Christian 2.s Landlov: 125de Capitel: Om Börn som gaa tiil Skole

Kilder

Kildeintroduktion:

I middelalderen var uddannelse forbeholdt de få i kraft af et standssamfund og en feudal samfundsstruktur og -økonomi, der ikke var indrettet til uddannelse og social opstigning for den brede befolkning. I perioden ca. 1500 til 1700 ændrede de økonomiske magtforhold sig imidlertid, og den middelalderlige naturalieøkonomi blev erstattet af en dynamisk markedsøkonomi. Christian 2. forsøgte sig med ret omfattende reformer, herunder Landloven og Byloven, som tilsammen udgjorde en egentlig rigslov. Lovene greb regulerende ind i de fleste af samfundslivets områder, herunder skoleområdet, hvor Christian 2. tog initiativ til, at den bredere befolkning skulle modtage undervisning. Loven tiltænkte vel at mærke frivillig skolegang - ikke undervisningspligt. Præster og degne skulle undervise børn på landet i den kristne lære samt læsning, skrivning og regning, mens loven lagde op til, at borgerne i købstæderne oprettede skoler eller hjemmeunderviste deres børn. Christian 2.s kapitel om skolegang vidner om, at det kristne liv var centralt i tilværelsen, og det må derudover ses i lyset af hans generelt positive holdning over for borgere og bønder frem for adelen. Lovene indebar i deres helhed en udbygning af centralmagtens indflydelse på samfundet og var i den forstand progressive og forud for deres tid. Af samme grund fik de en kort levetid. Efter at have fordrevet Christian 2. i 1523 brændte adelen lovene.

125de capitel.
Om Börn som gaa tiil Skole.

Bönder, som ville hafue theris Börn til Skole, sende thennom udt til Kiöbstederne och lade thennom ther fra en Döör och til en anden [och] bede Almusse for Gudtz Skyldt, huilchet hereffter ey mere saa schee schall. Vill nogen haffue synne Börn til Skole, tha schulle the sette thennom til theris Sognepræst, Sognedegn, eller nogen anden ther utii Byen, som lerde ere, och schulle the först lere Pater noster, Ave Maria, och Credo &c. paa dansche, saa the thennom vell kunde lesse och understaa, och siden at lere at lesse och schrifue paa dansche. Vil nogen hafue theris Börn til Schole uti Kiöbstederne, som vil blifue Prest och vedt Kirchen, schulle thennom self besörge met Kost, och hues the Behof haffue, och schall Scholemesteren lere thennom thisse Böger, som herefter staar, som er Grammatica, Terentius[1], Virgilius[2], in opusculo Ciceronis[3], in historiis, in dialectica aliqua synceriori[4], in lectione veteris testamenti[5], efftersom then Ordinancie ydermere uduiser, the nu schulle hafue uti Scholen uti vore Kiöbsteder.

 


[1] Terentius (116-27 fvt.): romersk forfatter og videnskabsmand.

[2] Virgilius: Vergil (70-19 fvt.), romersk digter.

[3] in opusculo Ciceronis (latin): værker af Cicero (106-43 fvt.; romersk politiker og forfatter).

[4] in dialectica aliqua synceriori (latin): om logik og moral.

[5] in lectione veteris testamenti (latin): lektioner i Det Gamle Testamente.

Om kilden

Dateret
1521
Oprindelse
Kolderup-Rosenvinge, I.L.A.: Danske Recesser og Ordinanser af Kongerne af den Oldenburgske Stamme med Indledning og Anmærkninger (1824) .
Kildetype
Lov, forordning
Medietype
Tekst
Sidst redigeret
22. juni 2012
Sprog
Dansk
Udgiver
danmarkshistorien.dk