Herregården Gammel Kirstineberg

Artikler

Kirstineberg blev oprettet som herregård så sent som 1773 og var resultat af nedlæggelsen af kronens rytterdistrikter på Falster. Kirstineberg blev senere delt i to selvstændige herregårde, Gammel og Ny Kirstineberg. Gammel Kirstineberg er et eksempel på en nyere herregård fra slutningen af 1700-tallet. Dens historie blev præget af delinger og udparcelleringer, som var typiske for godserne i 1800-tallet. 

Falster Rytterdistrikt, 1720-1766

Rytterdistrikterne var kongelige besiddelser, som skulle sørge for underhold for rytteriet. Fra 1720 var rytteriet inddelt i 12 regimenter, der hver hørte til et af de 12 rytterdistrikter landet over. Det falsterske rytterdistrikt dækkede en stor del af øen og havde centrum på Nykøbing Slot.

I midten af 1700-tallet begyndte kronen at afvikle rytterdistrikterne, dels for at skaffe indtægter, dels som led i en bestræbelse på at reformere landbruget. Falster Rytterdistrikt blev delt i otte parceller, der hver svarede til en herregård med tilhørende bøndergods. Parcellerne blev solgt på en auktion i 1767. Året efter blev det stærkt forfaldne Nykøbing Slot ligeledes udbudt på auktion.

Kirstineberg, 1773-1851

Ved auktionen i 1766 blev parcel nr. 7 købt af Hans Tersling (1736-85) og Peder Thestrup (1744-1813), som opførte herregården Vennerslund. De sydligt bosiddende bønder klagede dog over den lange vej til herregårdsmarkerne for at udføre deres pligtarbejde (hoveri). I 1773 blev der derfor oprettet endnu en herregård af de sydligste marker suppleret med opkøbt jord fra naboherregården Vestensborg, og den fik navnet Kirstineberg efter H. Terslings hustru. Hovedbygningen blev bl.a. opført af byggematerialer fra det nu nedrevne Nykøbing Slot. Kirstine Tersling (1754-1802) blev enke i 1785 og overtog nogle år senere de to herregårde som eneejer.

Ved Kirstine Terslings andet ægteskab med Jacob Edvard Colbjørnsen (1744-1802) blev det bestemt, at sønnen fra første ægteskab, Jørgen Tersling, skulle arve Vennerslund, mens Kirstineberg skulle gå til familien Colbjørnsen. Da sønnen H. Chr. Colbjørnsen overtog Kirstineberg i 1806, forøgede han hovedgårdens jorder ved at nedlægge flere af godsets fæstegårde. Allerede da havde endnu en deling fundet stedet, idet der af Gammel Kirstinebergs østlige jorder var blevet oprettet endnu en herregård ved navn Ny Kirstineberg, der blev udlagt som forpagtergård.

De to Kirstineberger blev solgt til Peder Estrup i 1845. Han købte nye jorder til herregårdene, og for at sikre en mere hensigtsmæssig drift af det store gods oprettede han endnu en ny forpagtergård, som fik navnet Pandebjerg. I 1848 efterlod han godskomplekset til sin bror, J.B.S. Estrup (1825-1913). Han var godsejer, men er især kendt som konseilspræsident (statsminister) fra 1875 til 1894, hvor han regerede landet gennem provisoriske love og uden flertal fra Folketinget. Godset på Falster ejede han dog kun i tre år: i 1851 han solgte gårdene.

Gammel Kirstineberg - en af Danmarks yngste herregårde

Gammel Kirstineberg er en af landets yngste herregårde, oprettet 1773. Foto: Museum Lolland-Falster

Gammel Kirstineberg, 1851 til i dag

Den nye ejer hed Therman Øllgaard Hillerup (1796-1863), og han overtog et meget stort gods. I 1854 solgte han Pandebjerg fra godset. Da Therman Hillerup døde i 1863 fandt den endelige adskillelse mellem Gammel Kirstineberg og Ny Kirstineberg sted, og de to gårde fik hver sin nye ejer. Victor Hillerup erhvervede Gammel Kirstineberg, og han blev efterfulgt af sin søn Aksel Hillerup. Aksel Hillerup drev Gammel Kirstineberg med stor dygtighed indtil sin død i 1935.

I dag indgår Gammel Kirstineberg i æbleproduktion under selskabet Guldborgsund Frugt Aps, som desuden består af Klodskovgaard, Ny Kirstineberg, der i dag er i sameje med Pandebjerg, samt den oprindelige hovedparcel Vennerslund. Det tidligere godskompleks fra ’parcel nr. 7’ ved udstykningen af 1766 fra Falsters Rytterdistrikt er således forenet igen i et samarbejde om fælles produktion og markedsføring af frugtprodukter.

Denne artikel er lavet i samarbejde med Dansk Center for Herregårdsforskning

Om artiklen

Forfatter(e)
Jesper Munk Andersen
Tidsafgrænsning
1773 -
Medietype
Tekst
Sidst redigeret
29. april 2015
Sprog
Dansk
Litteratur

Roussell, Aage (red.): Danske Slotte og Herregårde, bind 6 – Lolland og Falster (1965)

Trap, J.P.: Danmark, bind 4:3 – Maribo Amt (1955)

Udgiver
danmarkshistorien.dk i samarbejde med Dansk Center for Herregårdsforskning

Om artiklen

Forfatter(e)
Jesper Munk Andersen
Tidsafgrænsning
1773 -
Medietype
Tekst
Sidst redigeret
29. april 2015
Sprog
Dansk
Litteratur

Roussell, Aage (red.): Danske Slotte og Herregårde, bind 6 – Lolland og Falster (1965)

Trap, J.P.: Danmark, bind 4:3 – Maribo Amt (1955)

Udgiver
danmarkshistorien.dk i samarbejde med Dansk Center for Herregårdsforskning