C.N. David, 1793-1874

Artikler

Christian Georg Nathan David 1793 – 1874 var stifter af ugeskriftet "Fædrelandet". I debatterne op til Danmarks første grundlov i 1849 markerede han sig som modstander af almindelig valgret, hvis denne indbefattede, at  store dele af mandlige befolkning kunne stemme. Han var dog en central person i kampen for øget trykkefrihed og kæmpede for, at den danske presse skulle være friere.



C. N. David, maleri af Julius Friedlænder (1810-61).
Fra Wikimedia Commons.

Ungdom og professorat

C.N. David blev født i København ind i en velstående familie i 1793. Han studerede filosofi ved Københavns Universitet, men gjorde ikke studiet færdigt. I stedet tog han til udlandet, og i 1822–23 studerede han ved Göttingens Universitet i Wien. Her fik han en doktorgrad for en afhandling om skattevæsenet i 1700-tallet.

I 1824 og 1826 fik C.N. David afslag på to ansøgninger til Københavns Universitet, bl.a. fordi han var medlem af det jødiske trossamfund. Efter han i 1830 blev protestantisk døbt, fik han et professorat ved Københavns Universitet, hvor han underviste i nationaløkonomi. Sideløbende med sine forelæsninger på Universitetet i København udgav C.N. David bøger og var teaterkritiker.

Ugeskriftet Fædrelandet

Den 14. september 1834 udkom C.N. Davids ugeskrift ”Fædrelandet” for første gang. Ugebladet var skrevet til det dannede borgerskab – den danske elite, hvad der var ensbetydende medden akademisk uddannede og velhavende del af befolkningen. ”Fædrelandet” talte liberalismens sag og ønskede reformer i det danske samfund.  Bladet kritiserede bl.a. det enevældige styre for ikke at adskille den udøvende, lovgivende og dømmende magt, som folkets garanti mod vilkårlige retssager.

”Fædrelandet” blev et toneangivende blad, der påvirkede borgerskabets holdninger. Blandt bladets skribenter var Orla Lehmann, Carl Ploug og Balthazar Christensen, der alle blev betydningsfulde personer i dansk politik.

"Skrivefrækhed"

Den danske konge, Frederik 6, synes ikke om C.N. Davids skriveri og betegnede det som skrivefrækhed. I december 1834 anmodede kongen Kancelliet om at anklage C.N. David for overtrædelse af Trykkefrihedsforordningen af 27.9.1799, og samtidig blev han suspenderet fra sin professorstilling på Universitetet.

C.N. David blev frikendt for alle anklagerne om overtrædelse af Trykkefrihedsforordningen, men blev i 1836 afskediget fra sin stilling som professor og skulle betale sagens omkostninger.

Under en længere rejse, C.N. David foretog til Paris i sammenhæng med retssagen, overtog Johannes Hage redaktørposten på ”Fædrelandet”. I 1837 blev Hage dog idømt livsvarig censur, og C.N. David trådte igen ind i ”Fædrelandets” redaktion, hvor han sad indtil han indtrådte i Roskilde stænderforsamling i 1840.

Politik

I 1831 lovede Kong Frederik 6 at indføre rådgivende stænderforsamlinger. Disse skulle virke som kongens rådgivende organ. Her kunne alle der besad ejendom få valgret og vælges. C.N. David var modstander af stænderne, og han kritiserede i ”Fædrelandet” den manglende sikkerhed ved valgene til stænderne. Borgerskabet – som C.N. David var en del af – mente, det var vigtigt, at medlemmerne af stænderne var intelligente nok til at sikre landets bedste. Hvis alle der besad ejendom kunne vælge og blive valgt, risikerede man, at stænderne ikke kunne rådgive kongen til rigets bedste.

Trods sin skepsis overfor stænderforsamlingerne blev C. N. David i 1840 valgt til stænderforsamlingen i Roskilde, og i 1848 blev han kongevalgt medlem af Rigsforsamlingen – den grundlovsgivende forsamling. Her kæmpede han imod den almindelige valgret og mente ikke, at folk uden for borgerskabet skulle have indflydelse. Da der i 1849 blev stemt om den endelige grundlov, undlod C.N. David at stemme. Selvom han tidligere havde været kritiker af den danske enevælde, mente han, at den nye grundlov gik for vidt og flyttede for meget magt fra kongen til den almindelige befolkning.

I december 1849 blev C.N. David opstillet af de konservative og valgt ind i Folketinget. Han stillede ikke op ved valget i 1852, men i 1854 blev han kongevalgt medlem af rigsrådet. Under ”Bluhme-ministeriet” i 1864 blev C.N. David finansminister. I 1870 trak han sig ud af dansk politik . Han døde i 1874.

C.N. David var gennem hele sin politiske karriere modstander af den almindelige valgret og kæmpede for, at valgretten kun skulle tilfalde de, som havde gjort sig fortjent til den – først og fremmest borgerskabet. Han blev en fremtrædende person i kampen for trykkefrihed, og med sit blad ”Fædrelandet” var han med til at sætte dagordenen i den offentlige debat i Danmark i 1830’erne.

Om artiklen

Forfatter(e)
Liv Luna Hjeronymus Hansen
Tidsafgrænsning
1793 - 1874
Medietype
Tekst
Sidst redigeret
17. december 2012
Sprog
Dansk
Litteratur

Engberg, Jens: Magten og Kulturen - dansk kulturpolitik 1750-1900, Gads Forlag, 2005

Jørgensen, Harald: C.N. David, Gyldendal, 1950.

Udgiver
danmarkshistorien.dk