HØR: Dialekt fra Astrup Sogn mellem Aalborg og Mariager

Kilder

Kildeintroduktion:

Denne dialekt er fra Astrup Sogn mellem Aalborg og Mariager i Nordøstjylland. Indtaleren er født i 1889, og optagelsen er fra 1967. Indtaleren fortæller om bedstemoderen Else Marie, der ved siden af sit arbejde som bondekone fungerede som doktor og fødselshjælper. Optagelsen er nedskrevet og tillempet nudansk i teksten herunder. Nedenfor teksten ses et oversigtskort med de danske dialektgrupperinger. Dialekten fra Astrup Sogn tilhører sprogområdet Nordøstjylland.

Lydklippets varighed: 0:00:55.

Men se de havde jo altid brug for Else Marie, for hun var også doktor, og hun var også jordemoder, at sige det som det er. For skulle de (...) det gjaldt ikke så nøje med at få fat på jordemoderen, men var det (op) over for sådan noget, se så (...), det første, der blev sendt bud til, det var Else Marie, og (...) Jeg kan forresten fortælle med det samme, at (...) jordemoderen, det første hun spurgte om, når de kom kørende efter hende, så sagde hun: "hende Else Marie, er hun der?", og det sagde de ja til, for det var jo en skik. "Nå, så lider jeg det ikke rigtigt", sagde jordemoren så, for bedstemoder hun var sådan tilfældet (1),at hvis det ikke gik, som det skulle, se så fik jordemoderen en ordentlig røvfuld, og det ville hun jo helst undgå. 


(1) dvs. "skruet sammen", indstillet.

 Oversigtskort over dialektgrupperinger
Oversigtskort over dialektgrupperinger. Fra Dansk
Lydhistorie, Statsbiblioteket.

Om kilden

Dateret
1967
Oprindelse
Statsbiblioteket
Kildetype
Lyd, Erindring
Medietype
Lydfil
Sidst redigeret
18. september 2009
Sprog
Dansk
Udgiver
danmarkshistorien.dk