Frederikshavn

Artikler

Fiskerlejet Fladstrand omtales første gang i 1572. Den gode naturlige havn var fra begyndelsen forudsætningen for bebyggelsen, idet havnen i den nærliggende købstad Sæby på dette tidspunkt var svær at holde sejlbar.

’Købstaden’ 1675-1850

Under Svenskekrigene i 1600-tallet blev det klart, at beliggenheden var vigtig i forbindelse med rigets forsvar, så i 1675 blev der opført en fæstning ved havnen. Byen var allerede i 1672 blevet pålagt at opkræve konsumtion af varetilførslen til byen. Der opstod herefter et bysamfund med voksende handel og søfart, som hen ad vejen blev lovliggjort. Garnisonen på citadellet ’Fladstrand’, som befæstningen kom til at hedde, spillede en helt afgørende rolle for fremvæksten af byen. I slutningen af 1600-tallet havde den overhalet Sæby, og som en konsekvens heraf blev Sæbys toldsted flyttet til Fladstrand. I slutningen af 1700-tallet indtraf en nedgangsperiode for Fladstrand. Havnen sandede til, og citadellet havde i den lange fredsperiode mistet sin strategiske betydning. Byen havde i 1787 under 500 indbyggere. Med etableringen af en ny havn i 1805 lykkedes det dog at vende nedgangen til fremgang. I 1818 blev Fladstrand købstad under navnet Frederikshavn efter i praksis at have fungeret som købstad i årevis. Oplandshandelen og fiskeriet voksede støt i løbet af 1800-tallet, og i århundredets sidste halvdel stod Frederikshavn i spidsen for det danske havfiskeris gennembrud med udviklingen af havgående fiskefartøjer. Fra midten af 1800-tallet blev landevejene til byen forbedret, opsvinget blev endnu mere markant, og befolkningen begyndte at vokse.

Industrialisering og byvækst

I løbet af det 19. århundrede postede staten store summer i løbende udvidelser af den statsejede havn, der derfor fremstod som en af landets væsentligste og bedste ved århundredets slutning. Som konsekvens af den store havn havde handelslivet gode vækstbetingelser, ligesom fiskeri og skibsfart naturligvis havde det. Også den spirende industri domineredes af maritime erhverv, og byen havde således hele tre skibsværfter ved århundredeskiftet. Derudover hørte B & W datterselskabet, Alpha Diesel, der fremstillede skibsmotorer, til byens største virksomheder. Især fra og med jernbanen til Nørresundby, der blev anlagt i 1871, voksede indbyggertallet eksplosivt, og således tredobledes indbyggertallet på kun tredive år, så der ved århundredeskiftet boede knap 6.500 i Frederikshavn.

I løbet af 1800-tallet blev den statsejede havn i Frederikshavn løbende udvidet. Fiskeri og skibsfart trivedes, og også handelslivet nød godt heraf. Dette klip fra filmen 'Jyllands Vestkyst i Storm og Stille' fra 1916 giver indblik i hverdagen i Frederikshavn havn og by. En fisker bøder garn, damperen 'Oluf Bager' forlader havnen med kurs mod Göteborg og livet går sin vante gang i de små stræder. Fra: danmarkpaafilm.dk, Filmcentralen.dk/ Det Danske Filminstitut

Industribyen 1900-1970

Efter 1. Verdenskrig påbegyndtes færgefarten til blandt andet Oslo og Göteborg, som især efter 2. Verdenskrig blev vigtig for byen.. Metal og værftsindustrien var i vækst, og befolkningstallet steg ind til slutningen af 1960’erne støt i takt hermed, hvorefter indbyggertallet stagnerede omkring 24-25.000. I 1960’erne blev havnen kraftigt udbygget, og fra 1962 blev byen hjemsted for Søværnets Flådestation Frederikshavn.

Efter industrien 1970 til i dag

Frederikshavn er stadig en betydelig havne- og industriby, selvom den maritime industri har været i krise i de seneste år. Frederikshavn Værft & Flydedok (fra 1987 Danyard), der i størstedelen af det 20. århundrede var byens største arbejdsgiver, drejede nøglen om i 1999, mens byens andet store værft, Orskov Yard (tidligere Ørskov Stålskibsværft), siden 2002 kun har fungeret på et lavere blus som reparationsværft. Til gengæld blomstrer handelslivet, hvilket primært skyldes de mange norske og svenske turister, færgerne fra Larvik, Oslo og Göteborg bringer til byen. I 2006 boede der 23.636 indbyggere i byen, der fra 2007 blev kommunecenter i Danmarks nordligste kommune, da Frederikshavn Kommune blev slået sammen med Skagen og Sæby Kommuner.

Om artiklen

Forfatter(e)
© Den Digitale Byport: Danmarks købstæder
Tidsafgrænsning
1500 -
Medietype
Tekst
Sidst redigeret
25. oktober 2011
Sprog
Dansk
Udgiver
danmarkshistorien.dk

Om artiklen

Forfatter(e)
© Den Digitale Byport: Danmarks købstæder
Tidsafgrænsning
1500 -
Medietype
Tekst
Sidst redigeret
25. oktober 2011
Sprog
Dansk
Udgiver
danmarkshistorien.dk