærmsagenter blev anholdt af Gestapo den 13. december 1943 i Bruuns Gade i Aarhus. Under tortur røbede de deres kontakter til Hvidstengruppen, hvilket førte til at Gestapo kunne optrevle en del af SOE’s netværk i Jylland. Den 11. marts 1944 opsøgte Gestapo familien Fiil på Hvidsten Kro og anholdte her Anton M. Fiil, Niels Fiil, Gerda Fiil, Kirstine Fiil samt Kirstines mand Peder. Ved samme lejlighed anholdte Gestapo også Anders Steensgaard, Albert Iversen og Johan Kjær. Andreas Stenz nåede at flygte og fik via telefon alarmeret Søren Kristensen og Niels Kjær. Andreas Stenz’ lillebror, Jens Stenz, blev dog anholdt.

De 12 arresterede medlemmer af Hvidstengruppen blev kørt til Gestapos hovedkontor på Aarhus Universitet, hvor de blev afhørt og efterfølgende sat i Aarhus arrest. Under opholdet i Aarhus arrest skrev familien Fiil breve, underlagt censur, hjem til Gudrun Fiil på kroen. Den 17. marts blev Søren Kristensen, Niels Kjær og Henning Andersen anholdt af Gestapo i Hvidsten. I Hald blev møllerens bror, Barner Andersen, arresteret, og i Randers hentede Gestapo Knud Kristensen. Disse fem medlemmer af Hvidstengruppen endte også i Aarhus arrest. Hvidstengruppen blev 31. marts 1944 delt af Gestapo, og alle mændene blev ført fra Aarhus arrest til Horserødlejren på Sjælland. Gerda og Kirstine Fiil blev holdt tilbage i Aarhus, og først i slutningen af maj blev de overført til Vestre Fængsel i København.

Dom og henrettelser

Efter en mislykket aktion anført af modstandsgruppen Holger Danske med Bent Fauerschou-Hviid, bedre kendt som ”Flammen”, mod den rigsbefuldmægtigede Werner Best i april 1944 skærpede besættelsesmagten linjen overfor de danske modstandsfolk. Som repressalie mod det mislykkede attentatforsøg på Werner Best blev den i Horserødlejren indsatte modstandsmand Karl Erik Abel ført til Ryvangen i Hellerup og skudt den 1. maj 1944. Der blev desuden midlertidigt indført pakke-, breve- og besøgsforbud i Horserød. Den skærpede tyske linje fik betydning for Hvidstengruppens straffe.

Den 23. maj 1944 blev Hvidstengruppens mandlige medlemmer overført fra Horserød til Vestre Fængsel, hvor de den 26. juni blev stillet for tysk krigsret i Dagmarhus. Den 27. juni modtog gruppen sin dom, som lød på dødsstraf til Anton M. Fiil, Niels Fiil, Peder Sørensen, Johan Kjær, Niels Nielsen, Søren Kristensen, Henning Andersen og Albert Iversen. Kirstine Fiil var først indstillet til dødsstraf, men blev sammen med Jens Stenz og Barner Andersen idømt tugthus på livstid. Anders Steensgaard og Knud Kristensen blev idømt fire års tugthus og Gerda Fiil blev idømt to års tugthus. Den 28. juni fik Gudrun lov til at besøge Kirstine, Gerda, Anton, Niels og Peder, og de tilbragte nogle timer sammen. Omkring midnat den 29. juni blev de otte dødsdømte mænd fra Hvidstengruppen samlet i ét rum og fik at vide, at henrettelsen skulle finde sted kl. 4 samme morgen. Den 30. juni om morgenen blev de kørt til Ryvangen og henrettet ved skydning.

Folkestrejken i København

Den 26. juni 1944 begyndte det, som senere blev kendt som den Københavnske Folkestrejke. Strejken bør ses som et generelt udtryk for øget modstandsvilje og forventning om snarligt tysk nederlag i kølvandet på den allierede landgang i Normandiet 6. juni 1944. Den generelle stemning blev forstærket af og bør også ses som en modreaktion på de tiltag i form af spærretid og henrettelser af modstandsfolk, blandt andre Karl Erik Abel fra Horserødlejren, som besættelsesmagten havde grebet til for at stoppe modstandsbevægelsens aktioner.

Nyheden om henrettelsen af de otte dødsdømte mænd fra Hvidstengruppen nåede befolkningen i løbet af 30. juni. Folkestrejken udviklede sig efterfølgende til en generalstrejke med barrikader og bål i de københavnske gader samt direkte konfrontationer mellem den københavnske befolkning og den tyske værnemagt. Frihedsrådet opfordrede befolkningen til at fortsætte modstanden, og først 5. juli stoppede strejken.

Fængsel i Tyskland og hjemkomst i 1945

Den 15. juli 1944 blev Kirstine og Gerda sammen med resten af Hvidstengruppens medlemmer transporteret til den tyske by Bützow, hvor Gerda og Kirstine blev indsat i et kvindefængsel. Den 2. august blev Gerda sendt tilbage til Vestre Fængsel og herfra løsladt. Kirstine nåede, foruden fængslet i Bützow, at sidde fængslet i Cottbus og senere Waldheim, inden hun den 10. april 1945 blev hentet af de hvide busser, som 15. april nåede grænsen, hvor Kirstine blev hentet af Gudrun og Gerda. I slutningen af april 1945 var alle de tilbageværende medlemmer af Hvidstengruppen igen i Danmark.

Henvendelse om denne sides indhold: 
Revideret 26.05.2015