De Slesvig-Holstenske Hertuger, 1459-1972

Temaer

I 1460 blev den danske konge valgt til hertug af Slesvig-Holsten. Denne titel bar den danske regent helt frem til Dronning Margrethe 2.s tronbestigelse i 1972. Der har dog været flere hertuger end konger, fordi det i hertugdømmerne ikke kun var den ældste søn, der arvede. Denne regel har skabt Slesvig-Holstens indviklede historie.

De slesvig-holstenske hertuger, der er behandlet i dette tema, var alle efterkommere af den danske konge, Christian 1. I 1460 blev han valgt af den slesvig-holstenske adel til hertug af Slesvig og greve af Holsten. Han var tolv år tidligere også blevet valgt som dansk konge, og han regerede nu over både Slesvig, Holsten og Danmark.

I hertugdømmerne og kongeriget gjaldt der forskellige arveregler, hvilket komplicerer historien. I Danmark udpegede man som hovedregel den ældste kongesøn som tronfølger og arving til hele kongeriget, mens man i hertugdømmerne havde tradition for at dele kongens besiddelser mellem alle kongens sønner. Således blev der med tiden forskel på hertugdømmernes størrelse, og med det skabtes der også forskel på hertugernes rang og status.

Der opstod derved flere hertugdømmer og hertuger i Slesvig-Holsten, men disse var ikke selvstændige og uafhængige af hinanden, for Slesvig-Holsten skulle fortsat regeres samlet. Når man delte hertugdømmerne betød det kun, at en hertug fik retten til at administrere og regere over en del af det samlede Slesvig-Holsten, men store beslutninger med betydning for Slesvig-Holsten som helhed skulle dog træffes i den slesvig-holstenske fællesregering.

Selvom hertugerne i Slesvig-Holsten i princippet alle bar den samme titel, kunne der være meget stor forskel på, hvor meget magt de havde og hvor meget land de administrerede i hertugdømmerne. I fællesregeringen var der kun plads til de mest magtfulde hertuger. Disse hertuger bestod af den danske konge og en til to andre hertuger. 

Med tiden udvidede kongen sine besiddelser i hertugdømmerne i en sådan grad, at han til sidst sad som eneste hertug i fællesregeringen. Fællesregeringen i Slesvig kunne derfor ophæves i 1721, og senere blev den også ophævet i Holsten. For at undgå fremtidige delinger af hertugdømmerne besluttede kongen, at kun den ældste kongesøn kunne arve Slesvig-Holsten.

I dette tema kan du læse om hertugdømmernes komplekse historie belyst ud fra de slesvig-holstenske hertuger. Du vil bl.a. blive introduceret for hertugdømmernes særlige status i forhold til det danske kongerige, de forskellige hertughuse og betydningen af titler og magt.

Hertugdømmernes historie er på mange måder kompliceret, men den rummer mange spændende fortællinger om magtkampe og griskhed, storhed og fald.

Temaet "De slesvig-holstenske hertuger" består af syv artikler, der kommer omkring hertugdømmernes historie fra 1460 frem til slutningen af det 19. århundrede. Til sammen tilstræber de at skabe et overblik over en kompleks historie, som på én gang er fælles med det danske kongeriges historie i samme periode, men alligevel sin helt egen.

I artiklen Delingerne af Slesvig-Holsten i 1490, 1544 og 1564 kan du læse om konsekvenserne af hertugdømmernes arveregler. Ved en hertugs død blev hertugens besiddelser delt mellem alle hans sønner, og derved opstod der flere og flere delhertugdømmer. Disse regler gjaldt også for kongens del af hertugdømmerne, men her blev yderligere delinger umuliggjort i 1660, da kongen udstedte et dekret om, at kun den ældste søn skulle arve.

Hvordan de danske konger regerede som hertuger i Slesvig-Holsten, kan du læse om i artiklen De danske konger som hertuger af Slesvig og Holsten 1460-1864. Selv om de danske konger regerede over Danmark, så var de som hertuger i Slesvig-Holsten principielt ligestillet med de andre regerende hertuger. Artiklen sætter fokus på de danske kongers dobbelte rolle som konge og hertug samt vejen dertil.

De forskellige hertuglinjer, der opstod pga. delingerne af Hertugdømmerne, er beskrevet i artiklerne Hertugerne af Gottorp 1544-1773, Hertugtitler hos Hans den Yngre og hans efterkommere efter 1564 og Glücksborgernes vej til tronen i 1863. Artiklerne rummer mere end bare slægtshistorie, og de kommer bl.a. rundt om Gottorpernes kamp for magtudvidelse, udviklingen inden for hertugtitlerne og kongehusets historie.

Artiklerne om Hans den Ældre 1521-1580 og Hans den Yngre 1545-1622 er begge personartikler. Hertug Hans den Ældre og hertug Hans den Yngre har i eftertiden stået i stor kontrast til hinanden med henholdsvis et positivt og et negativt eftermæle. De var begge sønner af en dansk konge, men hvor Hans den Ældre døde barnløs, blev Hans den Yngre stamfader til flere hertugslægter, deriblandt den nuværende danske kongefamilie.

Om temaet

Forfatter(e)
Anna Jensen, Laura Garne Kjeldsen
Tidsafgrænsning
1459 - 1972
Medietype
Tekst
Sidst redigeret
29. oktober 2012
Sprog
Dansk
Litteratur

Rasmussen, Carsten Porskrog (red., m.fl.): De Slesvigske Hertuger (2008).

Hansen, Hans Schultz (red., m.fl.): Sønderjyllands Historie bind 1 — indtil 1815 (2008-2009).

Udgiver
danmarkshistorien.dk