Forordning om de rette ny Almanakker, 28. november 1699

Kilder

Kildeintroduktion:

Den 28. november 1699 udstedte Frederik 4. (født 1671, regent 1699-1730) Forordning Om de rette Nye Almanakker. Hermed blev det bestemt, at den gregorianske kalender skulle indføres i stedet for den julianske kalender i kongens riger og lande.

Den kristne kirke havde overtaget den julianske kalender fra romerne. Imidlertid havde kalenderen vist sig ikke at være nøjagtig: I den julianske kalender er hvert fjerde år skudår med 366 dage, men idet Jorden på fire omløb om Solen bruger 45 minutter mindre end 1461 døgn, havde forårsjævndøgn i 1500-tallet flyttet sig til den 11. marts, hvilket var et problem for påskeberegningen. Derfor blev den gregorianske kalender i 1582 indført af pave Gregor 13. (født 1502, pave 1572-1585). Den gregorianske kalender adskiller sig fra den julianske, idet der i løbet af 400 år udelades tre skudår, hvilket sker ved, at alle de årstal, der ender på 00, og som ikke er delelige med fire, ikke er skudår.

Den gregorianske kalender blev herefter gradvist indført i de vesteuropæiske lande; i Danmark altså ved indgangen til år 1700. Det var videnskabsmanden Ole Rømer (1644-1710), der som kongens matematiker fik til opgave at indføre det nye kalendersystem. Opgaven løste Rømer ved at gøre februar måned i år 1700 11 dage kortere, end den ellers skulle have været – således sprang man dette år direkte fra den 18. februar til den 1. marts. I dag benytter vi fortsat den gregorianske kalender i Danmark.    

Forordning om de rette ny Almanakker[1], som alleene her efter skal bruges og følges i Kongens Riger og Lande.

Vi Friderich den Fierde, af Guds Naade, Konge til Danmark og Norge, ec. Giøre alle vitterligt, at Vi allernaadigst have for got befunden, at paabyde og anordne, saasom Vi og hermed paabyde og anordne, at udi indkommende Aar 1700. Februarii Maaned ey skal have uden 18 Dage, saa at næst efter den 18. Februarii skal tælles den 1. Martii, og saaledes Paaske-Dag i samme Aar indfalde den 11. Aprilis, hvorefter ie [sic] rette ny Almanakker skal indrettis; Og maa ingen andre Almanakker bruges udi Vore Riger og Lande end samme ny Almanakker, hvor efter alle Breve og Documenter efter denne Dag skal dateres og forstaaes, under fire Rigsdalers[2] Straf i Kiøbstæderne, og en Rigsdalers Straf paa Landet, til Stædets Fattige, for hver gang nogen sig herimod forseer; Dog hvis Vexel-Breve[3] eller andre Forskrivelser, som for [sic] denne Forordnings Publication kunde være udgiven, at efterkommes til en vis Dag inden næstkommende Junii Maaneds Udgang, maa forstaaes efter den forhen brugte gammel Stiil, men siden skal alting efterkommes efter denne nu forordnede ny Stiil, og derpaa indrettede Almanakker; Skulde nogen understaa sig, denne Almanakkens Forandring til nogen forsættelig Svig og Bedragerie i Breves og Documenters Datering at misbruge, da skal den Skyldige derfor efter Sagens befunden Beskaffenhed i høyeste Maader ansees og straffes; Hvorefter alle og enhver sig allerunderdanigst haver at rette, og for Skade at tage vare. Og byde Vi hermed og befale Vore Grever og Friherrer, Stift-Befalingsmænd, Amtmænd, Præsidenter, Borgemestere og Raad, samt Byfogder[4] og alle andre Vedkommende, som denne Vore Forordning under Vort Cancellie-Seigl tilskikked vorder, at de den paa behørige Stæder, til alles Efterretning, strax lade læse og forkynde. Givet paa Vort Slot Kiøbenhavn den 28. Novembr. Anno 1699.

Under Vor Kongl. Haand og Signet

Friderich R[5].

 


[1] Almanak: En bog med kalender og forskellige astronomiske oplysninger.

[2] Rigsdaler: Pengeenhederne var i 1699 rigsdaler, mark og skilling. En rigsdaler var 6 mark, og en mark 16 skilling. En rigsdaler var således 96 skilling. I 1699 kostede et rugbrød omkring 2 skilling. For en arbejdsmand var en dagsløn på landet om vinteren ca. 16 skilling og om sommeren 16-20 skilling, mens den i København om vinteren var 12-24 skilling og om sommeren omkring 24 skilling.

[3] Vekselbrev: En form for gældsbrev, der særligt blev brugt i handel, og som også kunne bruges til at omveksle valuta.

[4] Grever og friherrer/baroner: En del af adelsstanden efter 1671, som varetog administrative opgaver for kongen i lokalforvaltningen. Stift-befalingsmænd: Landets øverste administrative enhed var stifter, med stiftbefalingsmanden som øverste verdslige, kongeligt udnævnte embedsmand. Amtmænd: Den næstøverste administrative enhed var amter, hvis øverste kongelige embedsmand var amtmanden. Præsident: Øverste leder eller formand i en lokalforsamling. Borgmestre og råd: En borgmester var en kongeligt indsat embedsmand; i købstæder, hvor der kun fandtes én borgmester, var han formand for købstadens råd, og i større byer, hvor der var flere borgmestre, udgjorde disse de øverste medlemmer af magistraten. Byfoged: Øverste kongelige embedsmand i en købstads retskreds.

[5] R: Forkortelse for det latinske ’rex’, der betyder konge.

Om kilden

Dateret
28.11.1699
Oprindelse
Kong Friderich den Fierdes Allernaadigste Forordninger og Aabne Breve fra den 26 Augusti 1699 til Aar 1700, s. 49-50.
Kildetype
Lov, forordning
Medietype
Tekst
Sidst redigeret
27. juni 2017
Sprog
Dansk
Udgiver
danmarkshistorien.dk

Om kilden

Dateret
28.11.1699
Oprindelse
Kong Friderich den Fierdes Allernaadigste Forordninger og Aabne Breve fra den 26 Augusti 1699 til Aar 1700, s. 49-50.
Kildetype
Lov, forordning
Medietype
Tekst
Sidst redigeret
27. juni 2017
Sprog
Dansk
Udgiver
danmarkshistorien.dk