Folketingsvalget juli 1920

Artikler

Valgets udskrivelse:

Valget fandt sted den 6. juli 1920 og var det andet af i alt tre folketingsvalg dette år. Efter den parlamentariske krise, der var opstået ved Christian 10.s afskedigelse af den radikale regering i påsken samme år (Påskekrisen), var partierne til slut blevet enige om at lade embedsmanden Michael Petersen Friis (1857-1844) overtage ledelsen af et forretningsministerium, hvis eneste opgave blev at vedtage en ny valglov samt at udskrive valg. Ved valget i april 1920 skiftede folketingsflertallet, og Venstre kunne danne regering med Niels Neergaard (1854-1936) som ny statsminister.

Den nye regerings væsentligste opgave var at få vedtaget de revisioner af Grundloven, som den forestående genforening med Nordslesvig krævede. De håb, som konservative og nationale kredse havde haft om, at man kunne få inkluderet Flensborg eller andre dele af Mellemslesvig i grænserevisionen, blev hurtigt afvist af det internationale samfund. Derfor kunne Rigsdagen allerede i juni 1920 vedtage de ændringer, som skulle bane vejen for at få indlemmet Nordslesvig i resten af kongeriget. Grundlovsændringen effektuerede samtidig den nye valgretsalder på 25 år, og dermed blev der ikke tale om ikke den trinvise nedsætning af alderen fra 30 til 25 år, som 1915-grundloven havde bestemt. Disse ændringer skulle ifølge Grundloven vedtages af endnu en nyvalgt rigsdag, hvorfor Niels Neergaard udskrev folketingsvalg til afholdelse den 6. juli 1920.    

Valgets temaer:

Valgkampen foregik i en relativt fredelig stemning, da alle parter ønskede et roligt politisk klima forud for den forestående indlemmelse af Nordslesvig. Der var dog stadig efterdønninger fra det det politiske og parlamentariske forløb under Påskekrisen. De nationale og konservative kredse havde svært ved at skjule skuffelsen over, at man ikke kunne se frem til en sydligere grænse, men måtte acceptere, at grænsen nu lå fast. I Socialdemokratiet og Det Radikale Venstre var der bitterhed over Christian 10.s behandling af den radikale statsminister C.T. Zahle (1866-1946) og hans regering, men man var til gengæld tilfreds med, at det standpunkt, man under stort pres havde opretholdt vedrørende grænserevisionen i Slesvig, nu blev det sejrende. Glæde over det genvundne Sønderjylland var også tilstede, og mange valgmøder foregik på denne baggrund i en løftet national stemning.

Valgets resultat:

Valget ændrede ikke meget på sammensætningen af Folketinget. Venstre vandt 3 mandater og sad nu på i alt 51. Mandaterne blev vundet på bekostning af Det Radikale Venstre, der tabte et, så de samlet sad på 16, og Det Konservative Folkeparti, der tabte 2 og nu kunne mønstre 26 folketingsmedlemmer. Socialdemokratiet besad, på trods af en lille fremgang, stadig 42 mandater. Erhvervspartiet, der havde haft stor succes ved aprilvalget, fastholdt på trods af en mindre tilbagegang sine 4 mandater. Det Frie Socialdemokrati, Centrum og Venstresocialistisk Arbejderparti opnåede langt fra stemmer nok til at blive repræsenteret.

Venstres Niels Neergaard og hans regering kunne som en natulig konsekvens af valget fortsætte og dermed stå i spidsen for fejringen af Genforeningen, der blev stadfæstet af Christian 10. den 9. juli 1920 og fejret i hele landet de følgende dage. I datiden sagde man, at Det Radikale Venstres mænd nok havde underskrevet den nye grundlov i 1915, men at Venstres mænd signerede Genforeningen i 1920. Genforeningen skulle formelt godkendes ved en folkeafstemning i september 1920. Grundloven foreskrev, at der så igen skulle holdes folketingsvalg, så der kunne sammensættes et folketing med repræsentanter for Sønderjylland. Det næste folketingsvalg blev derfor afholdt den 21. september 1920.    

Statistik:

Fordelingen af stemmer m.v. ved folketingsvalget i juli 1920. Der hersker en vis usikkerhed omkring tallene, idet stemmelisterne blev ført mangelfuldt i nogle valgkredse. Resultatet af folketingsvalget på Færøerne indgår ikke i tabellen. Kilde: Danmarks Statistik 

Mandatfordelingen ved folketingsvalget i juli 1920. Resultatet af folketingsvalget på Færøerne indgår ikke i tallene. Kilde: Danmarks Statistik  

Den procentvise fordeling af stemmer ved folketingsvalget i juli 1920. Resultatet af folketingsvalget på Færøerne indgår ikke i tallene. Kilde: Danmarks Statistik       

Mandatfordelingen ved folketingsvalget i henholdsvis juli og april 1920. Resultatet af folketingsvalgene på Færøerne indgår ikke i tallene. Kilde: Danmarks Statistik   

Om artiklen

Forfatter(e)
Pelle Mortensen, Astrid Ølgaard Christensen Schriver
Tidsafgrænsning
1920 -
Medietype
Tekst
Sidst redigeret
21. marts 2018
Sprog
Dansk
Litteratur

Thorsen, Svend: De Danske Ministerier 1901-1929 (1967)

Mørch, Søren: 24 statsministre (2000)

Udgiver
danmarkshistorien.dk

Om artiklen

Forfatter(e)
Pelle Mortensen, Astrid Ølgaard Christensen Schriver
Tidsafgrænsning
1920 -
Medietype
Tekst
Sidst redigeret
21. marts 2018
Sprog
Dansk
Litteratur

Thorsen, Svend: De Danske Ministerier 1901-1929 (1967)

Mørch, Søren: 24 statsministre (2000)

Udgiver
danmarkshistorien.dk