Den lutherske ortodoksi i skole og hjem i 1600- og 1700-tallet

Artikler

Det centrale for kirken i årene efter reformationen i 1536 var at cementere den lutherske kristendom og dens verdenbillede som samfundets ideologiske grundvold. Målet var at styrke kirke og stat og gavne samfund og kristenhed. Kirkeordinansen (1537/39), som blev vedtaget lige efter Reformationen, skulle udgøre rammen om den nye kirke og dens virke. Under Christian 4.s regeringstid fra 1596 blev den lutherske ortodoksi for alvor cementeret, og i perioden fra 1615 og århundredet ud fik den syndsbetonede bodskristendom og Martin Luthers skrifter en særlig betydning for både kirke, skole og samfund. Kirkeordinansen stod i hele 1600-tallet som det urokkelige grundlag for den førte kirke- og skolepolitik, hvor læse- og skrivefærdigheder skulle danne grundlaget for oplæring i Luthers sande lære.

Luthersk ortodoksi i skolen

Skolen blev af Christian 4. (født 1577, regent 1588-1648) tillagt stor betydning, da man via denne institution kunne nå ud til almuen med det kristne budskab og skabe en grobund for en undervisning i troens indhold. Kongen og kirken ønskede at fremme den luthersk-ortodokse tro og brugte ortodoksien til at styrke sit greb om befolkningen. Via skolens undervisning ville Christian 4. sikre sig fromhed og gudsfrygt overalt i landet og herigennem hindre de unge i at blive påvirket af jesuitter, katolikker og andre kættere. Skolen skulle være religionens fundament.

I 1604 udstedte Christian 4. en forordning til fremme for luthersk ensretning. Der skulle nu læres det samme pensum i hele landet, og det danske skolevæsen skulle strammes op, så fristelsen til at søge jesuitterskoler i udlandet helt blev manet i jorden. Der var i forordningen lagt vægt på læse- og talefærdigheder på latin, og senere i 1600-tallet opstod en lind strøm af forordninger, som alle havde til hensigt at styrke den lutherske ensretning i skolen og i famlien.

Efter Hans Poulsen Resens (1561-1638) indsættelse som Sjællands biskop i 1615 vandt bodskristendommen, med Christian 4.s støtte, frem både i byen og på landet. Den lutherske ortodoksi slog for alvor igennem, også inden for skolen med sit autoritære syn på opdragelse. Resen indskærpede, at forældrene skulle sende deres børn til undervisning hos degnen, der var præstens medhjælper. I et åbent brev fra Christian 4. i 1634 blev det understreget, at der skulle etableres regelmæssige provstevisitatser, hvor børnenes færdigheder ud i Luthers katekismus skulle efterprøves.

Luthersk ortodoksi i hjem og menighed

Myndighederne optrappede udenadslæren af Luthers katekismus hos menighederne. Luthers formål med katekismen var at give et grundlag for en undervisning i troens indhold og formane til et liv i gudsfrygt, kaldstroskab og næstekærlighed. De skulle nu ikke kun kunne katekismen udenad, de skulle også lære Luthers lange forklaringer, og hvis menighederne udviste forsømmelighed, blev de straffet. Straffen blev indsat som bekæmpelse af de synder, der i særlig grad forargede Gud. Straffen ville typisk være bøder; i værste fald udelukkelse fra kirken. Gabestokke på købstadstorve og andre steder blev også anvendt, og kom synderen ikke til indsættelse i gabestokken, måtte han betale en bøde. Hvis han ikke betalte, blev han lyst i unåde fra prædikestolen tre gange, og efter et år uden kirkens tilgivelse skulle han landsforvises. Over for børn var straffen for synder prygl og skænd.

Resen indskærpede efter sin indsættelse som biskop, at forældre havde pligt til at undervise deres børn og tyende i hjemmet. Husfaderen skulle læse højt fra Luthers katekismus og have ansvaret for at alle i familien, også tyende, fik del i denne undervisning, som det nødvendige grundlag for den rette tro.

I 1630 fulgte en missive (kongebrev) med præcise anvisninger til ethvert hus om at samle husstanden til daglig andagt. Ortodoksien havde slået igennem. Ønsker om at gøre troen mere inderlig og lade den resultere i en sand daglig omvendelse gjorde bønnen og katekismen til husstandens naturlige omdrejningspunkt.

Læsefærdigheder

Bøndernes livssituation og traditionalisme gjorde, at de fleste var analfabeter, men som truslen fra bl.a. katolicismen, calvinisterne og jesuitterne voksede både herhjemme og i udlandet, steg behovet for en styrkelse af den lutherske lære. En del af den lutherske ortodoksi var derfor, at de ikke-lærde nu også skulle inddrages i udbredelsen af fromhed og gudsfrygt.

Læsefærdigheder blev mere udbredt og anses for at have haft sit gennemslag et stykke ind i 1600-tallet. Skrivefærdigheder lod endnu vente på sig blandt almuen; det var først i 17- og 1800-tallet, at denne færdighed blev udbredt, og kun blandt dem, som havde råd til at betale for materialer.

 

 

Om artiklen

Forfatter(e)
Mette Nybye Sørensen
Tidsafgrænsning
1539 - 1660
Medietype
Tekst
Sidst redigeret
25. august 2011
Sprog
Dansk
Litteratur

Appel, Charlotte. Læsning og bogmarked i 1600-tallets Danmark (2001)

Pedersen, Thestrup E. Martin Luthers betydning for kirke og kultur (1983)

Rian, Øystein. Danmark- Norge 1380-1814, bd.II (1997)

Schepelern, H.D. Den lærde verden, Chr.4.`s verden (1988)

Udgiver
danmarkshistorien.dk

Relateret indhold

Om artiklen

Forfatter(e)
Mette Nybye Sørensen
Tidsafgrænsning
1539 - 1660
Medietype
Tekst
Sidst redigeret
25. august 2011
Sprog
Dansk
Litteratur

Appel, Charlotte. Læsning og bogmarked i 1600-tallets Danmark (2001)

Pedersen, Thestrup E. Martin Luthers betydning for kirke og kultur (1983)

Rian, Øystein. Danmark- Norge 1380-1814, bd.II (1997)

Schepelern, H.D. Den lærde verden, Chr.4.`s verden (1988)

Udgiver
danmarkshistorien.dk