Erik Schmidt: "Frihed for Loke?", 1946

Kilder

Kildeintroduktion:

Denne tekst fra Social-Demokraten den 27. januar 1946 er et indlæg i en principiel debat om demokratibegrebets indhold, som udspillede sig i danske dagblade og tidsskrifter mellem juli 1945 og december 1946. I debatten deltog flere af tidens mest toneangivende intellektuelle.

Økonomen Erik Ib Schmidt (1911-1998) havde i 1930'erne været medlem af DKP, men efter ikke-angrebspagten mellem Tyskland og Sovjetunionen i 1939 skiftede han parti til Socialdemokratiet. Han virkede efter besættelsen således som en af de vigtigste personer i det danske embedsmandskorps med ansvar for opbygningen af den offentlige velfærdsstat. Erik Ib Schmidt udgav i 1946 bogen "Fra kapitalistisk til socialistisk økonomi" om økonomisk planlægning.


Fuldmægtig, cand. polit. Erik Schmidt behandler i denne Artikel en Række Kroniker af forskellige Forfattere, som Frit Forum under Titlen "Ordet eller Sværdet" har samlet og udgivet. Det er det uhyre vigtige Spørgsmaal om Demokratiets Metoder, om Frihed med eller uden Rabat, der herigennem søges belyst.

Den gamle grundtvigske Definition af Demokratiets Frihedsideal som "Frihed for Loke saavel som for Thor" er efter Befrielsen kommet i Forgrunden i den politiske Debat. Fra kommunistisk Side er blevet spurgt, om det da er Meningen, at Loke skal have Frihed til at laane Thors Hammer og bruge den efter sit Forgodtbefindende - eller for at udtrykke det mere ligefremt: Skal Nazisterne fortsat have Frihed til at arbejde for Gennemførelsen af deres politiske Opfattelse? At de ikke skal have Adgang til at benytte de Voldsmetoder, som de tyske Nazister satte i Højsædet, hersker der næppe Uenighed om, men det Spørgsmaal, der diskuteres, er, om man ogsaa skal gøre Indgreb i de demokratiske Ytringsfriheder for at modvirke den nazistiske Fare, og Spørgsmaalet har for Tiden faaet fornyet Aktualitet ved Kravet om at fratage alle Nazisterne deres Stemmeret ved Kommunalvalgene og ved Spørgsmaalet om, hvorvidt "Landsforeningen af 6. Maj 1945" skal forbydes.

Diskussionen om disse Problemer maatte jo nødvendigvis komme efter de mange Aars underjordiske Kamp mod Nazismen, en Kamp, der førtes for Demokratiet - men ikke med Demokratiets Vaaben.

Efter at det tyske Voldsstyre var slaaet ned, og efter at dets danske Agenter var berøvet deres frie Adgang til at benytte sig af Vold og Terror, var det naturligt at spørge, om det kunde tillades dem eller deres Aandsfrænder at fortsætte deres Bestræbelser med demokratiske Midler. Og i saa Fald: hvad skulde her forstaas ved demokratiske Midler.

Et væsentligt Bidrag til Diskussionen herom blev givet af Filosofi-professoren Jørgen Jørgensen i en Artikel i Tidsskriftet "Frit Danmark" (August 1945) "Demokratiet har Ret til at forsvare sig". Professor Jørgen Jørgensen, der før Krigen var kendt som en af vore mest ildfulde og energiske Antinazister, en Aarrække Formand for Foreningen "Frisindet Kulturkamp", gik her ind for den Opfattelse, at Demokratiet maatte have Ret til at "slaa til", til at "give raat for usødet", naar nogen forsøgte at rende Storm mod selve Demokratiets Grundprinciper. I en Passus, der senere er blevet citeret mangfoldige Steder, siger Professor Jørgensen:

"Demokratisk Frihed er ikke Frihed til hvadsomhelst, men kun Frihed til hvadsomhelst, der er foreneligt med Opretholdelsen af de demokratiske Goder, herunder ogsaa den ved dette Hensyn begrænsede Frihed".

Denne filosofiske Betragtning, der vel i og for sig ikke udmærker sig ved at være umidelbart politisk vejledende, kunde naturligvis ikke undgaa at fremkalde Diskussion, saa meget mere som Professor Mogens Fog i en fremragende kronik "Nazismens Arv" (Politiken den 2. September 1945) gjorde disse Ord til sine. Professor, Dr. jur. Poul Andersen, der er kendt som Venstremand gennem mange Aar, protesterede i et Indlæg i Politiken, og senere Poul Henningsen Spørgsmaalet op i en Kronik her i Social-Demokraten under Titlen "Frihed med eller uden Rabat?", medens Hal Koch sluttede op i en Kronik i Aften-Berlingeren med den malende Titel "Ordet eller Sværdet".

Under denne Titel har den socialdemokratiske Studenterforening "Frit Forum" foranlediget samtlige de anførte Artikler samt en Kronik af Professor Fr. Zeuthen genoptrykt samlet, saaledes at man nu kan fordybe sig i disse vægtige og tankevækkende Indlæg vedrørende et af Tidens fundamentale politiske Problemer.

Ved den fornyede Gennemlæsning af de anførte Artikler er jeg blevet bestyrket i den Opfattelse, at det er Poul Henningsens Indlæg, der rammer Hovedet paa Sømmet. Poul Henningsen gaar ind for den ubetingede politiske Ytringsfrihed, og han anfører en Række Argumenter, der alle er vægtige, og som alle udspringer af en konkret Analyse af den nazistiske Fare.

For det første forekommer det mig helt afgørende rigtigt, naar Poul Henningsen siger, at den danske Nazisme ikke betød nogen politisk Fare her i Landet før Krigen, ligesom de øjeblikkelige Efterladenskaber efter den tyske Nazisme nu, hvor de er berøvet deres Støtte udefra, er uden reel Betydning. Det er nemlig slet ikke fra det Hold, den nazistiske Fare stammer, men fra andre reaktionære Kredse, som arbejder paa at diskreditere det parlamentariske Styre. Og det maa efter min mening bero paa en Hukommelsesforskydning, naar Mogens Fog siger, at de Folk, der gik ind for Devisen: Frihed for Loke som for Thor "var med til at bringe vore demokratiske Rettigheder i Fare, fordi de tillod deres Fjender at vokse sig stærke". Situationen før Krigen var jo særdeles langt fra at være den, at Nazisterne voksede sig stærke, det var kun i Kraft af Støtten udefra, de senere formaaede at gøre sig gældende.

For det andet synes jeg, det er uimodsigeligt, at Forbud vil virke stik mod sin Hensigt. "Et Forbud vilde have medført Konspiration og Forløjethed i det politiske Liv i Stedet for Offentlighed og Klarhed..." "Den aabne Diskussion og det politiske Dagslys kan reducere mangen romantisk og mystisk Politik til næsten ingenting, men den vokser i Interessanthed og Tiltrækning ved at arbejde hemmeligt."

Hertil kunde føjes, at selve det Kontrolapparat, som er nødvendigt for at overvaage et Forbuds Overholdelse, i sig selv indebærer ubehagelige Perspektiver i Retning af Politispionage og Stikkervirksomhed indenfor det politiske Liv. Lad os ikke glemme, at det berygtede Navn, Gestapo, er Forstavelserne paa det geheime Statspoliti, og at det er fælles for alle Diktaturstater, at det herskende politiske Parti opretter et saadant hemmeligt politisk Politi til at overvaage og forhindre Dannelsen af "fjendtligtsindede" eller "statsfarlige" Partier. Erfaringerne fra Sovjetunionen har vist, at ogsaa under Sovjetstyret kan det politiske Politi - dér benævnt G.P.U. - tilrive sig en selvstændig Magt og ukontroleret iværksætte Aktioner langt ud over det politisk forsvarlige.

Poul Henningsen gør endelig opmærksom paa, at enhver Indskrænkning i Ytringsfriheden vendt mod en speciel Brug eller Misbrug af denne nemt kan danne Baggrund for tilsvarende Skridt mod anden Brug af samme Frihed. "Naar en anden Stemning blæser over Landet om et Par Aar forbyder man maaske Kommunistpartiet - eller Dansk Samling, hvis det eksisterer saalænge, og til den Tid har hittet ud af, hvad det vil". Eller - for at fortsætte Tankegangen - hvis en kommunistisk Vind blæser over Landet om nogle Aar, forbyder man maaske de ledende Venstrepolitikere at udtale deres Opfattelser? - Ja, selvfølgelig, vil man formentlig svare fra kommunistisk Side, hvis Venstre fører en Politik, der er "mod Demokratiets Interesser".

Dette er netop det springende Punkt i Debatten: hvem skal bestemme, hvad der er mod "Demokratiets Interesser"? For at blive i det grundtvigske Billede kan man sige, at Problemet ert at afgøre, hvem der er Loke, og hvem der er Thor. Og indebærer den kommunistiske Opfattelse ikke en farlig Tendens i Retning af, at man ved "Thor" forstaar den Part, som i den givne Situation er i Besiddelse af Hammeren?

Ud fra den Opfattelse af Begrebet Demokrati, som her i Landet er den fremherskende, bestaar dets afgørende Indhold netop i, at anderledes tænkende kan faa Lejlighed til at fremsætte deres Synspunkter, at der kan rejses Kritik mod det herskende politiske Styre og de offentlige Myndigheder, og at der er Vilje til at forhandle med Mindretallet og forsøge at tage rimelige Hensyn til Mindretallets Interesser. Dette Punkt fremhæves særligt kraftigt i Hal Kochs Bidrag.

Herfra er der selvfølgelig et langt Spring til at tolerere antidemokratiske Udskejelser, og saa snart Talen er om Anvendelsen af Maskinpistoler eller strafferetslige Handlinger over for politiske Modstandere, er der ingen Uenighed om, at "Demokratiet" maa slaa til - i den Forstand at det normale Retsapparat maa sættes i Funktion.

Det er muligt, at Professor Jørgensen og Mogens Fog med deres Bemærkninger kun har tænkt paa dette, i hvert Fald fremgaar det af en Udtalelse, Mogens Fog har fremsat over for Information den 21. Januar 1946, at han tager Afstand fra Tanken om et Forbud mod 6. Maj-Foreningen. "For mig maa de saamænd gerne gaa hele Dagen og raabe "Heil Hitler" eller Hil Føreren, eller hvad de nu kan finde paa. Spørgsmaalet om Forbud eller ej staar og falder med Konstateringen af, om de vil anvende ulovlige Midler eller ikke" (understreget her).

Der er dog Tegn paa, at Professor Jørgensen vilde gaa videre end dette, i hvert Fald kan hans Bemærkning om Tjenestemændenes politiske Frihed tyde herpaa. Han siger saaledes, at det maaske vil "være paakrævet at forbyde Statens og Kommunens Tjenestemænd i Funktion at drive anti-demokratisk Propaganda eller paa anden Maade bevidst at modvirke Demokratiets Udvikling!

Dette forekommer mig uhyre farligt. Det er nok rimeligt, at der stilles særlige Krav til visse Embedsmænd paa meget fremherskende Nøglepositioner, men det er urimeligt, at en Mand ikke skulde kunne blive Postmester eller Trafikassistent, fordi han sympatiserer med og giver Udtryk for politiske Anskuelser, som efter den paa Bjerget raadende Opfattelse er "udemokratiske".

Saa længe der kun er Tale om Indskriden mod de Folk i offentlige Stillinger, som under Besættelsen har svigtet, er Sagen forholdsvis ligetil, men naar den nødvendige Udrensning paa dette Punkt er afsluttet og Forholdene blevet mere normale, er det forbundet med store Betænkeligheder at stille Krav om bestemte politiske Kvalifikationer ved Besættelsen af Embedsstillinger.

Professor Jørgensen har forsøgt at bestemme Demokratiets Begreb ved Kravet om Lighed og Frihed, men Vanskeligheden bestaar jo netop i at konkretisere, hvad der ligger i disse Begreber. Er Indskrænkning i Erhvervsfrihederne demokratisk eller udemokratisk? Er det er demokratisk Krav at forlange Frihed til at slutte monopolistiske Kartelaftaler, eller maa Hovedvægten lægges paa, at disse medfører en udemokratisk Frihedsbegrænsning for Forbrugerne? Er Retten til at strejke eller iværksætte Lock-out en demokratisk Ret? etc. Heller ikke er der Enighed om, hvad økonomisk Lighed er. Et af Hovedkravene for L.S.-Bevægelsen før Krigen var Landbrugets Ligeberettigelse i Forhold til de andre Erhverv. Var det et demokratisk eller udemokratisk Krav?

Det er vist umuligt i vort Samfund at give saadanne Definitioner paa økonomisk Frihed og Lighed, som alle kan samles om - og netop derfor behøver vi Demokratiets Aand og Metoder i det politiske Liv. Demokratiets Berettigelse er netop, at der gør sig økonomiske Interessemodsætninger og forskellige Livsanskuelser gældende i Befolkningen. Det er gennem den politiske Debat og de politiske Valg, at de forskellige Anskuelser maa godtgøre deres Berettigelse og Levedygtighed. Fandtes ingen Meningsforskelle og Interessemodsætninger, faldt hele Problemet om Demokratiet bort af sig selv.

Professor Jørgensen har i sin Artikel i "Frit Danmark" rørt ved nogle af Demokratiets fundamentale Problemer og har skabt en vis formel Klarhed i Begreberne, og gennem de andre Indlæg i "Frit Forum"s lille Bog er der kastet yderligere Lys over Problemerne - men den endelige, sammenfattende Besvarelse savnes stadig.

"Frit Forum"s lille Bog, der er første Led i en planlagt Bogserie, er imidlertid et fortrinligt Udgangspunkt for videre Diskussioner.

Om kilden

Forfatter(e)
Erik Schmidt
Dateret
27
Oprindelse
Social-Demokraten 27/1 1946 s. 6-8. Trykt i Rasmussen, S. H. og Nielsen, N. K. (red.): Strid om demokratiet (2003), s. 149-155.
Kildetype
Avisartikel, Debat
Medietype
Tekst
Sidst redigeret
25. august 2011
Sprog
Dansk
Udgiver
danmarkshistorien.dk

Om kilden

Forfatter(e)
Erik Schmidt
Dateret
27
Oprindelse
Social-Demokraten 27/1 1946 s. 6-8. Trykt i Rasmussen, S. H. og Nielsen, N. K. (red.): Strid om demokratiet (2003), s. 149-155.
Kildetype
Avisartikel, Debat
Medietype
Tekst
Sidst redigeret
25. august 2011
Sprog
Dansk
Udgiver
danmarkshistorien.dk