Forlig mellem kirke og borgere om handel i Aarhus 1488

Kilder

Kildeintroduktion:

Blandt de mange stridigheder, der i 1400-tallet verserede mellem på den ene side biskoppen af Aarhus og domkirkens gejstlighed og på den anden side borgerskabet i Aarhus, var en konflikt om retten til handel. Borgerskabet havde kongeligt privilegium på eneret til at handle i købstaden Aarhus, dvs. monopol på opkøb af landbrugsvarer fra omegnens bønder og videresalg af disse varer på byens torv eller i andre købstæder. Gejstligheden havde en begrænset ret til at handle til eget behov, men biskoppen og domkirkens præster synes at have drevet handel udover denne ret. Dette fik borgerne til at protestere. Nedenstående åbne brev viser, at der i 1488 blev indgået forlig i denne konflikt mellem biskop Ejler Madsen (Bølle) og Aarhus’ borgerskab repræsenteret af byens borgmestre og rådmænd. Brevet, der blev forfattet på dansk, er her gengivet på nutidsdansk.

 

For alle mænd, der ser eller hører dette brev, kundgør vi, Jens med Guds nåde biskop i Aarhus[1] og hele domkapitlet[2] samme sted, at for en god endragt og kærlighed[3] mellem kirken, både os selv og vore efterkommere, biskopper, domkapitel og menige klerke[4], og borgmestre og råd[5] og menige almue[6] i samme sted, da har vi gjort en evig dagtingning[7] og ende[8] på begge sider, således som herefter følger. Dette er den dagtingning, som er vedtaget mellem værdige fader biskop Jens i Aarhus, hans elskelige domkapitel og menige klerke samme sted på den ene side og beskedne mænd, borgmestre, råd og hele almuen samme sted på den anden side. Om tvedragt[9], tiltale og ærinde, som er eller har været dem imellem vedrørende gårde, som kirken, præster og klerke nu har i værge[10], som herefter står fortegnet: Først den gård på graven, som hr.[11] Niels i Todbjerg har i værge; ligeledes den gård, hr. Peder Dyrskov nu bor i; ligeledes den gård, som lille hr. Jens Therkilsen bor i; ligeledes hr. Johans gård, som Jes Teglslager bor i; ligeledes Straffen Kraghs gård; ligeledes Kirsten Samsings gård; ligeledes skolegård, som fru Kirsten bor i; ligeledes Thundbos gård, som han tidligere boede i; ligeledes hr. Peder Sludders gård, som Jes Stigsen boede i; ligeledes Stig Ringdegns gård; ligeledes Peder Broks gård, som hr. Erik bor i; ligeledes Ostreds gård, som hr. Hans har i værge; undtagne er hr. Laurens Pedersens og hr. Mikkel Pedersens gårde så længe de selv bor i dem, men hvem der senere overtager dem, skal gøre som de andre førnævnte gårde[12] [13]da er vi således på begge sider blevet enige om, for en god evig endragt og kærlighed, at de nævnte gårde skal give forskud[14] til byen, som de har gjort det tidligere, med mindre de kan fritages med lov, ret eller kirkens frihed og privilegier. Og ingen præster eller klerke skal købe eller pante nogen borgergård herefter uden borgmestrenes og rådets vilje og samtykke, med mindre beboeren betaler [forskud] fuldt ud som andre borgere. Til vidnesbyrd og stadfæstelse lader vi, førnævnte Jens med Guds nåde biskop i Aarhus, vort indsegl hænge neden for dette brev, som givet og gjort er år efter Guds byrd mcdlx primo[15] dagen før den hellige jomfrus renselse[16].


Ordforklaringer m.m.

[1] Jens Iversen (Lange), biskop af Aarhus 1449-1482.

[2] Domkapitlet: Aarhus Domkirkes kanniker, som assisterede bispen i dennes embede, stiftsadministrationen, domkirkens drift og gudstjenester m.m.

[3] For en god endragt og kærlighed: for at opnå et godt, enigt og kærligt forhold.

[4] Menige klerke: De gejstlige ved domkirken, som ikke var medlemmer af domkapitlet.

[5] Borgmestre og råd: Byen byråd bestående af to borgmestre og et antal rådmænd.

[6] Menige almue: Verdslige borgere/indbyggere, som ikke var medlemmer af byrådet.

[7] Dagtingning: Forlig.

[8] Dvs. en ende på konflikten og de forhandlinger, der skulle løse den.

[9] Strid, uenighed (det modsatte af endragt).

[10] Har i værge dvs. er i besiddelse af. I de herefter nævnte tilfælde må der efter sammenhængen være tale om tidligere skattepligtige borgergårde, som er blevet købt af eller sat i pant til gejstlige. I nogle tilfælde bor den gejstlige selv på gården (f.eks. lille Hr. Jes Therkildsen), i andre tilfælde har den gejstlige lejet gården ud til en verdslig person (f.eks. Jes Teglslager og Jes Stigsen). Mht. hr. Laurens Pedersens og hr. Mikkel Pedersens gårde accepterer byrådet og borgerskabet, at de ikke betaler skat, så længe disse herrer selv bor i gårdene.

[11] Domkirkens gejstlige blev betragtet som herrer og tiltaltes derfor med "hr.". De personer, der i det følgende kaldes "hr." var således alle gejstlige, mens de resterende var verdslige indbyggere/borgere i Aarhus.

[12] Dvs. betale "forskud".

[13] Her tages tråden op fra ovenstående sætning "som kirken, præster og klerke nu har i værge", der afbrydes af det lange indskud med opregning af de gårde, der omfattes af forliget.

[14] Forskud var en afgift/skat, der kun kendes fra Aarhus. Den blev indbetalt til byrådet, som brugte i hvert fald en del af den til at betale den årlige byskat til kongen. Muligvis beholdt byrådet en del af byens "forskud" til at afholde udgifter til kommunale opgaver.

[15] År 1461.

[16] 1. februar.

 

 

 

Om kilden

Dateret
9.4.1488
Oprindelse
J.R. Hübertz: Aktstykker vedkommende Staden og Stiftet Aarhus I, nr. 56
Kildetype
Brev
Medietype
Tekst
Sidst redigeret
3. juli 2019
Sprog
Dansk - oversat til nudansk
Udgiver
danmarkshistorien.dk

Om kilden

Dateret
9.4.1488
Oprindelse
J.R. Hübertz: Aktstykker vedkommende Staden og Stiftet Aarhus I, nr. 56
Kildetype
Brev
Medietype
Tekst
Sidst redigeret
3. juli 2019
Sprog
Dansk - oversat til nudansk
Udgiver
danmarkshistorien.dk