Artikler
Den store hær (oldengelsk micel here) eller den store hedenske hær (micel hæðen here) er betegnelsen på en hær af skandinaviske vikinger, der hærgede England og Vesteuropa i sidste halvdel af 800-tallet. Hæren bestod af flere mindre vikingeflåder, der tidligere havde hærget hver for sig, men som nu slog sig sammen – efter al sandsynlighed med erobringer som formål. Den store hær nævnes første gang i Den angelsaksiske Krønike i 865. Herefter kan dens bevægelser rundt i de engelske kongeriger følges år for år frem til 878, hvor store dele af hæren havde delt sig, og nogle havde slået sig ned, mens resten drog mod Frankerriget og fortsatte kampe og plyndringer der.
Hvor stor en hær?
Den store hærs størrelse har været genstand for stor diskussion. På den ene side mener nogle historikere og arkæologer, at hæren må have omfattet flere tusinde mand, mens andre ser disse tal som stærkt overdrevne og i stedet regner med nogle hundrede mand. I dag er de fleste enige om, at det rigtige antal må ligge et sted mellem disse to yderpositioner. Til fordel for et højere antal taler den store hærs bedrifter. På mindre end ti år erobrede den tre ud af fire engelske kongeriger; Northumbria, East Anglia og Mercia, og bragte for en periode det fjerde, Wessex, i knæ. Denne succes havde til dels grund i splittelse og uro i de engelske kongeriger og i en taktik, der kombinerede effektiv udnyttelse af skibsfart i krigsførelse med overvintring og bemægtigelse af lokale ressourcer. Det må have været vanskeligt at forsyne en hær på flere tusinde mand med mad og udstyr.
Videre betydning
Den store hærs hærgen fik ud over erobringerne stor betydning for udviklingen af befæstede byer, de såkaldte burhs, og andre forsvarssystemer under Alfred den Store. Disse tiltag spredtes over hele England i løbet af det efterfølgende århundrede efterhånden som skiftende engelske konger gradvist erobrede de skandinaviske områder tilbage. Alligevel havde den store hærs erobringer banet vejen for de skandinaviske bosættelser, der fik langvarig indflydelse på udvikling af kultur, sprog og identitet, især det nordlige og østlige England.
Vikinger invaderer England. Illustration fra The Life, Passion and Miracles of St Edmund, King and Martyr, manuskript fra ca. 1130. Fra: The Morgan Library & Museum