Hjørring

Artikler

Hjørring er opstået som centrum for den del af Vendsyssel, der lå indkranset af den jyske højderyg og de store vendsysselske moseområder.

Middelalderbyen

Oplandet var stort og frugtbart, og byen blev i middelalderen både bispesæde og sæde for Sysseltinget. Det er uvist, hvornår Hjørring blev købstad, men byen var med sikkerhed møntsted i 1100-tallet, og af et privilegium fra 1243 fremgår det, at byen allerede da havde købstadstatus. Ved middelalderens slutning blev Sysseltinget dog nedlagt, og med reformationen mistede byen sin status som kirkeligt centrum. Bispesædet blev senere flyttet til Aalborg.

Købstaden 1536-1850

Byen formåede dog at fastholde en del handel i 1500-tallet og begyndelsen af 1600-tallet. Grundet Hjørrings status som indlandsby benyttedes flere ladepladser ved den nærliggende Vesterhavskyst som udskibningshavne. Herfra foregik en del eksport til især Norge, men byen kæmpede med en omfattende ulovlig skudehandel fra flere uautoriserede handelspladser, og i løbet af 1600-tallet blev det stadigt sværere for Hjørring at fastholde handelen. I begyndelsen af 1800-tallet fik Englandskrigene imidlertid bremset en stor del af den ulovlige kysthandel, og Hjørring fik i årene efter krigen opbygget en god eksport til England.

Industrialisering og byvækst

I 1840'erne blev det vendsysselske vejnet udbygget med Hjørring som knudepunkt, og et opsving satte ind. Flere lette industrivirksomheder skød op, og Løkken blev efterhånden fast udskibningshavn for Hjørring. I 1871 åbnede jernbaneforbindelsen til Aalborg og Frederikshavn, og industrialiseringen tog til. Hovederhvervene var i slutningen af det 19. århundrede stadigt handel, håndværk og jordbrug, men også noget industri var efterhånden kommet til byen, herunder tekstil- og maskinindustri. Omkring århundredeskiftet var et dampvæveri med cirka 80 ansatte således byens største virksomhed. Hjørring havde med sit store opland en temmelig betydelig handel, og indførslen af varer foregik for størstedelen over Frederikshavn. I løbet af det 19. århundrede tidobledes indbyggertallet, fra 750 til 7.900 indbyggere, et tal der fortsatte med at stige støt indtil slutningen af 1970'erne, hvor tilvæksten fladede ud.

Hjørring blev i anden halvdel af 1800-tallet og især i løbet af 1900-tallet en betydelig industriby, der ikke blot producerede til hjemmemarkedet, men også eksporterede til udlandet. I dette klip fra en portrætfilm om Hjørring fra 1937 skildres produktionen af garn og tekstiler på De forenede Klædefabriker minutiøst, og produkternes vej forbi direktørens kontor og ud til kunderne i butikkerne i Strømgade og Østergade følges. Fra: danmarkpaafilm.dk, Filmcentralen.dk/ Det Danske Filminstitut 

Industribyen 1900-1970

Flere af byens virksomheder blev efterhånden ganske store og producerede til det internationale marked, og Hjørrings betydning som handels- og industriby for resten af Vendsyssel øgedes. Især næringsmiddelindustrien var i vækst i det 20. århundrede. Således udviklede kiksefabrikken Oxford, Nordisk Nestlé (begge grundlagt i 1920'erne) og et svineslagteri sig snart til byens tre største private virksomheder. Hjørring blev desuden det vigtigste center for jernbane- og landevejstrafik i Vendsyssel, og indtil Kommunalreformen i 1970 var byen administrativt centrum for Hjørring Amt.

Efter industrien 1970 til i dag

Det private erhvervsliv i byen er stadig stort og dynamisk, men Hjørring bærer også præg af at være tidligere amtshovedstad med en anseelig mængde offentlige institutioner – herunder en række uddannelsesinstitutioner, mens Hjørring Hospital med sine cirka 1.300 ansatte er byens største arbejdsgiver. 57 procent af byens arbejdsstyrke var i 2002 beskæftiget inden for administration og service. I 2004 boede der knap 25.000 mennesker i byen.

Om artiklen

Forfatter(e)
© Den Digitale Byport: Danmarks købstæder
Tidsafgrænsning
1000 -
Medietype
Tekst
Sidst redigeret
1. februar 2012
Sprog
Dansk
Udgiver
danmarkshistorien.dk

Emneord

Om artiklen

Forfatter(e)
© Den Digitale Byport: Danmarks købstæder
Tidsafgrænsning
1000 -
Medietype
Tekst
Sidst redigeret
1. februar 2012
Sprog
Dansk
Udgiver
danmarkshistorien.dk