De Danske Husmoderforeninger 1920-2009

Artikler

Foreningen De danske Husmoderforeninger blev stiftet i 1920 som landsdækkende organisation for de mange lokale husmoderforeninger, der var opstået siden Københavns Husmoderforening som den første så dagens lys i 1917. De Danske Husmoderforeninger udviklede sig op gennem årtierne til at blive Danmarks største forening for husmødre.

Uddannelse og dygtiggørelse

De Danske Husmoderforeninger var byhusmødrenes interesseorganisation, ligesom De samvirkende danske Husholdningsforeninger på Landet var landhusmødrenes. Foreningens overordnede mål var ”at støtte, værne og fremme Hjemmets Sag i praktisk, samfundsmæssig og etisk Henseende”, og foreningen arbejdede bevidst på, at kvinders arbejde i hjemmet skulle anerkendes. Uddannelse og dygtiggørelse var kodeordene, og i 1934 oprettede De Danske Husmoderforeninger Marthaforbundet, der tilbød et tre-årigt praktisk og teoretisk kursus i husgerning for unge piger, ligesom foreningen stod bag oprettelsen af Specialkursus for Husholdning ved Aarhus Universitet i 1945.

Kvindens kald

Foreningen mente, at husmodergerningen var kvindens kald og moralske forpligtelse. Det bedste for husmødrene, for familierne og for samfundet var den hjemmegående husmoder. Denne holdning vandt genklang blandt medlemmerne, der for størstedelens vedkommende tilhørte middelklassens gifte kvinder. For mange, også for arbejderklassen, var den hjemmegående husmoder et statussymbol, der signalerede, at manden var i stand til at udfylde rollen som eneforsørger.

Dette ændrede sig i løbet af 1960’erne, hvor kvinderne i stigende omfang søgte ud på arbejdsmarkedet, og begrebet fuldtidshusmoder derved kom under afvikling.

Aktive kvinder

Udviklingen satte sit præg på De danske Husmoderforeninger. For at bringe navn og profil ajour med samfundsudviklingen ændrede foreningen i 1997 navn til DDH Forening af Aktive Kvinder og igen i 2001 til Aktive Kvinder i Danmark. Samtidig skiftede fokuspunktet til overvejende at handle om folkesundhed og forbrugerspørgsmål. Nye medlemmer kom til, også erhvervsaktive kvinder, men alligevel var antallet af afgåede medlemmer større end nytilkomne. Ved udgangen af 2009 opløstes landsforeningen.

Om artiklen

Forfatter(e)
Bodil Olesen
Tidsafgrænsning
1920 - 2009
Medietype
Tekst
Sidst redigeret
15. august 2011
Sprog
Dansk
Litteratur

Olesen, Bodil og Jytte Thorndahl: Da danske hjem blev elektriske (2004).

Husmoderen, Foreningsblad for De danske Husmoderforeninger, 1920 ff.

 

Udgiver
danmarkshistorien.dk

Relateret indhold

Om artiklen

Forfatter(e)
Bodil Olesen
Tidsafgrænsning
1920 - 2009
Medietype
Tekst
Sidst redigeret
15. august 2011
Sprog
Dansk
Litteratur

Olesen, Bodil og Jytte Thorndahl: Da danske hjem blev elektriske (2004).

Husmoderen, Foreningsblad for De danske Husmoderforeninger, 1920 ff.

 

Udgiver
danmarkshistorien.dk