Bilag til Skoleloven, 29. juli 1814

Kilder

Kildeintroduktion:

Slutningen af 1700-tallet var i lyset af oplysningstiden præget af offentlig debat blandt borgerskabet, som også diskuterede uddannelsesspørgsmålet. Statsmagten fattede desuden interesse for skolen med henblik på at fremme almuens effektivitet med en øget vækst til følge. Det enevældige styre nedsatte derfor i 1789 en kommission til forbedring af de danske skolers retning med navnet Den Store Skolekommission.

I 1814 indførtes, på baggrund af kommissionens arbejde, en ny lov om almueskolevæsenet. De lærde skoler var indtil 1903 en skoleform for sig og udgjorde et selvstændigt seksårigt (fra 1871 syvårigt) skoleforløb, hvor man gik hele skoleforløbet igennem. Almueskoleloven regnes for den første reelle folkeskolelov i Danmark, idet der indførtes skolepligt for alle børn. Anordningerne var detaljerede, omfangsrige og omfattede helt konkret tre skolelove: en for København, en for købstæderne og en for landet. På landet var der skolegang hver anden dag, i byerne hver dag, og ferierne var tilrettelagt ud fra landbrugets behov for børnenes arbejdskraft. Mens indhold og omfang af de tre love varierede, var den overordnede formålsformulering vedrørende børnenes skolegang den samme: at danne gode kristne, nyttige og loyale borgere. Opdelingen af skolen eksisterede helt frem til 1958, hvor der ved en lovændring blev formuleret én fælles lov for den danske skole.

Dette er et bilag til Anordning for Almue-Skolevæsenet paa Landet i Danmark af 29. juli 1814. Det er en instruktion til læreren i hvorledes han skal håndhæve normer, hygiejne og varetage undervisningen af børnene. Det er lærerens pligt at sikre, at børnene bliver velopdragne og dannede mennesker. 

BILAGE.

A. INSTRUCTION FOR LÆRERNE I ALMUESKOLERNE PAA LANDET I DANMARK.

§. 1.

Skolelæreren bør paa det nøiagtigste holde sig Vor Anordning af 29de Julii 1814 om Almueskolevæsenet paa Landet i Danmark efterrettelig og efterkomme alt, hvad ham, i Overeensstemmelse med samme, af vedkom­mende Foresatte befales til Skolevæsenets Fremgang.

§. 2.

Han bør stedse foregaae Ungdommen med Exempel af et christeligt og sædeligt Levnet; samt ved beskeden Opførsel, lærerig Omgang og nyttig Veiledning søge at forskaffe sig den Agtelse, som ene kan give Underviis­ningen den sande Virksomhed og Kraft.

§. 3.

I sit Forhold mod Børnene bør han foreene Kierlighed med Alvorlighed, og vide at rette sig efter Børnenes Fatteevne og Gemytsstemning, samt vogte sig for at afskrække dem ved ublid Behandling; dog uden at forglemme sin Værdighed og Anseelse som Lærer.

§. 4.

Reenlighed er en nødvendig Egenskab hos velopdragne og dannede Mennesker, den er ogsaa vigtig med Hensyn til Helbredens Vedligeholdelse. Skolelæreren bør derfor omhyggeligen paasee, at Børnene holde sig reenlige.

Erfares det Modsatte, og det kan skiønnes, at det er Barnets egen Skyld, skal han advare dette; og, naar saadant intet frugter, giøre Barnet opmærk­sommere paa sig selv ved at afsondre det fra de øvrige Børn og anvise det en særdeles Plads i Skolen; hvorhos Forældrene, Værgen eller Huusbonden bør gives Underretning derom. Befindes det, at Skylden har været hos Forældrene, Værgen eller Huusbonden, da søger han at formaae disse til en bedre Omsorg for deres Børn eller Tyende; men dersom de vise sig for­sømmelige, anmelder han det for Sognets Skolecommission til sammes videre Beslutning.

§. 5.

Det er ogsaa vigtigt, at Børnene vænnes til Orden. I denne Henseende har Skolelæreren at paasee, at de, hver Gang de forlade Skolen, forvare deres Regnetavler samt Skrive- og Læse-Bøger paa et bestemt Sted, som Læreren skal anvise dem; saa bør han og have Tilsyn med, at Bøgerne holdes ordentlige og reenlige.

§. 6.

Skolelæreren har at agte paa, at Børnene vise ham den tilbørlige Ær­bødighed; derfor skulle Børnene hilse ham staaende, naar han kommer ind i Skolen, og ligesaa, naar han og de efter fuldendt Skoletid adskilles. Lige­ledes bør han venligen modtage og hiemsende dem, og ved blid Omgang og kierlig Behandling søge at vinde deres Tillid og giøre dem Underviis­ningen behagelig.

§. 7.

I de ved Anordningen bestemte Tider skal han hver Søgnedag[1] holde Skole for den Ungdom, som hører til hans District.

§. 8.

Skolestuen bør til alle Tider holdes reenlig og i det mindste feies tvende Gange om Ugen. Naar Skoletiden er forbi og Børnene ere hiemsendte, bør Vinduerne lukkes op og Stuen udluftes.

§. 9.

I Henseende til Børnenes Inddeling i 2 Classer, ligesom i alt andet Under­viisningen og Skoletiden vedkommende, har han paa det nøieste at efter­komme det, som desangaaende i Anordningen er foreskrevet.

§. 10.

Han bør med lige Omsorg og uden Forskiel antage sig alle Børns Under­viisning og Dannelse.

§. 11.

Fremfor alting bør Skolelæreren søge at opvække Lærvillighed hos Børnene. Dette vil ikke falde ham vanskeligt, naar han, fornemmelig ved Læsebøgernes Afbenyttelse, kommer Børnenes naturlige Nysgierrighed til Hielp, og ved fornuftig Veiledning søger at forvandle den til gavnlig Vide­lyst. Denne Hensigt vil bedst kunne opnaaes, deels ved fattelige Anmærk­ninger over det, som læses, deels ved Samtaler om enkelte Ting i Naturen, som falde i Sandserne; deels endelig ved lærerige Fortællinger, som give An­ledning til at vække Indbildningskraften og øve Hukommelsen; hvormed tillige bør forbindes en oftere gientagen Henviisning til den nyttige An­vendelse, der i sin Tid vil kunne giøres af de Kundskaber og Færdigheder, som Børnene skulle erhverve sig i Skolen. En saadan Læremaade bør især iagttages ved de mindre Børn i 1ste Classe, som mere behøve Veiledning til at tænke rigtigt over, hvad der giør dem opmærksomme, end Under­viisning i Ordets egentlige Bemærkelse.

§. 12.

For at giøre Underviisningen behagelig og nyttig for Børnene bør han beflitte sig paa et tydeligt Foredrag og nøie lægge Mærke til, hvorvidt Bør­nene have fattet det, som giennemgaaes eller læses.

I Henseende til Underviisningens forskiellige Dele bør den af ved­kommende Foresatte antagne Lections-Tabelle nøie følges, hvorved der ved en god Afvexling af Læregienstandene blive at paasee, at Børnene ikke beskieftiges med de samme Ting i længere Tid end een Time ad Gangen. 

§. 13.

Skolelæreren bør søge at anvende enhver i Underviisningen forekom­mende Leilighed til at lede og danne Børnenes moralske Tænkemaade. Især bør han tidligen indprente dem Agtelse for Sandhed og Retskaffenhed samt, ved at fremstille passende Exempler, øve deres Dømmekraft i at udfinde, hvad Forskiel der er mellem gode og slette Handlinger, og hvilke Følger de drage efter sig.

§. 14.

Ved Underviisningen i Religion har han især at beflitte sig paa et til Sagens Vigtighed svarende og værdigt Foredrag. Religionens Sandheder bør ei allene forklares for Forstanden, men tillige lægges Børnene paa Hiertet. Han bør derfor især udbrede sin Underviisning over de fatteligste Lærdomme og Grundsandheder, og af samme Aarsag ved smaae Børns Underviisning, ikke opholde sig ved den 4de og 5te Part af Catechismen[2], fordi de Sandheder, som deri indeholdes, ikke passe til denne Alders Fatte-Evne.

§. 15.

Underviisningen om Formiddagen begyndes altid med andægtig Sang og Bøn og endes med en kort Bøn og et Vers. Sangene bør vælges med Overlæg og saaledes, at Børnene kunne forstaae dem. Bønnen forretter Læreren saavelsom Børnene staaende. Kommer et Barn for sildigt[3], skal det staae udenfor eller ved Døren, indtil Bønnen er til Ende, for ei at for­styrre Andagten. For de smaae Børn søger Skolelæreren Leilighed til, ved at bibringe dem de første Begreber af Christi Lærdomme, tillige at forklare Bønnens Hensigt og giver dem passende Exempler derpaa; samt udtolker for dem et eller andet fatteligt Vers, som opgives dem til at læres udenad.

§. 16.

I Henseende til den øvrige Underviisning i Regning, Skrivning, Hi­storie og Geographie har han at rette sig efter det, som desangaaende i An­ordningen er fastsat, og den nærmere Veiledning, ham af Skolecommissionen gives. Ved Læsningen paasees at Børnene læse rigtigen, tydeligen og saaledes, at det kan skiønnes, at de vel forstaae Meningen. Ved Skrivningen paasees, at Børnene skrive saadanne Ting, som kunne hielpe til at udvide deres Kund­skaber i Forbindelse med det, som ved Underviisningen er foredraget; samt at det ikke ved Arbeidet tillades dem at sidde i en Stilling, som enten giver Anledning til slet Skrift eller endog kan være Helbreden skadelig. Saa bør og de ældre Børn flittigen øves til selv at føre i Pennen, hvad de have lært i Skoletimerne. Under Regneøvelserne søger Læreren tillige at vænne Børnene til at giøre Beregninger i Hovedet uden Hielp af Tavle eller Skrift. Paa Tavlen derimod bør de øves i at opsætte Regninger og Overslag, som kunne vorde anvendelige i det daglige Liv.

Med Underviisningen i Geographien forbindes en kort Udsigt over Landenes og især Fædrelandets Historie, ligesom og om deres Natur- og Kunst-Producter.

§. 17.

Da Underviisningen bør skee efter en bestemt Plan, saa skal Skole­læreren udkaste en Tabelle, som indeholder hans Forslag til de Slags Under­viisninger, han formener at være de meest passende til hver Dag i Ugen i de bestemte Timer, fra 1ste May til 1ste November og fra 1ste November til 1ste May, hvilket Forslag bliver, med Sognecommissionens Betænkning, at indsende til Amtsskoledirectionens Approbation[4] eller Forandring. Derefter skal Tabellen opslaaes i Skolestuen, paa det at enhver kan læse, hvad der i hver Time skal foretages.

Skolelæreren maae ikke, uden vigtige Aarsager, afvige fra denne Tabelle; og naar saadant skeer, bør han antegne det tilligemed Aarsagen dertil i sin Journal over Børnenes Skolefliid.

§. 18.

Ordenen, efter hvilken Børnene skulle sidde i Skolen, bliver at bestemme ved de anordnede Examina efter de derved meddeelte Characterer for Fliid og Fremgang saavelsom og for sædelig Opførsel; hvorved tillige iagttages, at Drengene og Pigerne sættes paa særskilte Bænker, saa at ikke begge Kiøn sidde imellem hinanden. 

§. 19.

Det skal være Skolelæreren tilladt at lade Børnene gaae ud af Skolen een Gang om Formiddagen og een Gang om Eftermiddagen, hver Gang eet Qvarteer for at forfriske sig.

§. 20.

Skolelæreren skal holde en ordentlig Protocol over alle Børn i hans Skoledistrict, som endnu ei have været til Confirmation, og som kunne søge Skolen fra den Tid, de have fyldt det 6te Aar.

§. 21.

Det paaligger Skolelæreren at paasee, at Børnene ikke forsømme Skolen eller Kirken. For at opfylde denne Pligt skal han i Journalen over Børnenes Fliid anføre, naar et Barn er kommet for sildigt eller ganske er udeblevet af Skolen. Ligeledes anmærkes deri, om det har været flittigt og anstændigt eller giort sig strafskyldigt. I denne Journal, som bør føres efter et af Amts-skoledirectionen meddelt Schema, anføres tillige, naar Skolen ikke er bleven holdt og af hvad Aarsag. Journalen maae altid være i Skolen, og efter For­langende forevises i Sognecommissionen og til de Medlemmer af samme eller andre Foresatte, som begiere at see den ved deres Besøg i Skolen. 

§. 22.

Et Barn, som oftere kommer for sildigt eller udebliver fra Skolen uden gyldig Aarsag, skal af Skolelæreren, naar det er Barnets Skyld, ligesaa mange Dage, som det er kommet for sildigt eller udeblevet af Skolen, udelukkes fra al Deeltagelse i de Fornøielser og Frieheder, der tillades de øvrige Børn. Men skulde Barnet saaledes vedblive en heel Uge, da skal Læreren desuden efter Omstændighederne flytte det een eller flere Pladse ned; og dersom en saadan Straf endnu ikke hielper, da har han at anmelde det for Sognets Skolecommission, som nærmere bestemmer, hvorledes et saadant Barn for gientagen Forsømmelse bør straffes. Er derimod Skylden hos Forældrene, Værgen eller Huusbonden, da forholdes efter Anordningens 17de §.

§. 23.

Skolelæreren haver i Henseende til Børn, som have smitsomme Syg­domme eller smittende Udslæt, at paasee Overholdelsen af Anordningens §§. 14 og 15.

Skulde Forældre eller Foresatte sende et Barn til Skolen, der har saadan Sygdom eller Udslæt, da bør Læreren ufortøvet sende det tilbage til dets Hiem og lade Forældrene, Værgen eller Huusbonden vide Aarsagen.

Saa bør han og anmelde det for Sognecommissionen til sammes videre Foranstaltning.

Iøvrigt paalægges Skolelæreren at iagttage de i Anordningerne om Vacci­nationen bestemte Forskrifter, samt efter bedste Evne at fremme Skoleung­dommens Vaccination.

§. 24.

Skolelæreren bør søge at befordre Børnenes gode Opførsel og Fliid, deels ved at opmuntre de sædelige og flittige, deels ved at paalægge de vanartige[5] og efterladne[6] en forholdsmæssig og til Forbedring sigtende Straf.

§. 25.

Han skal ved den ham betroede Skoletugt omhyggeligen vogte sig for Partiskhed, Lidenskab og deraf flydende Overilelse. Især maae han ved en forsigtig Uddeling af Opmuntringer og Straffe forebygge, at Børnene ikke ved Opmuntringerne forledes til Egennytte eller Forfængelighed, og at de ved Straffene hverken forhærdes eller giøres modløse.

§. 26.

De Børn, som udmærke sig ved Fliid og sædelig Opførsel, maae Skolelæreren belønne og opmuntre:

1)      ved at give dem Tilladelse til at øve sig i adskillige Lege, efterat Under­viisningen i Skolen er endt, naar Aarets Tid og Veirliget tillader det.

2)      ved at undervise dem, som have Lyst og Evne dertil, i at plante, pode og udføre andre deslige Haugedyrknings-Sysler;

3)      ved at betroe de sindigste og skikkeligste et Slags Opsigt over de øvrige ved deres fælles Lege.

4)      Ligeledes ventes det af Skolelæreren, at han, saafremt han er musik­kyndig, vil anvende Underviisning i at spille paa et eller andet Instru­ment som en Belønning for de flittige Børn, der findes skikkede til at modtage saadan Underviisning.

§. 27.

I Henseende til Straffene bør Skolelæreren især afholde sig fra al saadan Behandling, som enten kunde have skadelig Indflydelse paa Børnenes Legemer eller være den med Straffen tilsigtede Forbedring iveien.

Han maa aldrig tillade sig at give Børnene Ørefigen, Stød eller Slag med Haanden, at knibe dem eller bruge Skieldsord imod dem. Ligesaalidt maae han indføre nogen Skambænk eller Skamkrog, og overalt ingenlunde betiene sig af vanærende Straffe, som kunne qvæle Barnets Ærefølelse og mere tiene til at forhærde end forbedre det.

Foruden de Revselser, som i det foregaaende ere bestemte for Børn, der ei iagttage den fornødne Reenlighed, saavelsom for dem, der forsømme Skolen, har Skolelæreren et Tvangsmiddel mod de uskikkelige eller ulydige Børn ved ei at tillade dem at tage Deel i nogle af Legetimerne.

De Børn, som ere under 10 Aar, har han desuden Ret til at straffe med et lidet Riis; de større med en tynd Tamp[7] uden Knuder.

I Tilfælde, hvor Skolelæreren anseer de Straffe, som det er ham tilladt at bruge, for at være utilstrækkelige efter Forseelsens Beskaffenhed, bør han indberette det til Sognets Skolecommission og af samme vente nærmere Forholdsregler.

§. 28.

Ved den i Anordningens 28de §. ommeldte Underviisning for dem, som have været til Confirmation, bør Skolelæreren tage Anledning til at udvide og befæste de Kundskaber, som disse allerede forhen have erhvervet sig; samt især benytte sig af den Indflydelse, en saadan vedvarende Underviisning vil give ham til at giøre dem bekiendte med de Pligter, som deres modnere Alder og forandrede Vilkaar medføre, og saaledes efter Muelighed fremme Sædelighed, Fliid og huuslig Lyksalighed blandt Land-Almuen.

§. 29.

Med den ham anbetroede Ungdoms Forældre eller andre Foresatte bør Skolelæreren stedse søge at leve i god Forstaaelse. Han bør ved givne Leilig­heder underrette dem om deres Børns Opførsel og giorte Fremskridt samt efter Evne være dem behielpelig med gode Raad i Henseende til Børnenes Opdragelse. Naar de besøge Skolen, bør han ogsaa der venligen imodtage dem og tillade dem at være overværende ved Underviisningen; dog at denne ikke derved i nogen Maade afbrydes.

§. 30.

Med lige Omhu bør han efterkomme sine Pligter imod de Foresatte, som skulle have Tilsyn med hans Embedsførelse, samt villigen gaae dem tilhaande i deres Forretninger ved Skolevæsenet. Saa skal han og til Skole­commissionen indberette, naar der maatte møde Vanskeligheder eller Hin­dringer i Henseende til Skolevæsenets Fremme; og tillige giøre Forslag om de Midler, ved hvilke han formener disse kunne bortryddes.

§. 31.

Naar Skolelæreren tillige er Kirkesanger, bør han troeligen og ordent­ligen iagttage de ham i denne Henseende paaliggende Pligter. Til Lettelse og Hielp for ham skal der i hvert Sogn antages en Huusmand under Navn af Kirkebud, der skal udføre saadanne Ærinder, som det vilde falde Skole­læreren altfor besværligt selv at udrette. Hertil regnes især, at Kirkebuddet befordrer Embedsbreve imellem Præsterne og besørger Kirkens Reengiørelse m. v., som ham af Kirkesangeren maatte overdrages, dog alt under dennes Opsyn. For disse Forretninger tillægges Kirkebuddet en aarlig Løn, som Amtsskoledirectionen fastsætter og reparterer[8] paa dem, der nyde Indkomster af det nedlagte Degnekald.

§. 32.

Den Skolelærer, som tillige er Kirkesanger, bør selv forrette alt det øvrige, som vedkom Degne-Embedet; og, naar flere Skolelærere ere i eet Sogn, da skifte de hver sin Uge med at:

a)      læse Bønnen i Chorsdøren før og efter Gudstienesten;

b)      besørge Tillysningsbogen og Bedeseddelen for de Syge, førend Tiene­sten begynder, henlagte paa Prædikestolen og lade Præsten vide, naar  der synges paa det sidste Vers før Prædiken.                 

Iøvrigt fører Skolelæreren i Kirkebyen Ministerial- og Communion-Bogen samt den ugentlige Tillysningsbog, i hvilken han indfører alt, hvad det Almindelige angaaer, saasom: hvad Menigheden efter Sædvane bør tilkiende­gives om Solens Op- og Ned-Gang, Aarets Tid, første og sidste Tieneste, Skriftemaal, Altergang, Catechisation, Skolegang, Collecter, Visitatser, saavelsom hvad der ellers skal kundgiøres i Overeenssternrnelse med Anord­ningerne. Naar Tillysning til Egteskab, eller naar Lysning for Kirkegangs­koner eller Bøn for de Syge er at foretage, antegnes saadant af enhver Skolelærer for sit District i en dertil indrettet Bog.

§. 33.

Enhver Skolelærer forretter derimod allene, hvad der i hans District forefalder om Søgnedage ved ministerielle Forretninger saasom ved Brylluper, Liigbegiengelser[9] m. v.

§. 34.

Kirkebyens Skolelærer besørger allene Klokkernes Ringning Morgen og Aften samt til sædvanlig Gudstieneste, saavelsom Kirkens Reengiørelse, Alterklædernes Vask og Kirke-Uhrets Optrækning. Ligeledes antegner han efter Prædiken de Folk, som agte sig til Alters, og er tilstede ved Skrifte­maalet. For disse, ham især paalagte Forretninger nyder han det Tillæg i Løn, som ved Planen til Skoledistricternes Fordeling vorder bestemt.

§. 35.

Samtlige Skolelærere i Sognet staae hos hverandre i Degnestolen[10], og den, der er ældst i Embedet, staaer øverst. Hvor der ere 2 eller flere Skole­lærere i et Sogn, skal Høitidsofferet[11] deles lige imellem dem alle.

§. 36.

Sangen bestyres af den Skolelærer, som synger bedst; hvilket Skole­commissionen har at bedømme og forud at bestemme.

§. 37.

Enhver Skolelærer skal føre nogle af sine Skolebørn som bedst kunne synge, med sig i Kirken (hvilke der anvises Plads efter Anordningens §. 19), paa det at de tidligen kunne vænnes til ordentlig Sang og til Opmærksomhed under Gudstienesten, til hvilken Ende Skolelæreren Dagen tilforn[12] bør gien­nemgaae Sangen med Børnene.


[1] Søgnedag: hverdag (alle dage undtagen søn- og helligdage).

[2] 4. og 5. del af Luthers Katekismus handler om hhv. dåben og nadveren.

[3] Sildigt: sent.

[4] Approbation: godkendelse.

[5] Vanartig: uopdragen, uartig.

[6] Efterladen: forsømmelig, doven.

[7] Tamp: et strafferedskab af reb eller flere sammensnoede liner, undertiden med knude paa enden.

[8] Repartere: fordele.

[9] Ligbegængelse: begravelse.

[10] Degnestol: kirkesangerens stol i kirken.

[11] Højtidsoffer: offer (pengeafgift, -gave), der indtil 1919-20 ved de tre store højtider ydedes præster og kirkebetjente.

[12] Dagen tilforn: dagen før. 

Om kilden

Dateret
29.07.1814
Oprindelse
Kong Frederik den Siettes allernaadigste Forordninger og aabne Breve for Aar 1814, s. 265-274
Kildetype
Lov, forordning
Medietype
Tekst
Sidst redigeret
29. januar 2013
Sprog
Dansk
Udgiver
danmarkshistorien.dk