Dannevirke

Artikler

Dannevirke eller Danevirke er Nordens største forsvarsværk og fortidsminde. Det består af volde og mure og blev skabt og udbygget mellem år 600 og 1200. Værket skulle sikre rigets grænse mod syd og rakte tværs over Jylland mellem fjorden Slien og floden Trenen. Senest i krigen 1864 (2. Slesvigske Krig) fungerede Dannevirke som forsvarsværk, og fortidsmindet har en nærmest mytisk rolle i Danmarks historie.

Dannevirke grundlægges

Et sagn siger, at Gorm den Gamles dronning Thyra grundlagde Dannevirke i 900-tallet, men de ældste dele af værket er væsentlig ældre. De skriftlige kilder om Dannevirke er få, og det er derfor usikkert, hvem der omkring 650-700 herskede i Danmark, og om der overhovedet eksisterede et samlet Danmark. Et sammenhængende magtområde har nødvendigvis eksisteret i området nord for Slien, idet grænsebefæstningen blev bygget som forsvar mod angreb fra stammer sydfra. Voldene kædes da også i sit udgangspunkt sammen med en danerkonge ved navn Agantyr. Dannevirke dannede sammen med moserne i vest og syd samt skovene i øst et bolværk mod syd. Hovedakserne i forsvaret bestod af to befæstede linjer, Dannevirke og Kovirke, hvoraf Dannevirke var hovedstillingen, mens Kovirke i syd var en alternativ stilling og en frontforkortelse. Anlægget gav derudover mulighed for kontrol af færdsel på Hærvejen.

Arkæologiske undersøgelser og moderne dateringsmetoder har skabt overblik over blandt andet forsvarsværkets kronologi. Volden blev grundlagt i slutningen af 600-tallet og med mellemrum brugt og udbygget frem til 1100-tallet, hvor Dannevirke blev genstand for en modernisering. Dannevirke stod oprindeligt som simple jordvolde, derefter som en palisadevold (dateret 737), der blev udbygget med en kampestensmur. Under Valdemar den Store fik Dannevirke en teglstensfront og antog sin største dimension, hvorefter den blev opgivet og gik i forfald for at blive genopdaget i 1800-tallet.

Dronning Thyra grundlægger Dannevirke. Illustration fra Danmarks Historie i Billeder (1898).

Dronning Thyra grundlægger Dannevirke. Illustration fra Danmarks Historie i Billeder (1898).

Dannevirke som nationalsymbol

I 1800-tallet slog forestillingen om folk og nation igennem. Danskheden blev begrundet i fortiden, og oldtid og vikingetid var forbillederne. I 1816 blev tidsskriftet Dannevirke grundlagt af N.F.S. Grundtvig, og således blev fortidens forsvarsværk pludselig til et nationalsymbol.

Med skabelsen af myten om Dannevirke tog man igen forsvarsværket i brug i midten af 1800-tallet efter 600 års stilstand. I begyndelsen som et mentalt-kulturelt værn mod syd, men snart som aktiv lokalitet i den 1. Slesvigske Krig 1848. Dannevirke var ikke blevet genaktiveret som militærstilling, og det kom derfor til at fungere som en naturlig forhindring i landskabet med henblik på at støtte de danske styrker.

Dannevirke og 1864

I 1850 blev Dannevirke befæstet med skanser og kanonpladser, og i 1861 blev yderligere skansearbejder iværksat med henblik på at modernisere Dannevirke til et effektivt forsvarsværk. Sideløbende antog myten om det stolte forsvarsværk nye dimensioner i befolkningen. Den myte blev dog blev gennemhullet, da Dannevirke blev rømmet og opgivet uden kamp i Krigen 1864 (2. Slesvigske Krig).

Siden krigen i 1864 og den efterfølgende grænsedragning har Dannevirke ligget i Tyskland, og derefter gik anlægget endnu engang i forfald. Det blev igen anvendt i slutningen af 2. verdenskrig, hvor tyskerne påbegyndte anlæggelsen af et panserforsvar, men efter en dansk henvendelse om at skåne Dannevirke blev dette arbejde afbrudt.

Dannevirke i nyere tid

Efter 2. verdenskrig fik Dannevirke atter et mytisk skær over sig og lagde blandt andet navn til den nationalpolitiske bevægelse, Dannevirkebevægelsen, der arbejdede for at genforene Sydslesvig med Danmark.

Lokaliteten blev fredet i 1950 og fungerer stadig som et fortidsminde med stor betydning for den danske identitet. Ruinen står i nærmest oprindelig fremtoning visse steder. Andre dele er helt forsvundet eller fremstår knap så velbevaret. 20 km af de oprindelige 30 km voldanlæg kan tages i øjesyn den dag i dag. Der arbejdes på at få Dannevirke anerkendt som UNESCO-verdenskulturarv.

Dannevirke

Kort over Dannevirkes forsvarsvolde og vådområderne, der tilsammen udgjorde forsvaret. Klik her for større billede (åbner nyt vindue).