Skolelovgivningen i Danmark, 1521-2014

Temaer

Hvorfor holder vi skole? Det grundlæggende og principielle spørgsmål har skolefolk, lægfolk og politikere til alle tider stillet sig selv.

I Danmarks Lærerforenings logo står der: "Vi lærer for livet - ikke for skolen", mens filosoffen K.E. Løgstrup formulerede sig med ordene: "Uddannelse er i skolen et afkast, som tilværelsesoplysningen giver". Selv om der altid har hersket bred enighed om, at den danske folkeskoles formål er rettet mod hele livet, ikke kun arbejdslivet, er debatten om den danske folkeskole eviggyldig og allestedsnærværende. Således er holdningerne til skolens form, struktur og indhold mangeartede, ikke mindst på tværs af politiske skel.

I dette tema præsenteres en række kilder, der giver et indblik i centrale skolelove i Danmark fra 1521 og frem til i dag. Gennem tiden har lovenes form, indhold og formålsparagraf skiftet væsentlig karakter. Dannelsesidealerne, synet på læring, synet på barnet og pædagogik afspejler således den tid og den virkelighed, lovene er et produkt af.

Begynd din færd gennem Alle tiders skolelove med at læse et uddrag af Christian 2.s Landlov af 1521, som blandt andet lagde op til frivillig skolegang for den brede befolkning. Spring derefter frem til 1739 og den stærkt religiøse Christian 6.s ambitiøse forordning, der som den første danske skolelov gjorde skolegang obligatorisk for alle børn i landet, eller læs Placaten af 1740, hvor det enevældige styre modificerede skoleloven fra 1739. Du kan også vælge at begynde med den skolelov, der almindeligvis regnes for Danmarks første reelle folkeskolelov, nemlig anordningerne fra 1814, som kom til verden i lyset af oplysningstidens nye tanker.

I 1900 så Danmarks første læseplan for folkeskolen dagens lys. Det Sthyrske Cirkulære gav detaljerede forslag til den såkaldte anskuelsesundervisning, der skulle udvikle børnenes sansning og forestillingsevne. Tag i den forbindelse et kig på de unikke anskuelsestavler, der blev anvendt til formålet.

Tre år senere, i 1903, skabtes det første skridt i retning af en demokratisering af den danske skole, idet loven gav mulighed for, at både drenge og piger kunne gå fra 5. klasse over i en fireårig mellemskole til enten realklassen eller gymnasiet, der afløste latinskolen.

Mellemskolen fra 1903 blev i 1937 suppleret med den eksamensfri mellemskole, også kaldet 'den praktiske mellemskole', der imødekom urbaniseringen og tilvæksten inden for industri og håndværk. 1937-loven var i øvrigt den første skolelov, der brød med alle tidligere formålsformuleringer, ifølge hvilke skolens opgave først og fremmest var at danne gode, kristne borgere. Hovedmålet blev nu i stedet at udvikle barnets evner og personlige egenskaber.

Også begivenheder som 2. verdenskrig indvirkede på folkeskoleloven. I lyset af besættelsen lavede den radikale undervisningsminister Jørgen Jørgensen en markant tilføjelse til formålsformuleringen, idet etiske, nationale og mellemfolkelige værdier blev understreget. Det skete med bekendtgørelsen om Maalet for Folkeskolens Undervisning, 24. maj 1941.

Op til indførelsen af 1958-loven rasede debatten om den udelte skole. Resultatet blev afskaffelsen af mellemskolen og en fordeling af børnene efter 6. klasse efter standpunkt og evner i en almen og en boglig linje. Loven blev efterfulgt af en undervisningsvejledning, 'Den Blå Betænkning' i 1960, der var formuleret af et læseplansudvalg, for hvem folkeskolens formål var at skabe "harmoniske og lykkelige mennesker".

Folkeskoleloven fra 1975 moderniserede den danske folkeskole med afskaffelsen af realskolen efter 7. klasse og inddragelse af elevernes demokratiske dannelse i formålsparagraffen. Men først med 1993-loven blev enhedsskolen i virkeligheden en realitet. Således erstattede idéen om 'undervisningsdifferentiering' opdelingen af eleverne i grundkursus og udvidet kursus.

'Faglighed' blev 1990'ernes og 00'ernes store mantra, og debatten herom fik stor indvirkning på lovbestemmelserne om folkeskolen under VK-regeringen (2001-2011). Læs om loven fra 2009, og bliv opdateret på de seneste folkeskoletiltag.

Hvis du vil vide mere om skolehistorie, så læs vores artikler om skole og undervisning før 1814 og fra 1814 til 2014, der giver en oversigt over skoleforhold fra ca. 1500 til i dag.

Du finder desuden en oversigt over hele temaet i kolonnen øverst i højre side af skærmen.

  

Om temaet

Forfatter(e)
Lotte Flugt Kold
Tidsafgrænsning
1521 - 2009
Kildetype
Lov, forordning
Medietype
Tekst, Illustration
Sidst redigeret
8. august 2014
Sprog
Dansk
Udgiver
danmarkshistorien.dk

Om temaet

Forfatter(e)
Lotte Flugt Kold
Tidsafgrænsning
1521 - 2009
Kildetype
Lov, forordning
Medietype
Tekst, Illustration
Sidst redigeret
8. august 2014
Sprog
Dansk
Udgiver
danmarkshistorien.dk