Brev fra menig Holger Petersen om affæren ved Lundby 1864

Kilder

Kildeintroduktion:

Holger Petersen deltog som 20-årig i affæren ved Lundby som menig soldat. Den følgende dag, 4. juli 1864, skrev han et brev til den ene af sine brødre. Her er gengivet et uddrag af Petersens brev.

"Det var med de bedste Forhaabninger og det bedste Humeur af Verden, at Kompagniet drog fra Nørresundby til Aalborg og marcherede sydpaa for at træffe Fjenden; Oberstlieutenant Beck holdt en smuk lille Tale til os. Underveis fik jeg det Hverv at forhindre Hundene i Bøndergaardene fra at gjøe, og mangen stakkels Bondemand maatte i den kolde Nat ud i den bare Skjorte og bringe Hunden ind i sin Seng. Jeg var nødsaget til at gaae frem med Strenghed og havde da ogsaa den Tilfredsstillelse, at min vanskelige Mission lykkedes fuldstændig. Vi marcherede hele Natten, og da vi om Morgenen kom til en Bakke, blev der meldt os, at Fjenden befandt sig nedenfor denne, forskandset bag Huse og Gjærder. Oberstlieutenant Beck haabede at tage dem alle ved et rask Angreb; han kommanderede et Bajonnetangreb, vi sluttede os tæt sammen og stormede paa med Hurraraab. Da sendte Tydskerne os den første salve, og dens Virkning var frygtelig! næsten Alle, baade dem, der vare trufne, og dem der ikke vare trufne, kastede sig plat paa Jorden, uden dog at have synderlig Dækning. Enkelte, deriblandt jeg, stormede længere frem; men da vi vare for Faa til at udrette Noget, maatte vi kaste os ned ganske nær ved Fjenden. Jeg laa i en lav Kornmark, men da jeg saae Kompagniet retirere, reiste jeg mig for at følge med, og nu hvislede Kuglerne omkring mig, indtil en af dem strejfede mit Venstre Laar og gik heelt igjennem det højre. Jeg reiste mig kort efter og humpede et lille Stykke fremad! men mit Blodtab var for stort, og udmattet sank jeg om i den Tanke, at det nu var forbi med mig. Imidlertid var det jo endda ikke saa slemt, og jeg slipper endogsaa for at faae Benet amputeret. Det faldt mig ikke ind, at Tydskerne vilde forlade Valpladsen saa hurtig, som de gjorde, uden at medtage alle Saarede og Døde, thi ellers havde jeg naturligvis ageret Død; nu var der ikke Andet for mig at gjøre end at lade mig hente af Ambulancen. Jeg blev derefter lagt paa en Bondevogn og kjørt til Hobro; det var en drøj Tour, da jeg var saa frygtelig udmattet, at jeg neppe havde min fulde Bevidsthed."

Om kilden

Forfatter(e)
Holger Petersen
Dateret
04.07.1864
Oprindelse
Petersen, Holger: "Soldatens beretning" i Byhornet, 23, 2, s. 58 (1994).
Kildetype
Brev
Medietype
Tekst
Sidst redigeret
25. august 2011
Sprog
Dansk
Udgiver
danmarkshistorien.dk