Herregården Bidstrup i slutningen af 1700-tallet: Børnene

Artikler

I slutningen af 1700-tallet boede Karen Rosenkrantz de Lichtenberg på godset Bidstrup ved Randers. Karen blev enke i 1777, og drev derefter godset alene. Hun efterlod sig en mængde regnskaber og dagbøger, der giver et fascinerende indblik i livet til hverdag og fest for en aktiv og arbejdsom herregårdsfrue.
Året efter Karen og Hans Henriks bryllup i 1765 fødte hun deres første barn, en dreng. Han døde inden han var fyldt fire år. I alt fik parret fem børn, kun et, Gerdth, overlevede. Gerdth voksede op som kommende stamherre til Bidstrup og fik den opdragelse, der var passende for en ung adelsmand.

På barselsstuen

I 1774 blev Karen gravid igen. Dagbøgerne nævner ikke graviditeten før 2. november, hvor "Jorde-Moderen fra Randers kom om Aftenen." Natten mellem 4. og 5. november fødte Karen en søn, og befandt sig "Gud ske Tak vel efter omstændighederne." Det var ikke usædvanligt på denne tid, at fødslen kunne koste såvel barnet som moderen livet.

Igennem dagbøgerne kan vi følge den efterfølgende tid i barselsstuen. Drengen blev hjemmedøbt Gerdth tre dage efter fødslen; skulle også dette barn dø, skulle han i mindste i indviet jord. Karen fik ikke megen ro med sin lille dreng. Hver dag var der barselsvisitter; både familien, bekendte, forvalteren, provsten og mange andre besøgte barselsstuen. Indtil 30. november opholdt Karen sig i barselsstuen. Der indtog hun alle sine måltider, og præsten kom og prædikede for hende. Først 14. januar 1775, da Gerdth skulle døbes i kirken, var hun ude af huset igen.

Den lille Gerdth blev syg flere gange i november og december. I begyndelsen kunne huslægerne ikke finde en forklaring, men på et tidspunkt fik man mistanke om, at det var mælken, der var noget galt med, og 23. december sendte Karen og Hans Henrik "bud til Smeede Koenen i Laurberg at give den lille Patte." Dagen efter var Gerdth i bedring.

Det står ikke klart, om det indtil da var Karen selv, der ammede sit barn. Dagbogen nævner ingen amme, men året efter, hvor regnskabet er bevaret, blev der ansat en amme inden fødslen. Det var dengang ikke sædvanligt, at kvinderne i de højere klasser selv ammede, men netop på denne tid begyndte den Rousseau-inspirerede idé om det naturlige moderskab og en fri børneopdragelse at vinde frem.

Den lille Gerdth er sandsynligvis blevet døbt i denne smukke blå dåbsdragt. På dragten ses en lille barnetrøje samt en hue, der passer til dragten. Foto: Kirsten Nijkamp  

Karens sidste graviditet

Kort efter Gerdth var blevet døbt, blev Karen gravid igen. Graviditeten forløb som sidste gang, og Karen skrev ikke om det i dagbogen før 13. september, hvor "Een Amme fra Aarhuus kom her." Ved midnat 21. oktober fik hun veer, og to timer efter "blev jeg løkkelig og vel forløst med Een Søn, og jeg befandt min Gud Skee Lov Vel efter Omstendighederne og barnet og." Drengen døbtes Carl Gotthilf.

4. november blev drengen syg. Dagen efter "pattede han det bedste siden han blev føed, men Siden blev Sledtere." To dage senere "døde Voris Kiere Søn, ved samme Tiid hand blev føed, Hans Sov hen, saa man saa Gudskee Lov ingen Elendighed paa ham." Man kan ikke aflæse Karens følelser af dagbogen, men hun førte slet ikke regnskab i den første tid efter Carl Gotthilfs død.

Karen mistede i alt fire børn. Det var tragisk, men på ingen måde usædvanligt på den tid. Karens svigerinder var endnu mere uheldige og mistede flere børn.

Den nøgternhed hvormed Karen beskriver fødsler og død kunne give det indtryk, at det ikke berørte hende synderligt. Det er dog ikke så simpel en konklusion at drage. Små ting røber hendes sindsstemning, for eksempel noterede Karen stolt 25. juni 1775, at "Gerth haver faaet 2 Tænder needen i Munden", og hver gang Karen vendte hjem til Bidstrup efter en rejse, noterede hun med lettelse, at Gerdth var ved godt helbred.

Et lille portræt af Karen Rosenkrantz og Hans Henrik de Lichtenbergs søn, Gerdth. Tegnet 1791.  

Børneopdragelse

Gerdth fik en hel del legetøj blandt andet "1 Træ bøsse, Een Pibe (dvs. en fløjte) og 1 Tromme." 30. maj 1777 fik han lov at overrække nogle skillinger til "Soldaterne i Laurberg hand var ude at see exersere." Gerdth fik også lov at komme med på markeder, og han fik ofte en markedsgave eller ligefrem penge til selv at købe noget. Til fastelavn 1781 og 1782 fik han også fastelavnsris og fastelavnsboller.

Barndommen var dog ikke lutter forkælelse. Før han var fire år gammel købte hans mor "2de Nye A:B:C:", så han kunne lære at læse. Senere fulgte en katekismus og en historiebog. Da Gerdth var seks år, ansatte Karen en hovmester. Det var på denne tid almindeligt, at der var hovmestre ansat på herregårdene til at opdrage og uddanne, primært, drengebørn.

Til opdragelsen af en ung stamherre hørte også danselektioner. 16. april 1781 har Karen "Betahldt Danse Mester Mohr for Een Heel Maanedt at Informere Gerdth." Dansemester Mohr fortsatte som Gerdths danselærer i flere år. Det er interessant, at Gerdth har en danselærer, da han som lille har haft så mange problemer med den ene fod. Det må have løst sig, da han blev større, eller også skulle danselæreren netop lære Gerdth at føre sig elegant. Drengen skulle også lære at spille klaver. I december 1789 fik degnen Kock "2 rigsdaler for 12 Gange Hans Haver værit Her, at informére min Søn paa Clavéret om Eftermidagen."

Gerdth gik til konfirmationsforberedelse i næsten et år og blev konfirmeret i april 1790. Samme år rejste han til København for at fortsætte sin uddannelse, sandsynligvis på den nyoprettede Borgerdydsskole. Hans hovmester Bendike tog med. Herefter sendte Karen med jævne mellemrum betragtelige beløb til København. Gerdth blev senere officersuddannet og giftede sig med Mette Sophie von Arenstorff. De overtog godset efter Karen.

Gerdth de Lichtenberg som ung mand. Omkring år 1800. Foto: Kirsten Nijkamp  

Om artiklen

Forfatter(e)
Rosanna Farbøl
Tidsafgrænsning
1771 - 1796
Medietype
Tekst
Sidst redigeret
31. januar 2012
Sprog
Dansk
Litteratur

Hoff, Anette: Karen Rosenkratnz de Lichtenbergs dagbøger og regnskaber - hverdagsliv 1771-1796 på herregården Bidstrup og i Horsens (2009).

Udgiver
danmarkshistorien.dk