Den nederlandske indvandring til Amager under Christian 2., 1515-1521

Artikler

I en del af Christian 2.s regeringstid i perioden 1515-1521 bosatte en større gruppe nederlandske bønder sig på Amager. På opfordring fra kongen kom de til øen, hvor de ikke alene implementerede nye praksisser inden for landbruget, men også oprettede en nederlandsk koloni med en høj grad af administrativ og juridisk autonomi. En koloni, der overlevede Christian 2.s afsættelse, og som bestod helt indtil midten af 1800-tallet.

Christian 2. (født 1481, regent 1513-1523, død 1559) havde nære bånd til Nederlandene. Det vidner de kendte fortællinger om Sigbrit Villoms, der var kongens rådgiver og mor til hans elskerinde Dyveke (1490-1517), eksempelvis om, men hans regeringsperiode er fuld af andre eksempler på hans forbindelser til – og måske forkærlighed for – Nederlandene. Et af disse knap så kendte eksempler er immigrationen af nederlandske bønder til Amager.

Planen om at tiltrække nederlandske bønder

Den nederlandske indvandring blev påbegyndt på opfordring af Christian 2. og formentlig Sigbrit Villoms. Meningen var, at de skulle opdyrke det frugtbare Amager og forsyne Københavns Slot – og dermed hoffet – med blandt andet rødder, løg, smør og ål.

Christian 2. i diskussion med den nederlandske Sigbrit Villoms på Amager, der i middelalderen blev betragtet som Københavns fadebur. Øen blev delvist omdannet til en nederlandsk koloni, da Christian 2. efterspurgte nederlandske bønder til at varetage dette vitale stykke landbrugsjord. Tegningen er fra omkring år 1900, hvor fortællingen om den nederlandsk orienterede konge var særlig populær. Skitse af Hans Nikolaj Hansen (1853-1923), fra Rigsarkivet

En nøgleperson i denne proces var den nederlandske embedsmand Pompeius Occo (1483-1537), der tidligere havde arbejdet for Fuggerne. Fuggerne var et stort handelskompagni i det Tysk-romerske Kejserdømme, og Pompeius Occo havde således mange forbindelser rundt i Nordeuropa. Disse brugte han blandt andet til at komme i kontakt med gode nederlandske bønder, der var villige til at søge lykken mod nord. Det er uklart, hvor mange personer der var tale om, men et register fra 1521 indeholder i hvert fald 164 nederlandsk klingende navne, der alle lige var ankommet til Amager. Kirkebøger og folketællinger fra 1600- og 1700-tallet vidner om, at der fortsat boede mange med nederlandske navne i området.

Den hollandske koloni

Immigranter bosatte sig på Amager i det, der i eftertiden er blevet kaldt en hollandsk koloni. Navnet henviser givetvis til den høje grad af selvstændighed, som det nederlandske samfund havde. Amager blev således opdelt i et område med dansk birkeret og et område med schout-styre. Begrebet schout dækker over en central nederlandsk embedsmand, der i senmiddelalderen i udpræget grad var centrum for de urbane styrer i Nederlandene. Schouten var foged, politimester og i nogle tilfælde også dommer. Denne organisering var formentlig forbilledet for Christian 2., da han i 1522 lavede det meget omfattende lovværk Byloven, som blandt andet indførte det nye embede skultus, der samlede ældre, danske købstadsembeder med schouten som forbillede. Christian 2.s lovkompleks skilte sig ud fra tidligere lovgivning, fordi den var inspireret af blandt andet Nederlandenes købstadsadministration, og skultus er det mest konkrete eksempel herpå.

Schouten holdt til i Store Magleby, der derved blev det administrative centrum for den nederlandske zone. Først i 1857 kom Store Magleby ind under Landkommunalloven, og derved ophørte den nederlandske juridiske og administrative særegenhed. Den dag i dag er der dog stadig spor efter den nederlandske koloni, da mange gadenavne på Amager har nederlandsk klingende navne eller ligefrem er opkaldt efter nederlandske steder.

Kildematerialet om den nederlandske indvandring

De nederlandske bønder har – ligesom de fleste bønder i tidlig moderne tid – kun efterladt sig et meget sparsomt kildemateriale, som primært består af kirkebøger og folketællinger fra 1600- og 1700-tallet, der blot har registreret antallet af indbyggere, dåb, ægteskaber og dødsfald. Derudover vidner det administrative og retslige kildemateriale fra Store Magleby om den særstatus kolonien havde og understreger, at området blev reguleret efter nederlandske principper.

Det var ikke før åbningen af Christian 2.s arkiv i München i 1826, at det blev klart, hvornår de første bønder kom. Derudover vidnede forskellige regnskaber i arkivet fra Pompeius Occos rundrejse i Nederlandene om, hvor selve rekrutteringen foregik.    

Om artiklen

Forfatter(e)
Christina Lysbjerg Mogensen
Tidsafgrænsning
1515 - 1521
Medietype
Tekst
Sidst redigeret
10. oktober 2017
Sprog
Dansk
Litteratur

Aars. Emil: Kong Christiern II’s Amagere gennem fire Århundreder (1921)

Hjort, Birthe: De Udstødte (2011)

Huidtfeldt, Arrild: Danmarks Riges Krønike, Christian II’s Historie (1596)

Udgiver
danmarkshistorien.dk