Artikler
Fredrik Bajer var politiker og forfatter. Han var medlem af Folketinget for Venstre fra 1872-1895 og kæmpede blandt andet for kvinders ligeberettigelse og den såkaldte fredssag. Han modtog i 1908 Nobels Fredspris for sit arbejde på det fredspolitiske område.
Fredrik Bajer (1837-1922) blev født i Vester Egede, Sydsjælland. Han var elev på Sorø Akademi og kom senere ind i militæret, hvor han deltog i krigen mod Preussen i 1864 som løjtnant. Efter krigen forlod han hæren og flyttede til København, hvor han ernærede sig som lærer, forfatter og oversætter. Han havde mange interesseområder, men de samlede sig efterhånden mere og mere om kvindesagen, udviklingen af fællesskabet mellem de nordiske riger og endelig det internationale fredsarbejde.
I 1871 var Fredrik Bajer sammen med blandt andre hustruen Mathilde Bajer medstifter af Dansk Kvindesamfund, ligesom de begge i 1886 stiftede den mere radikale forening, Kvindelig Fremskridtsforening, i protest mod Kvindesamfundets vage holdning til blandt andet spørgsmålet om valgret til kvinder.
Fredrik Bajer blev valgt til Folketinget i 1872, hvor han sad frem til 1895 som repræsentant for Venstre. Han stod blandt andet bag den såkaldte Bajer-lov fra 1880, der gav gifte kvinder rådighed over, hvad de erhvervede ved selvstændig virksomhed, ligesom han en række gange fremsatte forslag om valgret til kvinder.
Fredrik Bajer var desuden pacifist og meget aktiv i fredssagen. Han stiftede blandt andet Dansk Fredsforening og Verdensfredsbureauet i Bern i Schweiz. For sin indsats inden for dette område modtog han i 1908 Nobels Fredspris sammen med svenskeren Klas Pontus Arnoldson.
Fredrik Bajers litterære virksomhed omhandlede historiske og politiske emner, først og fremmest kvindesagen og fredssagen. Blandt hans væsentligste værker kan nævnes ”Da det danske Slesvig gik tabt” fra 1886.
Portræt af Fredrik Bajer fra omkring 1910. Fotografiet er taget af den danske dyrlæge og fotograf E.B. Møller. Fra: Det Kgl. Bibliotek