Hjulplovens funktion

En hjulplov bestod af en såkaldt muldfjæl, der til forskel fra en ard var i stand til at vende jorden. De ældste muldfjæle bestod grundlæggende af et skråtstillet bræt forstærket med jern af hensyn til holdbarheden; mere avancerede typer, som dem, der bruges nu, er af jern og udformet med en krumning, der letter vendingen af jorden. Foran muldfjælen, var hjulploven som regel forsynet med et langjern, en form for kniv, som skar en rille i vegetationen og jorden og derved lettede muldfjælens arbejde. Forrest var hjulploven forsynet med det sæt hjul, som gav den navn. Hjulene stabiliserede ploven og gjorde den lettere at styre. Bagerst var to håndtag til at styre med.

Hjulploven krævede stor trækkraft. I begyndelsen af middelalderen blev den altid trukket af okser, to, fire eller helt op til otte. I visse egne brugte man okser langt op i tiden, men efterhånden vandt heste indpas, fordi de var hurtigere og stærkere. Til gengæld krævede de betydeligt mere og bedre foder. Udover græs og hø blev de fodret med havre.

Rekonstruktion af muldfjælsplov med hjul. Muldfjælsploven var allerede i brug i 2-400-tallets Danmark, men bredte sig meget i middelalderen og var med til at give basis for en øget kornproduktion. Den kunne effektivt vende jorden, så dens ydeevne blev bedre. Det blev den fremherskende plovtype i dansk landbrug frem til begyndelsen af 1800-tallet. © danmarkshistorien.dk 

Fordelene ved hjulploven

Fordelen ved at vende jorden var, at man derved fik pløjet vegetationen og påført (husdyr)gødning ned i jorden, hvor det omsattes til næringsstoffer. Efter at jorden var harvet og dermed blevet jævn, havde man en glimrende overflade at så på. Jorden blev således mere produktiv ved pløjning med en muldfjæl. Hertil kom, at man med det samme tidsforbrug kunne berede langt større arealer til såning.

Med hjulploven pløjede man såkaldte højryggede agre, som var lange og smalle og lagt på tværs af højdekurverne i landskabet for at fremme jordens dræning for vand. At man kunne dette var en yderligere fordel ved hjulploven.

Hjulplovens indførelse og udfasning

Det er ikke ganske klart, hvornår hjulploven blev indført i Danmark. Man har fundet højryggede agre, som i sagens natur må være pløjet af en muldfjælsplov tilbage i vikingetiden og måske tidligere. Lige syd for Danmark kendes den i hvert fald tilbage i 600-tallet, så det krævede ikke den store opfindsomhed at indføre den her i landet. Imidlertid ser det ud til, at den først blev den helt dominerende plovtype, da man ca. 1100 gik over til vangesystemet og lignende marksystemer.

Hjulploven vedblev at være den almindeligst anvendte plovtype indtil hen imod midten af 1800-tallet, hvor den blev afløst af den såkaldte svingplov, en kort og kompakt plov fremstillet udelukkende af jern. Den var langt mere effektiv og holdbar, men også væsentlig dyrere. Hjulploven derimod kunne fremstilles af bonden selv med hjælp fra landsbyens smed.

Hjulplov fra landbrugsmuseet ved Gammel Estrup. Billedet er udlånt fra Det Grønne Museum