Arbejderkooperative virksomheder

Artikler

Arbejderkooperative virksomheder opstod i Danmark omkring 1860’erne. De arbejderkooperative virksomheder blev betragtet som den tredje streng i Arbejderbevægelsen og talte både bagerier, bryggerier, brugsforeninger, samt håndværks-og entreprenørvirksomheder. I efterkrigstiden gik det dog ned ad bakke for mange af disse virksomheder, som i 1960-, 1970- og 1980’erne måtte lukke pga. økonomiske vanskeligheder.

Baggrund

I slutningen af det 19. århundrede var den industrielle revolution for alvor ved at slå igennem i Danmark, og arbejderklassen i byerne havde vokset sig stor. Perioden var dog præget af stor arbejdsløshed, og arbejderne havde tit svært ved at skaffe penge nok til de daglige fornødenheder. Da markedet nu engang ikke var arbejdstagerens, og da arbejderklassen på dette tidspunkt besad meget få midler udover strejken til at påvirke arbejdsgiverne, forsøgte man at finde andre veje til at sikre bedre forhold for arbejderklassen. Her fandt arbejderne et forbillede i Rochdale-foreningen, som var en sammenslutning af engelske vævere, der i 1844 i fællesskab investerede en opsparet sum i forskellige produktionsområder for at forbedre deres egen situation.

Arbejderkooperationens opståen og udvikling i Danmark

På samme vis begyndte danske arbejdere, ofte med hjælp fra rige filantroper i borgerskabet, at oprette brugsforeninger (den første i Thisted 1866), som skulle forsyne arbejderne med billige varer af god kvalitet. Således kunne arbejderens penge række længere end tidligere, hvor man købte af de private lokale handlende. Desuden blev der oprettet kooperative bagerier (ca. 1880-1900), bryggerier (bl.a. Stjernen i 1902), kødforsyninger m.v., som alle ligeledes havde til formål at levere billige varer til de fattige arbejdere. Forskellige håndværksvirksomheder blev på samme måde oprettet af arbejderne selv i fællesskab, for at sikre både en mere ligelig fordeling af det sparsomme arbejde og bedre arbejdsforhold, her f.eks. JME (Jydsk Murer- og Entreprenørforretning; 1920-1992).

Under 1. Verdenskrig fik man i de arbejderkooperative virksomheder også oprettet en stor import af kul og koks til arbejderne, især fra Tyskland, da krigen ødelagde de normale forsyningsveje. Og allerede i 1912 var Arbejdernes Andels Boligforening blevet oprettet for at skaffe arbejderboliger til overkommelige priser.

I 1922 oprettedes fællesorganisationen Det Kooperative Fællesforbund (DkF), som kom til at fungere som centralorganisation for arbejderkooperationen.

I efterkrigstiden blev mange af de arbejderkooperative virksomheder dog trængte pga. dårlig økonomi og i nogle tilfælde også en dårlig konkurrenceevne, både økonomisk og teknologisk, i forhold til det private erhvervsliv. Dette fik mange af virksomhederne til at bukke under i 1960’erne, 1970’erne og 1980’erne, hvor arbejderklassens vilkår desuden var under kraftig forbedring og arbejderkooperationens rolle som opfylder af arbejderens behov derfor svindende. Èn af disse virksomheder var bryggeriet Stjernen, i mange år kooperationens flagskib, som måtte dreje nøglen om i 1964.

Arbejderkooperationen, fagbevægelsen og andelsbevægelsen

De to ovennævnte grene af arbejderkooperationen, henholdsvis forbrugerkooperationen, som skulle sørge for billige dagligvarer, og producentkooperationen, som sørgede for bedre arbejds- og ansættelsesforhold, kan under ét kaldes Arbejderkooperationen.

Arbejderkooperationen benævnes ofte ”den tredje streng” i arbejderbevægelsen, ved siden af Socialdemokratiet og fagbevægelsen. Disse tre repræsenterer forskellige områder af arbejderens interesser: det politiske, det fagligt organisatoriske, samt det mere praktisk-økonomiske, der baserer sig på de demokratiske værdier.

Arbejderkooperationen udgør sammen med andelsbevægelsen den danske kooperative bevægelse. De to sider har dog sjældent samarbejdet (i et enkelt tilfælde dog igennem FDB og Hovedstadens Brugsforening), idet de ideologisk er knyttet til hvert sit politiske parti, henholdsvis Socialdemokratiet og Venstre.

Arbejderkooperationen i dag

DkF blev i 2004 fusioneret med Byggefagenes Kooperative Landssammenslutning og blev til Kooperationen - den kooperative Arbejdsgiver- og Interesseorganisation i Danmark.

De arbejderkooperative virksomheder udgøres i dag af de økonomiske foretagender og foreninger, som frivilligt er underlagt de gældende regler og vedtægter givet af hovedorganisationen Kooperationen, og som således fungerer som medlemmer af denne.

Nuværende danske arbejderkooperative virksomheder tæller blandt andre Arbejdernes Landsbank, ALKA forsikring, Jorton A/S, Hustømrerne A/S, Malernes Aktieselskab m.fl. Alle disse deler det arbejderkooperative idé- og værdigrundlag.

Om artiklen

Forfatter(e)
Casper W. Nicolajsen
Tidsafgrænsning
1866 -
Medietype
Tekst
Sidst redigeret
15. august 2011
Sprog
Dansk
Litteratur

Als, Jeppe; Clausen, Jesper; Oksen, Arne: Arbejderkooperationen: En beskrivelse og analyse af den arbejderkooperative virksomhedsform, eksemplificeret ved kooperative virksomheder i Århus: Hovedopgave i organisation (1979)

Bager, Torben; Andelsorganisering : en analyse af danske andelsorganisationers udviklingsprocesser (1992)

Christiansen, Jørgen; Nielsen, Dines Schmidt; Johansen, Steen: Kooperationen: en håndbog (1978)

Det kooperative Fællesforbund (red.): Kooperationen - en form for økonomisk demokrati (1977)

Udgiver
danmarkshistorien.dk

Relateret indhold

Om artiklen

Forfatter(e)
Casper W. Nicolajsen
Tidsafgrænsning
1866 -
Medietype
Tekst
Sidst redigeret
15. august 2011
Sprog
Dansk
Litteratur

Als, Jeppe; Clausen, Jesper; Oksen, Arne: Arbejderkooperationen: En beskrivelse og analyse af den arbejderkooperative virksomhedsform, eksemplificeret ved kooperative virksomheder i Århus: Hovedopgave i organisation (1979)

Bager, Torben; Andelsorganisering : en analyse af danske andelsorganisationers udviklingsprocesser (1992)

Christiansen, Jørgen; Nielsen, Dines Schmidt; Johansen, Steen: Kooperationen: en håndbog (1978)

Det kooperative Fællesforbund (red.): Kooperationen - en form for økonomisk demokrati (1977)

Udgiver
danmarkshistorien.dk