Indhold
 

Forord

[Om sammenligning af vestjyske andelsmejerier]

- [Rentabilitet]

- [Driftsomkostninger]

[Om andelsmejeriernes fremtidige muligheder]

- [Smør]

- [Skummetmælk]

[Om stigende opbakning til andels- og fællesmejerier]

[Om sammenligning af andels- og fællesmejerier]

[Opsamling]

[til top]

Beretning over Andelsmejerivirksomheden i Vestjylland.

…

Da jeg i dette Efteraar af Hr. Docent Fjord fik det Hverv, at foretage en Rejse omkring paa en Del Fælledsmejerier for at undersøge hvilke Midler, man paa disse benyttede for at kunne levere Skummetmælken frisk tilbage til Leverandørene, paatog jeg mig ved Siden af, efter Opfordring af Hr. Hofjægermester Friis til Duelund – Formanden i de forenede jydske Land­boforeningers Mejeriudvalg – paany at undersøge An­delsmejerivirksomheden og muligt erholde et Regnskabsopgjør, for derigjennem at bringe en større Klarhed over, hvorvidt der af denne ny Maade for de mindre Landmænd at faa Mælken udnyttet paa, tør ventes noget i Fremtiden.

Det skal straks pointeres, at naar der og med Rette, kunde indvendes mod det i Fjor foreliggende Materiale, at Virksomheden var i sin Begyndelse, og at der derfor ikke kunde drages Slutninger, som kunde siges at være berettiget, saa vil det samme kunne indvendes i Aar, ti om ogsaa der nu haves et Aars mere Erfaring, saa er det som Helhed for kort Tid, Mejerierne have bestaaet til, at en saa aldeles afvigende Mejeridrift, fra hvad man her til Lands tidligere har kjendt, kan være blevet saa rodfæstet, at det med Be­stemthed kan paapeges, som den Vej, der bør slaaes ind paa for de mindre Gaarde, særlig naar dertil kommer de nedadgaaende Konjunkturer, der omfatter saa godt som alle Landbrugsprodukter. Selvom Smørret er det Produkt, der forholdsvis er dalet mindst, haves der dog ingen Garanti for, at det fremdeles vil blive det Produkt, der vil blive mindst berørt af Krisen, om end der kan være Sandsynlighed derfor. Er imidlertid de Kjends­gjerninge, som jeg paa min Rejse har opsamlet, og som jeg i efterfølgende Beretning har søgt at gjengive i en saa tro Skikkelse som muligt, end ikke af den Art, at der kan fældes nogen afgjørende Dom over Andelsmejerivirksomheden, haaber jeg dog, at de maa indeholde nyttige Vink til Skjøn over, hvorvidt denne Maade for de mindre Landmænd at faa Mælken ud­nyttet paa, fortjener nogen videre Opmærksomhed.

Som nævnt i Beretningen fra sidste Aar, er det særlig den sydlige og vestlige Del af Jylland, hvor An­delsmejerierne have fæstet Rod, og det efter en saadan Maalestok, at der i Egnen med Esbjerg og Bramminge til Sydgrænse og Skjern til Nordgrænse findes omkring ved 40 Andelsmejerier, der alle ere fremstaaede i Løbet af 3 Aar; der er i indeværende Sommer paa ovennævnte Strækning opført 13 Andelsmejerier. Kortsagt hele denne Egn er nu saa opfyldt af Mejerier, at der højest er Plads til en 3-4 Stykker til, og det næsten udeluk­kende Andelsmejerier; men som nævnt i min forrige Beretning, har Andelsmejerierne ogsaa bredt sig til andre Egne i Landet. I Østjylland, Fyen og Sjælland dukker hist og her et Andelsmejeri op; der er i indeværende Sommer i ovennævnte Landsdele bygget en Del, men det nøjagtige Tal kan ikke opgives. Andelsmejerierne kan derfor siges at være i rask Udvikling, men dog stærkest i de Egne af Landet, hvor man skulde antage, at Forholdene vare mest ugunstige, særlig naar der ses hen til de tyndt befolkede Egne; men om dette ligger i, at man i Vestjylland gjennem Hjemmeproduktion eller Salg til Fælledsmejerier ikke har været i Stand til at faa Mælken saa godt udnyttet som i de bedre Egne af Landet eller det hænger sammen med Vestjydernes lidt større økonomiske Sans, skal jeg lade være uafgjort.

[til top]

[Om sammenligning af vestjyske andelsmejerier]

Paa min Rejse har jeg ialt besøgt 18 Andelsmeje­rier, baade ældre og yngre, og fra 11 af disse har jeg erholdt et mer eller mindre udførligt Regnskab, ligesom jeg ved Siden af har erholdt et udførligt Svar paa en Række Spørgsmaal, som jeg skriftlig havde opstillet til Besvarelse. Et Uddrag af det Regnskab, jeg saaledes er kommen i Besiddelse af, fremsættes i omstaaende Tabel I opgjort paa samme Maade, som i forrige Be­retning, kun med Tilføjelse af et Par Rubriker mere.

Ved denne Opgjørelse, som er benyttet i Tabel I, bliver det muligt at gjøre en Sammenligning mellem de enkelte Mejerier indbyrdes. Hvert Mejeri har nemlig sin egen Maade at opgjøre Regnskabet paa, og navnlig er der stor Forskjel paa den Sum, der aarlig henlægges til Afbetaling af Anlægskapitalen. Enkelte Mejerier tager dette Afdrag fra Smørpengene, og det, der da bliver tilbage, bliver paalignet den Mælk, der har været leveret til Mejeriet, medens den skummede Mælk, Kjærne­mælken og Vallen leveres frit tilbage. I de fleste af Mejerierne er det indrettet saaledes, at hvem, der ønsker det, kan lade Skummetmælken lave i Ost, og Pengene der indkommer for Osten, tilfalder da disse i Forhold til den Mælk, de har ladet oste, og faar tillige Vallen frit tilbage. I nogle Mejerier er det indrettet saaledes, at alle der vil, nok kan lade Mælken lave i Ost, men Osten sælges paa Mejeriets Regning, Vallen leveres da tilbage til 1 Øre Kanden. Nogle af Mejerierne afregner imidlertid den nymalkede Mælk efter samme Regel, som Fælledsmejerierne, nemlig med 14 Øre pr. Kande, naar Smørret koster 98 Øre. Skummetmælken og Kjærne­mælken leveres tilbage for 4 Øre, i enkelte Mejerier til 5 Øre pr. Kande og Vallen til 1 Øre pr. Kande. Hvad der indkommer mere for Skummetmælken – gaaende ud fra, at Smørret betaler den ny malkede Mælk – end Driftsudgiftsudgifterne beløber sig til, bliver saa ved Aarets Slutning fordelt paa Aktionærerne i Forhold til det Antal Pd. Mælk, de har leveret. Dette kaldes Overskudet som Mejeriet har givet. – Paa Grund af denne flersidige Maade, hvorpaa de enkelte Mejerier op­gjør deres Regnskab paa, har jeg valgt den foreliggende ensartede Regnskabsform.

[Rentabilitet]

For at faa et Skjøn over, hvorvidt et Mejeri svarer sig, behøves der kun nogle enkelte Talstørrelser, nemlig, hvor mange Pund Mælk, der er leveret til Mejeriet, hvor mange Penge det solgte Smør har indbragt samt hvad Driftsudgifterne har beløbet sig til; ud af disse 3 Talstørrelser haves der et Grundlag til Bedømmelse af Mejeriets Rentabilitet. Tallene, der angiver, hvor mange Pund Mælk der er forbrugt til et Pund Smør, hvor mange Pund Smør der er produkseret, samt hvad Smørrets Gjennemsnitspris har været, haver vel nok Betydning, idet de kan bidrage til at oplyse de første, men kommer

[Tabel I]

dog i 2den Rang. I den foreliggende Opgjørelse har jeg gaaet frem paa samme Maade som i forrige Beret­ning, nemlig først at se, hvad Smørret har betalt den nymalkede Mælk med, og derefter fordelt Driftsudgifterne dels paa den nymalkede Mælk og dels paa den skum­mede Mælk og Kjærnemælk, gaaende ud fra, at der af 100 Pund nymalket Mælk bliver 94 Pund Skummetmælk og Kjærnemælk. Ved Bruttoindtægten af 1 Pund ny­malket Mælk har jeg ligesom sidst sat den skummede Mælks Værdi lig med 1,596 Øre pr. Pund eller 6,383 Øre pr. Kande, hvilket svarer til en Forhøjelse af 1,5 Øre pr. Pund sød Mælk. Der kan vel indvendes, at Prisen paa Skummetmælken er sat for høj, men da 6 Øre er den Pris, den skummede Mælk i Almindelighed sættes til, hvor det ikke bestemt kan paavises, at den er udbragt i mere eller mindre, saa har jeg heller ikke været bange for i dette Tilfælde, at sætte den til en lignende Værdi, da det maa antages, at er der nogen Steder, hvor Skummetmælken kan udbringes i 6 Øre, bliver det i de smaa Landhusholdninger.

Mejerierne Nr. 2, 3, 4, 6 og 7 ere de samme, som der er meddelt Regnskab fra i forrige Beretning, hvorfor jeg for Sammenlignings Skyld har ladet dem beholde deres tidligere Nr. Mejerierne Nr. 1 og 5 har jeg der­imod været forhindret fra at besøge, paa Grund af, at de vare hjemsøgte af Sygdom. De øvrige ere nye Mejerier, hvorfra der ikke tidligere har været meddelt noget Regnskab.

For Sammenlignings Skyld vilde det have været heldigere, om Regnskabet for alle Mejerier havde om­fattet den samme Tid; vel omfatter de fleste Regnskaber et helt Aar, men for Mejeriet Nr. 2 ligger Regnskabet et Aar tilbage, og for Nr. 4 er tilnærmelsesvis det samme Tilfældet, hvilket skyldes at disse 2 Mejerier havde opgjort Regnskabet til de i Tabel l angivne Tider.

Ved at sammenligne Regnskabet fra de forskjellige Mejerier, ses det, at de Mejerier, hvis Regnskab ligger længst tilbage, bliver mere gunstig stillet end de andre, idet Smørret i de sidste Par Aar stadig er dalet i Pris. Mejeriet Nr. 2 har solgt Smørret til en Gjennemsnitspris af 110,2 Øre, og Nr. 4 til 109 Øre, medens Gjennem­snitsprisen for de andre Mejerier ligger en Del lavere, naar undtages Mejeriet Nr. 3. Smørrets Gjennemsnits­pris vil for en stor Del afhænge af, hvor stor den Mælkemængde har været, som Mejeriet til de forskjellige Aarstider har behandlet. For tydelig at illustrere dette, skal jeg i nedenstaaende Tabel II oplyse, hvorledes Leverancen af Mælk til Mejeriet Nr. 4 har stillet sig i de enkelte Maaneder i den Tid Regnskabet omfatter, hver Maaned beregnet til mellem 4-5 Uger.

[Tabel II]

Af Tabel II ses det, at Mælkemængden, der har været leveret til Mejeriet, der, som allevegne har været størst i Juni og Juli Maaneder, men tillige at Sving­ningerne for de øvrige 10 Maaneder ikke ere saa store, som i mange andre Mejerier, herved opnaas, at der haves en nogenlunde rigelig Mælkemængde i den Tid, da Pri­sen paa Smørret er højest. Den bageste Talrække op­lyser paa en slaaende Maade, hvilken Indflydelse det faar paa Mejeriets Rentabilitet, om der haves megen Mælk i den Tid, da Smørret koster mest, ti medens Smørret i den daarligste Tid kun har betalt Mælken med 3,14 Øre pr. Pund bliver 1 Pund Mælk i den bedste Tid betalt med 4,77 øre. – Lignende Opgjørelser ere, vel langt fra ukjendte for de fleste Landmænd, idet Smørprisernes Varieren til de forskjellige Aarstider har været temmelig konstant i en Række Aar, men naar jeg omtaler det her, er det for yderligere at illustrere, hvilken Indflydelse en tidlig Kælvningstid faar paa det aarlige Udbytte, og at det derfor er noget der bør stiles efter indenfor rimelige Grænser, i hvilken Retning de mindre Landmænd sikkert har lettere ved at gjøre For­andring end de større.

Ved at betragte Tabel I ses det, at de Mejerier, hvor Regnskabet omfatter samme Tidsrum, ogsaa omtrent har givet det samme Udbytte. Forbrug af Mælk til et Pund Smør har tilnærmelsesvis været ens, ligesom den Pris, der er opnaaet for Smørret, heller ikke er meget afvigende. Et Spørgsmaal, der tidt har været draget frem, er, om ikke det vilde være heldigere at opføre smaa Mejerier, som kun modtog Mælk fra et begrænset Antal Leverandører. For at bidrage lidt til Klarhed af dette Spørgsmaal, har jeg opført et Regnskab fra Mejeriet Nr. 13, som kun har 20 Leverandeurer, der levere Mælk af 136 Køer. Det viser sig imidlertid, at uagtet det er det Mejeri, der har leveret det størst Antal Pund Mælk pr. Ko i Løbet af et Aar, det dog er det Mejeri, der giver det mindste Nettoudbytte pr. Pund Mælk, der er leveret til Mejeriet, kun Meieriet Nr. 11 udviser en lidt lavere Nettoudbytte pr. Pund Mælk; det tør vistnok slaaes fast, uagtet Regnskabet fra et enkelt Mejeri ikke siger meget, at de store Mejerier ere fuldt saa rentable, som de smaa, da Driftsudgifterne paalignet den ind­vejede Mælk, snarere ville blive større i de smaa Meje­rier end omvendt. Der kunde ganske vist være Grund til at antage, at Transportudgifterne forholdsvis vilde blive mindre, hvor Mælken kun skal hentes fra et be­grænset Antal Leverandører, der ikke ligger Mejeriet fjærnt, men til Gjengjæld vil Udgifterne til Folkehold og Kul blive forholdsvis større i de smaa Mejerier end i de større.

[Driftsomkostninger]

Ved Opførelsen af Driftsudgifterne har jeg ligesom i forrige Beretning opført alle de løbende Driftsudgifter vedrørende Folkehold, Transport af Mælken, Kulforbrug, Reparationer m. m., som Mejeriet har haft i den Tid, Regnskabet omfatter, og dertil lagt 8 % af Anlægssummen til, hvilket omtrent vil svare til 7 % af den Kapital, der staar i faste Bygninger, og 10 % af, hvad der staar i Maskiner og andet Inventar, men det maa bemærkes, at denne Opgjørelse er ren kalkulatorisk. Mejerierne ere nemlig saa godt som alle indrettede paa at afbetale den Kapital, der er sat fast i Bygninger og Maskiner, i Løbet af nogle faa Aar, hvorfor de istedetfor 8 % opfører 20-30 % og endnu mere af Anlægssummen paa Driftsudgifterne, men da Mejerierne paa denne Maade ville blive udbetalt i 5 -3 Aar, vilde det give et falskt Billede, at opføre dette Afdrag paa de ordinære Driftsudgifter. Med denne Maade, jeg har valgt at opgjøre paa, kan der indvendes, at 10 % til Renter og Afdrag paa Maskiner og Inventar er for lavt sat, men selvom der sættes 15 % istedet, vil det kun faa en meget ringe Indflydelse paa Regnskabets hele Opgjør, da det for et af de større Mejerier kun vil for­øge Driftsudgifterne med ca. 150 Kr. For bedre at kunne gjøre en Sammenligning mellem Driftsudgifterne paa de enkelte Mejerier, skal jeg for nogle af Mejerierne give en Udsigt over de væsentligste Udgiftsposter.

[Tabel III]

Af Tabel III ses det altsaa, at den Post, der særlig er udsat for Svingninger, er Mælketransporten, som for de 8 Mejeriers Vedkommende gaar fra 0,08 til 0,18 Øre pr. Pund Mælk, der er leveret til Mejeriet. At Trans­portudgifterne er underkastet saa store Svingninger, skyldes simpelthen Mejriets mere eller mindre heldige Beliggenhed i Forbindelse med Egnens Folketæthed. Den anden Post vedrørende Driftsudgifterne nemlig Folke­holdet, synes derimod at være tilnærmelsesvis ens for de 7 Mejerier, og hvad de øvrige Driftsudgifter angaar, maa de omtrentlig staa i et bestemt Forhold til Meje­riets Størrelse. Ved at gjennemgaa Regnskabet fra de enkelte Mejerier, fremgaar det, at de alle arbejder under temmelig ensartede Forhold, der er ikke store Varia­tioner, hverken paa Brutto- eller Nettoudbyttet pr. Pund nymalket Mælk. Forbrug af Mælk til 1 Pund Smør viser sig omtrent ens for alle Mejerier, med Undtagelse af Nr. 2, som gaar op til over 30 og Nr. 4, der knap naar 28 Pund. Ved Forbrug af Mælk til 1 Pund Smør er jeg kun gaaet fra Salgsvægten, disse Tal kan nemlig faas ganske paalidelige ved at dele den samlede Smør­produktion, som er afregnet, ind i det Antal Pund Mælk, der er leveret til Mejeriet. Forbrug af Mælk til l Pund Smør friskkjærnet, har jo ganske vist sin Betyd­ning forsaavidt, som man derigjennem kan faa et Skjøn over Svindets Størrelse, men da det har været forbundet med Vanskeligheder, at faa ganske paalidelige Tal, har jeg udeladt denne Rubrik, Forbrug af Mælk til 1 Pund Smør. Salgsvægt har vel været noget større end man paa de store Gaarde er vant til, som vistnok for en Del ligger deri, at der altid bruges noget Mælk i Hus­holdningen, hvilket ofte udtages af Middagsmælken, som er betydelig federe end Morgen- og Aftenmælken. Ved at sammenligne Nettoudbyttet af et Pund nymalket Mælk i det foreliggende Regnskab med det i forrige Aar offentliggjorte, ligger det i sidste lidt lavere vel omtrent 1 Øre pr. Kande, hvilket dels ligger i, at den Mælk, Mejerierne har arbejdet med, har været magrere, og dels i, at Smørpriserne er dalet en Del.

[til top]

[Om andelsmejeriernes fremtidige muligheder]

Efter denne foreløbige Udsigt over Regnskabet fra de 11 Andelsmejerier, skal jeg gaa over til at afhandle de mere almindelige Spørgsmaal vedrørende Mejeriernes Stilling i Øjeblikket, for muligvis derigjennem at faa lidt Klarhed over, hvilke Fremtidsudsigter de gaar imøde. De Oplysninger, jeg i saa Henseende skal fremlægge, ville alle blive paa Basis af de mundtlige og skriftlige Beretninger, jeg har modtaget fra Meje­riernes Bestyrelser og Leverandører.

[Smør]

Et Spørgsmaal, som jeg saaledes har stillet til alle Mejeriejerne er, om det har været forbunden med nogen større Vanskelighed at faa Smørret afsat til en rimelig Pris, samt hvor mange Gange Topnoteringen ikke var naaet. Dette Spørgsmaal fandt jeg saa meget mere Anledning til at faa Klarhed over, som det jo­ sidste Vinter ved Udstillingerne i Kjøge og Tisted viste sig at ingen af Fællesmejerierne opnaaede nogen Præmie for det af dem udstillede Smør, samt at det ved nær­mere Undersøgelse viste sig, at den Pris som Fælleds­mejerierne i Thy fik for Smørret laa indtil 4. Øre under Smørudvalgets Topnotering. Som Følge deraf kunde der være alvorlig Grund til at befrygte, at det laa udenfor Fælledsmejeriernes Rækkeevne, at produksere Smør, der kunde gaa under Navn af 1ste Klasses Vare. Jeg var derfor særlig nysgjærrig efter at faa fat i Mejeriernes Afregningsbøger for at erfare, hvilken Pris Smørret var solgt til de forskjellige Arstider, samt ligeledes at faa Oplysning om, hvor stort Svindet havde været. Resultatet af disse mine Undersøgelser har da ført til, at af de 5 Mejerier, Nr. 2, 3, 4, 6 og 7, har kun Nr. 2 for 3 Sendinger og Nr. 6 for en Sending ikke opnaaet Topnotering, hvorimod de i den øvrige Tid har faaet ligesom de 3 andre 2 Øre over Topnoteringen uden Fradrag for Fragt. Mejeriet Nr. 7 har endog i det sidste halve Aar Regnskabet omfatter erholdt 3 Øre over Topno­teringen uden at det var forlangt af Mejeriet. Nr. 7 er ogsaa det Mejeri, der opviser det mindste Svind, nemlig knap ¾ %, for de andre Mejerier udgjør Svindet fra 1 til 2 % som Gjennemsnit for hele Aaret. Fra de nye Mejerier, hvorfra der her er meddelt et Regnskabsopgjør, havde et Par Vanskeligheder i den førete Tid med at faa Smørret afsat, og maatte for enkelte Sendinger gaa noget under Topnoteringen. Dette hidrørte særlig derfra, at Mejerierne begyndte deres Virksomhed i Forsommeren, paa den Tid, da Markedet var overfyldt med Smør. Det varede dog ikke længe, inden de fik faste Kjøbere til Smørret, og har stadig siden den Tid opnaaet 2 Øre over Topnoteringen. Det er der med godtgjort, at Mejerierne kan lave et Produkt, som ikke mangler Afsætning til ordinære Priser. Smørret fra de omhandlede Mejerier er solgt til flere forskjellige Grosserere. Ganske enkelte sender det direkte til England, men har derved ikke opnaaet højere Pris for Smørret end de, der sælge det hjemme.

Naar nu, som Tilfældet var sidste Vinter, at Fællesmejerierne ikke kunde komme i Betragtning ved de 2de Udstillinger i Kjøge og Thisted, troer jeg, det kunde være paa sin Plads i Forbindelse hermed at undersøge, hvori Grunden dertil kunde ligge, omend­skjøndt jeg allerede for ½ Aar siden i ”Vort Landbrug” har fremsat, hvad jeg ansaa maatte bære Skylden. Sagen er den, at de Mejerier, der havde udstillet Smør i Kjøge og Thisted, vistnok udelukkende vare Fælledsmejerier, efterdi der i Thisted Amt og, saavidt jeg veed, heller ikke paa Sjælland fandtes nogen Andels­mejerier, med Undtagelse af et Mejeri nede i Stevns, der blev opført forrige Sommer. Paa Mors er der et Par Mejerier paa over 100 Leverandører, der gaar under Navn af Andelsmejerier, det ene af disse ejes af 16 Aktionærer, det andet af 4, men Hovedsagen er dog, at det meste af den Mælk, der kommer til Meje­riet, kjøbes, hvorfor disse 2 Mejerier paa det aller nærmeste maa gaa i Klasse med Fælledsmejerierne, og da det ifølge Sagens Natur maa være lettere for Andelsmejerierne at lave godt Smør end Fælledsmejerierne, maa der skjælnes mellem disse to Slags Institutioner. Fælledsmejerierne har nemlig langt vanske­ligere ved at faa en ren og frisk Mælk at behandle end Andelsmejerierne, idet mange af Fællesmejerierne ikke har nogen Kontrakt oprettet med Leverandørerne, dette er i alfald Tilfældet med de fleste af Mejerierne i Thisted Amt, hvorved de altsaa bliver prisgivet Leverandørerne. Der høres derfor ogsaa jævnlig Klager over, at det er umuligt at faa Leverandørerne til at behandle Mælken saaledes, at den kan komme frisk til Mejeriet, men Mejerierne staa magtesløse overfor dette Spørgsmaal, af Frygt for, hvis de skrider ind, at miste Leverancen af Mælken. Følgen deraf er ogsaa, at Smørret efter en saa daarlig behandlet Mælk nødvendigvis maa blive en daarlig Handelsvare. Ander­ledes forholder det sig med Andelsmejerierne, hvor alle Leverandørerne ere bundne ved en Kontrakt til at skulle levere Mælken i sød Tilstand til Mejeriet, og hvor Mejeristen har Ret til at sende Mælken tilbage, saasnart der gives Anledning dertil. Men naar Meje­riet kan faa en ren og frisk Mælk at behandle, er det indlysende, at en dygtig Mejerist ogsaa er istand til af lave Smør, der kan stemples som god Handelsvare. I den første Tid, da Andelsmejerierne begyndte deres Virksomhed, var der flere, der fik Mælken sendt tilbage med Paaskrift ubrugelig, men efterhaands er det nu kommet saa vidt, at det ialfald af de Fleste anses for en Skam at faa Mælken tilbage med ovennævnte Paaskrift. De Foranstaltninger, som i Andelsmejerierne ere trufne for at kunne faa Mælken frisk til Mejeriet, bestaar i, at Leverandørerne i Kontrakten har forpligtet sig til straks efter Malkningen at opsi Mælken i rene Spande, og opbevare disse i koldt Vand, til den afhentes af Mejeriet, om Sommeren kjøres der 2 Gange, saale­des, at baade Morgen- og Middagsmælken afhentes til Mejeriet straks efter Malkning, og kun Aftenmælken staar over hos Leverandøren til næste Morgen.

[Skummetmælk]

Efter at have paavist, at det ikke er forbundet med nogen større Vanskelighed for Mejerierne at faa Smørret afsat til ordinær Herregaardspris, skal jeg gaa over til at omtale Skummetmælkens Anvendelse. ­De første Andelsmejerier, som kom frem, var alle baseret paa Ostelavning. De 7 Mejerier, hvorfra jeg leverede et Regnskabsoversigt i forrige Beretning, havde indtil den Tid ladet den meste Skummetmælk lave i Ost, som de havde afsat til en Pris af 16-18 Øre pr. Pund, det første Aar havde et enkelt Mejeri endog afsat Osten til 22 Øre pr. Pund, naar Ostene vare 2-3 Maaneder gamle. Imidlertid er der i Løbet af det sidste Aar indtraadt en Forandring med Hensyn til Osteproduktionen, idet der har begyndt at vise sig Vanskeligheder ved at faa Osten afsat til en nogenlunde rimelig Pris. Flere af de ældre Mejerier har derfor været nødt til at indskrænke Ostelavningen til Leverandørernes eget Forbrug, medens den meste Skummetmælk er leveret tilbage, kun nogle enkelte Mejerier ere vedblevne med Ostelavning. Flere af Mejerierne havde i indeværende Aar solgt Osten til en fast Pris af 16-16½ Øre pr. Pund og enkelte af disse havde igjen fornyet Kontrakten til samme Pris, hvor­imod det for andre viste sig umuligt at faa Osten afsat til ovennævnte Pris. Følgen af denne betydelige Dalen i Ostepriserne har ogsaa ført til, at de fleste af de Mejerier, som er opstaaet i de sidste Par Aar, har indrettet sig paa at tage det meste af Skummetmælken tilbage, og flere af de ældre Mejerier har som overfor nævnt været nødt til at slaa ind paa samme Vej. I det følgende Aar vil de Mejerier, som laver Ost, udover hvad Leverandørerne selv forbruge, vist næppe udgjøre mere end 20 %. Den Ordning, Mejerierne har truffet med Hensyn til, at Leverandørerne tager Skummetmælken tilbage, er sikkert heldigt for Egnens Agerbrug. I Vestjylland spiller Opdrættet en stor Rolle, der altsaa ikke behøver at lide mindste Af­bræk, hvor Skummetmælken tages tilbage, og det tør sikkert drages udenfor al Tvivl, at Skummetmælken med større Fordel kan udbyttes i de smaa Landbrug, hvor der haves tilstrækkelig Affald at supplere den med, end om man vilde lægge sig efter Svinehold paa selve Mejerierne; jeg synes at have gjort den Erfaring, at det er meget sjældent, at der indtræder Uheld i de smaa Svinebesætninger, medens dette navnlig i de sidste ­Aar tidt har været Tilfældet i de store, og Grunden dertil kunde muligvis være den, at foruden den større Opmærksomhed, der i de smaa Landbrug kan skjænkes de enkelte Dyr, er man ogsaa der istand til at byde disse et mere alsidigt Foder, end det er muligt, hvor Svineholdet er knyttet til Mejerierne. – Hvor altsaa Mejerierne indrettes paa at Skummetmælker leveres tilbage, blive disse at stemple som rene Smørfabriker, og som saadan udøver de uden al Tvivl den mest frugtbargjørende Indflydelse i de Egne, hvor de dukker frem.

[til top]

[Om stigende opbakning til andelsmejerierne]

Naar jeg paa min Rejse søgte at skaffe mig paalidelig Oplysning om, hvorvidt Andelsmejerierne havde været til Fordel for Egnen i sin Almindelighed, saa har saa godt som alle Beretninger, jeg har modtaget været enige i, at Andelsmejerivirksomheden har været en betydelig Løftestang for Egnens Agerbrug. Det er en Selvfølge, at jeg for at erholde paalidelige Oplysninger om den Sag, kun henvendte mig til saa­danne, som jeg var sikker paa kunde give en nogenlunde uhildet Dom. Af de Oplysninger jeg erholdt fremgaar det, at der næsten i alle Mejeridistrikter kunde findes en­kelte utilfredse Leverandører, der navnlig i indeværende Sommer, da Smørret gik saa langt ned i Pris, syntes at Forskjellen paa Prisen af alm. Bøndersmør, og den Pris Mejerierne opnaaede var for lille, og derfor ikke mente, at have haft nogen Fordel af at gaa med til at levere Mælk til Andelsmejerierne, men alle Beretninger jeg har modtaget vedrørende denne Sag ere ogsaa enige i at udhæve, at dem der er mødt frem med slige Klager, var saadanne, som iforvejen ikke havde noget Begreb om, hvilken Indtægt de havde haft af den Mælk, de havde produkseret. At Mejerierne Aar for Aar vinder i Tillid, derom vidner ikke alene det store Antal Mejerier, der aarlig opføres, men ogsaa i den Tilslutning, de ældre Mejerier ere Gjenstand for, idet de stadig knytter nye leverandører til sig. I den første Tid, da Andelsmejerierne kom frem, var der i hvert Distrikt altid en større eller mindre Flok, som holdt sig udenfor, men efterhaanden ere de Fleste af disse gaaet med, og i enkelte Mejeridistrikter er nu alle op­taget, af dem som fra Begyndelsen holdt sig udenfor. Enkelte af de ældre Mejerier have saaledes haft en Tilgang af Leverandører af indtil ¼ af hvad de begyndte med. De Beretninger jeg har modtaget lyde næsten alle paa, at der nu fodres bedre end tidligere, mange af dem, der ikke tidligere skjænkede Indtægten gjen­nem Mælken nogen Opmærksomhed, har nu faaet øjnene op for, at det nok lønner sig at ofre noget paa Mælkens Produktion. Det er nu ganske almindeligt, at der i et enkelt Mejeridistrikt i Vinterens Løb forbruges 12-14 Vognladninger indkjøbte Foderstoffer, og det endog i Egne, hvor der ikke tidligere blev op­fodret saameget som et Pund af disse. Sædskiftet er ogsaa blevet forbedret, idet der nu ialfald af mange bliver dyrket Rodfrugter, hvilket ligeledes i mange af Mejeridistrikterne tidligere var ukjendt. Selve Koholdet lægges der ogsaa i flere Egne Vind paa at faa forøget, i enkelte Distrikter er Koholdet forøget med 15-20 %. Som Tabel I viser er Mælkemængden i Gjennem­snit pr. Ko, der leveres til Mejerierne, ikke stor, og viser altsaa, at der paa Mælkeproduktionens Omraade ikke er saa lidt at stræbe frem efter endnu. Ved Op­gjørelsen af, hvormegen Mælk der er leveret til Meje­riet pr. Ko, maa det ganske vist tages i Betragtning, at der for hver Leverandør tillige er en Husholdning, som maa forsynes med Mælk; i flere af Mejeridistrikterne produksere Leverandørerne selv det Smør, de­ forbruge i Husholdningen, hvortil der jo medgaar en betydelig Brøkdel af den samlede Mælkemængde, men uafset herfra maatte der kunne stilles større Fordringer til Køernes Mælkeydelse. Grunden til at Mælkeydelsen ikke er saa stor som den kunde ønskes, ligger sikkert heri at der af mange endnu fodres tarveligt, og at de derskende Kobesætninger, som næsten allevegne er et Krydsningsprodukt af Kortkorn, ikke er nogen rigtig Malkerace. At der holdes paa Korthornsblandinger er nærmest for Opdrættets Skyld. Om end der i Tabel I er opført Gjennemsnits-Mælkeydelsen pr. Ko, samt Gjennemsnits-Koantallet pr. Leverandør, skal jeg ved Siden af for 5 af Mejerierne i Tabel IV give en Oversigt over Koantallet hos de 3 største og de 3 mindste Leverandører, samt hvor mange Pund Mælk hver af disse have leveret til Mejeriet i den Tid Regn­skabet omfatter paa Tabel I.

[Tabel IV]

Af Tabel IV ses det altsaa, at Leveringen af Mælk ikke staar i noget bestemt Forhold til Koantallet, idet en Leverandør med 12 Køer til Mejeriet Nr. 7 har leveret samme Antal Pund Mælk, som en anden Leve­randør med 16 Køer. Det fremgaar tillige af Tabellen, at det ikke er nogen ubetydelig Indtægt en Leverandør med 2 Køer kan have gjennem Mælken, som han ved at levere til et Andelsmejeri faar udbyttet i samme Værdi pr. Pund, som Leverandører med et Kohold af 16 Køer, og derover.

[til top]

[Om sammenligning af andels- og fællesmejerier]

Vil vi efter denne Oversigt over Andelsmejerierne søge at drage en Sammenligning mellem disse og Fælledsmejerierne, for derigjennem at faa Klarhed over hvilken af disse 2 Institutioner, det er fordelagtigst for de mindre Gaarde at afhænde Mælken til, saa vil en saadan Sammenligning ikke falde vanskelig. Som allerede omtalt i forrige Beretning, er den Pris Fælleds­mejerierne giver for en Kande nymalket Mælk, som almindelig Regel 1/7 af Smørudvalgets Topnotering, altsaa 14 Øre, naar Smørret koster 98 Øre, samt hvor Tilbagelevering af den skummede Mælk finder Sted, sker dette mod et Vederlag af 4 Øre pr. Kande med Undtagelse af ganske enkelte Mejerier, der levere den tilbage for 3 og 3½ Øre pr. Kande, men der er ogsaa Egne, hvor der maa betales 5 Øre pr. Kande Skummetmælk, ligesom der ogsaa er Fælledsmejerier, der endnu betaler den nymalkede Mælk med 1/7 pr. Kande efter laveste Top- eller lste Klasses Notering. 1/7 af Topnoteringen pr. Kande nymalket Mælk er beregnet paa at skulle dækkes ved Smørsalg, gaaende ud fra, at der forbruges 28 Pd. Mælk til 1 Pd. Salgssmør. I Tabel I ses det, at Forbrug af Mælk til 1 Pd. Smør er 29 Pd., saa selvom der ogsaa er opnaaet 2 Øre over Topnoteringen for Smørret, vil den nymalkede Mælk betalt efter ovennævnte Regel dog ikke fuldt dækkes gjennem Smørsalg, men hvad der kommer til at mangle bliver dog en ren Ubetydelighed. Gaaende ud fra at Smørret i Andelsmejerierne betaler Mælken med samme Pris, som den Leverandørerne erholde fra Fælledsmejerierne, saa vil den Pris Andelsmejerierne kunne levere Skummetmælken tilbage for være lig med hvad Driftsudgifterne beløber sig til pr. Pd. Skummetmælk, og som for de 11 Mejerier gaar op til 0,63 Øre pr. Pd. i Gjennemsnit eller 2,5 Øre pr. Kd. Det vil med andre Ord sige, at medens Leverandørerne til Fælledsmejerierne maa betale 4 Øre pr. Kd. Skummetmælk, kan de i de fleste Andelsmejerier have den tilbage for 2 ½ Øre, der bliver altsaa en Forskjel af 1½ Øre pr. Kd. Skummetmælk til Fordel for Andelsmejerierne. Endnu mere ugunstig stiller Fælledsmejerierne sig i Forhold til Andelsmejerierne, saasnart den nymalkede Mælk bliver betalt med 1/7 af laveste Topnotering, eller der maa betales 5 Øre pr. Kd. Skummetmælk, eller maaske slet ikke leveres tilbage. Forskjellen bliver da saa iøjnefaldende, at der ikke behøves nogen større Indsigt til at skjønne hvilken af de 2 Institutioner der kan tilbyde Leverandørerne størst Fordel. For­skjellen paa Fælleds- og Andelsmejerierne træder særlig frem hvor disse sidste afregner Mælken efter samme Regel som Fælledsmejerierne, og leverer den skum­mede Mælk tilbage til 4 Øre pr. Kd., de Penge der da indkommer udover hvad Driften koster, er hvad Andelsmejerierne kan tilbyde Leverandørerne mere end Fælledsmejerierne. Der er saaledes blevet følgende Overskud i nedennævnte Mejerier i den Tid Regnska­bet omfatter, Renter og Afdrag dog ikke fradraget.

Mejeriet         Nr. 4           har haft et Overskud af Kr.             7591,56

---               Nr. 9                           -------                              6783,25

---               Nr. 10                         -------                              6366,32

---               Nr. 12                         -------                              5200,48

Disse 4 Mejeriers Overskud maa være nok til at vise Andelsmejeriernes Overlegenhed. Naar jeg ikke har opført Overskudet fra flere Mejerier, saa er det fordi de har haft en anden Betalingsmaade for Mælken. I Begyndelsen, da Andelsmejerierne kom frem, var der flere som mente, at de efterhaands vilde gaa over til at blive Fælledsmejerier, men dette synes ikke at skulle gaa i Opfyldelse, tvertimod er det i Vestjylland saaledes, at Fælledsmejerierne afløses af Andelsmejerierne, hvilket ogsaa er meget naturligt. Mange af Fælledsmejerierne er netop kommet frem i Egne, hvor man ikke tidligere havde lagt nogen synderlig Vægt paa Mejeridriften, og hvor man derfor har haft let ved at lade sig over­tale til at sælge Mælken, ofte endog for Spotpris, men efterhaands som det gaar op for Landmændene, at den Mælk, de produksere i Aarets Løb, repræsenterer en ikke ringe Kapital, vil Fælledsmejeriernes Tal ogsaa indskrænkes. Af de mange omtrentlig enslydende Be­retninger skal jeg tillade mig at fremsætte følgende Brudstykke af en udførlig Beretning, som jeg har mod­taget fra Skolelærer Hansen, Formand i Bestyrelsen af Mejeriet Nr. 10, han skriver saaledes:

…”Andelsmejerierne anses for at være meget heldigere end Fælledsmejerierne. De sidste betale i Almindelighed Mælken ligesom vi med 1/7 pr. Kande efter Grosserer-Societetets Topnotering, samt leverer den skummede Mælk tilbage til 4 Øre pr. Kd. ligesom hos os. Nu kan vort Mejeri for sidste Driftsaar op­vise et Overskud af 6126 Kr. 78 Øre uden Renter og med Renter 6366 Kr. 32 Øre eller 9,75 Øre pr. Pd. Smør, hvilke vilde være tabt for Interessenterne i et Fællesmejeri med samme Betalingsmaade som hos os. Kommer dertil, at Leverandørerne til Fælledsmejerierne ofte maa tage den skummede Mælk tilbage til 5 Øre pr. Kd. faa de yderligere 7 Øre mindre pr. Pd. pro­dukseret Smør, naar vi gaa ud fra, at Forbrug af Mælk til et Pd. Smør er 28 Pd…”

Fra Gaardejer Pedersen, Frøsiggaard, Medlem af Ribe Amtsraad og Leverandør til Mejeriet Nr. 9, har jeg modtaget følgende Redegjørelse:

…” Fra 1. Juni 1883 til 1. Juni 1884 har vi produkseret ialt 45,373 Pd. Mælk, og deraf har vi havt et Udbytte udover, hvad vi selv har forbrugt i Huset af Mælk, Fløde og Smør, af 572 Kr. 7 Øre. Fra. 3. Juni 1884 til 1. Juni 1885 – i hvilken Tid Mælken har været leveret til et Andelsmejeri – har vi produkseret 42,960 Pd. Mælk, og deraf har vi havt en Indtægt af Fløden foruden hvad der i Aarets Løb er forbrugt i Huset, dels som Smør, af ialt 752 Kr. 72 Øre, altsaa en Merindtægt af 180 Kr. og 65 Øre, skjøndt vi i dette Aar har haft 2413 Pd. Mælk mindre end Aaret forud. Dertil kommer, at vi har sparet en Del Arbejdtkraft samt Brændsel, Smørtræer, Salt og Farve, hvilket i det Mindste vilde beløbe sig til 50 Kr. ….”

Det er en Selvfølge, at der ikke kan lægges Vægt paa et Par enkelte Udtalelser til Fordel for Andels­mejerierne, og skulde derfor heller ikke været draget frem her, hvis de ikke havde været Udtryk for en Række af lignende Art.

Naar nu imidlertid Andelsmejerierne kan fremvise saa gunstige Resultater, kunde det ligge nær at antage at Fællesmejerierne maatte samle sig store Kapitaler, dette sker ogsaa for enkelte, men ogsaa kun for enkelte. Hovedparten af Fællesmejerierne har derimod havt ondt ved at bestaa, og mange ere gaaede bag af Dansen. Hovedgrunden dertil ligger vist i, at de har havt for lidt Mælk at arbejde med, og at den Mælk de har faaet ofte har været baade mager og bedærvet. Det kan ogsaa ligge noget deri, at Forpagtningstiden har været for kort til at de har kunnet indvinde den Kapital, de har sat fast i Bygninger. Det er dog ikke sjeldent Ejerens egen Skyld at Mejeriet giver Under­balance.

Fordelene, som Andelsmejerierne frembyder, er i Korthed disse: 1) Alle Leverandørerne, uden Hensyn til Koantallet, er istand til at opnaa samme Pris for Smørret og en Pris, der ligger tæt op til det højeste der gives. 2) Ved at faa Mælken behandlet ved Cen­trifuge er de istand til at faa al Mælkens Fedtstof over i Smørret. Andelsmejerierne giver altsaa ikke alene mere Smør, men ogsaa en højere Pris for Smørret end det var muligt at opnaa ved Hjemmeprodukter. Det er udelukkende disse to Faktorer, der har skabt Andelsmejerierne, og det er ogsaa disse, der i Frem­tiden skal holde dem oppe.

Det er en Selvfølge, at Andelsmejerierne ogsaa have Vanskeligheder at kæmpe imod. Den største Ulempe ved al Fælledsdrift, det gjælder baade Fælleds­- og Andelsmejerier, er den, at Mælken betales efter samme Pris uden Hensyn til, om Mælken er fed eller mager. Allerede i forrige Beretning berørte jeg dette meget vigtige Spørgsmaal og meddelte tillige, at der i et enkelt Mejeri vilde blive gjort Forsøg med at be­tale Mælken efter Fedtindholdet, bestemt ved Kontrol­centrifugen, men det viste sig at blive altfor vidtløftig, idet der i det gamle Kontrolapparat kun kunde be­handles 12 Prøver ad Gangen, hvor der altsaa haves 100 Leverandører, skulde der kontrolcentrifugeres 8 Gange for at gjennemgaa alle Leverandører, altsaa et aldeles uoverkommeligt Arbejde at begynde paa. At der kan være stor Forskjel paa de enkelte Køers Mælk og ligeledes paa de enkelte Maal, med Hensyn til Fedtindholdet, hvor der malkes 3 Gange daglig, maa jo vist være alle bekjendt. At der imidlertid ogsaa kunde være en betydelig Forskjel paa den Mælk, der leveret til et Mejeri af Leverandører fra samme Egn, hvor Køernes Beskaffenhed, Fodring, Jordbundsforhold og Klima tilnærmelsesvis er ens, havde mange ikke gjort sig klart før Kontrolcentrifugen overbeviste dem derom. Naar jeg derfor paa min Rejse spurgte om, hvilke Mangler der ansaas for at være de største ved Andelsmejerierne, blev det af mange nævnt som den største Ulempe, at de ikke var istand til at betale Mælken efter Fedtindholdet. Sætter vi f. Eks., at den Mælk, der leveret til et Mejeri Aaret rundt, i Gjennem­snit viser 6 % Fløde, men at f. Eks. Halvdelen eller ialfald en stor Del af Leverandørerne leverer Mælk, der viser 7 % Fløde, hvorimod andre levere Mælk der kun viser 5 % Fløde, er det indlysende, at 7% Mælken bliver forurettet paa 5% Mælkens Bekostning. At der kan være stor Forskjel paa de enkelte Leveran­dørers Mælk, vil vist tydelig blive illustreret paa Dele­geretmøde af Docent Fjord, men samtidigt med, at dette vil blive offentlig bekjendt, tør der tillige næres Haab om, at ved Hjælp af det Kontrolapparat, som for nylig er konstrueret ved Docent Fjord, vil der aabne sig en Mulighed for, at Mælken kan komme til at blive betalt efter sin Værdi. Efter den Udvikling Mejeriet har været Gjenstand for i de sidste Aar, er der ikke noget Spørgsmaal paa Dagsordenen, der trænger saa haardt til Løsning, som netop dette, hvorvidt det vil være muligt, med nogenlunde Nøjagtighed at betale Mælken, der kommer til Mejeriet efter Fedtindholdet. Lykkes det ikke, da vil, naar det gaar op for den al­mindelige Bevidsthed, at der kan være saa stor For­skjel paa Mælkens Værdi, Fælledsmejeriernes Tal sikkert blive indskrænket, og Tilliden til Andelsmeje­rierne vil svækkes betydelig. Lykkes det derimod at løse Opgaven, da vil Andelsmejeriernes Fremtid være sikret for lang Tid, ti da vil ogsaa den anden Vanskelig­hed som Andelsmejerierne haver at kæmpe med, nemlig den at være udsat for Forfalskning af Mælken, være overvunden.

Til at forebygge Forfalskning af Mælken er der i Lovene opstillet en Paragraf, hvori det hedder, at Leverandørerne ere forpligtede til at levere Mælken i ren og uforfalsket Tilstand til Mejeriet; mistænkes en Leverandør for at have begaaet Forfalskning, har Be­styrelsen Ret til at lade Køerne malke under Kontrol, viser der sig da en væsentlig Forskjel paa den kontrolmalkede og den ikke kontrolmalkede Mælk, er Mistanken grundet. Ved Hjælp af det gamle Kontrolapparat i Forbindelse med Kontrolmalkning er der opdaget enkelte Forfalskninger, ikke mange. Forfalskninger af den Art er da blevet straffet med en større Bøde i For­bindelse med at vedkommende Leverandør ofte bliver udelukket af Foreningen. Saasnart Mælken kunde blive betalt efter Flødeprocenterne eller Fedtindholdet, kan det være Mejerierne ligegyldig om der finder For­falskning Sted eller ej, thi disse ville da ikke komme til at betale for mere Fedt end der virkelig findes i den Mælk der modtages.

[til top]

[Opsamling]

Naar jeg nu i Korthed skulde samle de Indtryk, jeg har faaet af Andelsmejeriernes Virksomhed, saa staar det for mig saaledes, at Mejerierne arbejder med en nogenlunde fast Grund under sig. Det Udbytte de har givet maa kaldes tilfredsstillende, og et Udbytte, som ad anden Vej neppe vilde være naaet, selv for saadanne, der muligvis ere blevne noget forurettede gjennem den herskende Betalingsmaade. Med Hensyn til Smørrets Behandling kunde for flere Mejeriers Vedkommende en større Properhed være ønskeligt, ligesom ogsaa Mejeriernes Beliggenhed, Indretning og Vandforsyning kunde frembyde Mangler. Kun i enkelte Mejerier raades der over Is, hvad jo er en væsentlig Mangel. I den første Tid Mejerierne kom frem viste der sig at være Mangel paa dygtige Bestyrere og enkelte Mejerier led noget derunder. Dette Savn er nu tildels afhjulpet, idet der nu alle Vegne er fuldt op af Lærlinger, saa der ved Valg af nye Bestyrere sjældent antages nogen medmindre de har været ved Mejeriet et Par Aar. Den Uenighed som mange i Begyndelsen spaaede vilde komme frem, hvor saa mange Hoveder skulde samles under en Hat, har hidtil ikke yttret sig i nogen større Grad. Selvom der ogsaa i enkelte Mejeridistrikter kan paavises smaa Uenigheder, har dog ikke faaet nogen Indflydelse, der kan tillægges større Betydning.

Overfor Spørgsmaalet Andels- og Fælledsmejerier, tør det næppe bestrides at de første kan give Leve­randørerne størst Udbytte, og det samme gjælder sikkert ogsaa overfor hjemmeproduktionen, vel at mærke hvor Koantallet hos de enkelte Leverandører ikke er en Del større end i de her omhandlede Mejeridistrikter, selv om der ogsaa haves Kjendskab til Mælkens rette Be­handling. Ud af det foreliggende Regnskab fra An­delsmejerierne vil imidlertid enhver Hjemmeprodukcent kunne gjøre en Sammenligning og derigjennem se hvilket System der lønner sig bedst.

Til Slutning skal jeg blot bemærke, at det frem­lagte Regnskab udelukkende stammer fra Mejerier i den sydlige og vestlige Del af Jylland. Det var min Plan ogsaa at have besøgt nogle Andelsmejerier i andre Egne af Landet, hvor der findes Leverandører med et Kohold af indtil 30 Stkr., hvilket min Tid imidlertid ikke tillod, men da Andelsmejerierne i Østjylland og paa Øerne endnu ere i deres Barndom, vil der først ad Aare kunne erholdes et brugbart Materiale til Sammenligning.

Endnu maa jeg tilføje, at jeg skylder Mejeribe­styrerne i Forbindelse med Formændene i de forskjellige Interessentskoler en varm Tak for den Velvillighed hvormed de har overladt mig deres Regnskaber samt for alle de Oplysninger jeg har erholdt, og som var nødvendige for at den foreliggende Beretning kunde fremkomme.

Ladelundgaard, den 21. Oktober 1885.

Ærbødigst

M. C. Pedersen.

____________

Siden jeg afsendte Beretningen har jeg fra Meje­riet Nr. 12 modtaget en samlet Regnskabsopgjørelse for sidste Aar, nemlig fra 1. Novbr. 1884 til 31. Oktober 1886, og da dette Mejeri i flere Henseender maa be­tragtes som heldig situeret, navnlig med Hensyn til Transport af Mælken paa Grund af dets udmærkede Beliggenhed, Jordbundens gode Beskaffenhed, der ogsaa giver sig Udtryk deri, at Koholdet pr. Leverandør er større, end for de andre Mejeriers Vedkommende, se Tabel I, samt den smukke Ledelse, som dette Mejeri har været Gjenstand for, kunde jeg ønske, at dette maatte blive tilføjet som Supplement.

Ialt Indtægt fra 1. Novbr. 1884 – 31. Oktbr. 1885

Ialt Udgift fra 1. Novbr. 1884 – 31.  Oktbr. 1885

Mejeriet er beliggende i Brørup Sogn, ¼ Mil fra Brørup St.

Ærbødigst

M. C. Petersen.