Aabenraa

Artikler

Aabenraa er opstået som handelsplads ved en åhavn i 1100-tallet, og beliggenheden gav gode forudsætninger for søfart og fiskeri.

Middelalderbyen

Ved byen opførtes nogenlunde samtidigt med handelspladsens etablering borgen Aabenraahus, som i 1400-tallet blev erstattet af borgen Brundlund syd for byen. I 1200-tallet og 1300-tallet deltog Aabenraa-borgerne i det gode sildefiskeri i Øresund, og byen var i middelalderen desuden kendt for sine gode rugbrød og for sin handel med humle af høj kvalitet. Byen fik formentlig sine første købstadsprivilegier under Valdemar Sejr i begyndelsen af 1200-tallet.

Købstaden 1536-1850

I 1500-tallet og 1600-tallet havde Aabenraa generelt fremgang, selvom byen flere gange ramtes af krigshandlinger og brande. Byens storhedstid var dog i 1700-tallet, hvor et betydeligt opsving for skibsfarten satte ind. Der etableredes et omfattende skibsbyggeri i Aabenraa, og skibene sejlede blandt andet til Østersøbyerne og England. Fra 1830'erne kom endnu et opsving, og Aabenraa-skipperne sejlede nu ikke blot i Europa, men også til fjerntliggende områder som Kina og Sydamerika. Søfartens succes smittede af på byens handel, og der opstod en del industri.

Industrialisering og byvækst

I 1868 åbnede jernbaneforbindelsen til Rødekro og dermed Flensborg-Vamdrup, ligesom der blev bygget nye vejforbindelser til byen samt åbnet dampskibsruter til Als og Sønderborg. De bedre trafikale forbindelser gav ikke blot et opsving i oplandshandelen, men de første industrivirksomheder slog sig ligeledes ned i byen – herunder en maskinfabrik og en tobaksfabrik. Aabenraa havde siden 1830'erne været samlingssted for dansksindede kræfter og var det fortsat i perioden 1864-1920, hvor byen var en del af Tyskland. En del dansksindede valgte dog at udvandre til Danmark.

Industribyen: 1900-1970

I årene efter Genforeningen i 1920 blev Aabenraa tilsvarende samlingssted for det tyske mindretal. Byen oplevede især fra 1890'erne en kraftig vækst og udviklede i løbet af 1900-tallet en alsidig industri. Især fik Aabenraa en stor maskin- og fødevareindustri, hvor Andelssvineslagteriet (grundlagt 1922) og Dansk Paahængsvogn-Fabrik (anno 1932) hørte til de vigtigste virksomheder. Sidstnævnte havde omkring 1960 næsten 300 ansatte, hvilket gjorde den til byens største arbejdsgiver. Aabenraa var dog lige såvel en handelsby, og handelssektoren beskæftigede i 1960 lige så mange mennesker som industrien, det vil sige 35 procent af byens arbejdsstyrke. Befolkningstallet steg støt igennem hele perioden, og i 1970 var lidt mere end 15.000 bosat i byen mod 6.600 ved århundredeskiftet. Efter 1970 har væksten været mere beskeden.

Efter industrien: 1970 til i dag

I 2004 opgjordes byens indbyggertal til 16.255. Især inden for papir- og maskinindustrien er der i dag betydelige virksomheder. Handel spiller stadig en væsentlig rolle for byens næringsliv, men Aabenraa er primært en regional administrations- og serviceby med flere uddannelsesinstitutioner (bl.a. to gymnasier – et tysk og et dansk). Efter kommunalreformen i 2007 er byen dog ikke længere amtssæde, men til gengæld er Aabenraa Kommune blevet en større enhed med en tredobling af indbyggertallet til følge.

Om artiklen

Forfatter(e)
© Den Digitale Byport: Danmarks købstæder
Tidsafgrænsning
1100 -
Medietype
Tekst
Sidst redigeret
2. juli 2012
Sprog
Dansk
Udgiver
danmarkshistorien.dk

Emneord

Om artiklen

Forfatter(e)
© Den Digitale Byport: Danmarks købstæder
Tidsafgrænsning
1100 -
Medietype
Tekst
Sidst redigeret
2. juli 2012
Sprog
Dansk
Udgiver
danmarkshistorien.dk