Lydklip
Kildeintroduktion:
I denne lydoptagelse fra 28. februar 1938 giver den radikale politiker, Erik Scavenius (1877-1967), sin udlægning af årsagerne til 1. verdenskrig, Danmarks placering og rolle i krigen. Erik Scavenius var Danmarks udenrigsminister under krigen, hvor Danmark erklærede sin neutralitet.
Transskription af lydoptagelsen:
Talt i grammofon den 28. februar 1938 af forhenværende udenrigsminister Erik Scavenius.
Af de mange krigsårsager i Europa 1914 var spændingen mellem England og Tyskland, der i Danmark sporedes i de Lütkenske samtaler, og som førte til forsvarsordningen af 1909, i aftagen, da det 2. Ministerium Zahle tiltrådte i 1913. Et vidnesbyrd herom var for vort vedkommende den britiske regerings beslutning kort før krigen om at ophøre med flådebesøgene for at undgå unødvendig irritation i Tyskland.
Ikke desto mindre førte alliancepolitikken de to folk i krig mod hinanden. Ved krigsudbruddet fik Tyskland således udsigt til kamp på tre fronter, og under disse forhold besluttedes det at føre krigen defensivt på søfronten, der ville ligge åben, hvis den tyske flåde led store tab ved kamp i åben sø. Flåden, der ikke var stærk nok til at optage en kamp med den britiske marine om herredømmet på de store have, var imidlertid, når den forblev intakt, tilstrækkelig til for Østersøens vedkommende at gøre begrebet mare clausum til en virkelighed. Det blev herved undgået, at de danske farvande blev krigsskueplads.
Hvad mineudlægningen angår, er det forståeligt, at betænkeligheder måtte næres i Danmark over for et skridt, der stred mod gængse forestillinger, og hvis konsekvenser vanskeligt lod sig overse. Det afgørende synspunkt måtte imidlertid være: Man bør ikke af frygt for en mulig kommende fare undlade at skaffe sig en umiddelbart truende fra hånden. Tanken om en forudgående forespørgsel om Englands stilling måtte afvises af flere grunde: Det kunne ikke ventes, at den britiske regering kunne tage ansvaret for et svar hverken i den ene eller den anden retning, en selvstændig optræden ville styrke vor stilling over for Tyskland, og for øvrigt krævede situationen en hurtig afgørelse.
Beslutningen om mineudlægningen var et udtryk for, at Danmark forstod øjeblikkets krav, men som status quo opretholdtes på dette område, kom den også til fremdeles at modsvare stillingen. Engelske overvejelser om at skaffe Rusland luft enten gennem Østersøen eller Sortehavet førte til angrebet på Gallipoli som den lettere opgave, fornyet tysk frygt for et angreb i 1916 viste sig ubegrundet, og det uafgjorte søslag i Nordsøen samme år ændrede ikke magtfordelingen.
Af en artikel i jubilæumsbogen Det Radikale Venstre 1905-1930.
Erik Scavenius. Fra: Dansk Lydhistorie, Statsbiblioteket